Du Lytter Til Politiken
- Autor: Vários
- Narrador: Vários
- Editora: Podcast
- Duração: 827:34:11
- Mais informações
Informações:
Sinopse
Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.
Episódios
-
WEEKEND. Det føles som en flov adspredelse. Men jeg elsker det
08/07/2023 Duração: 20minVi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. I den første artikel gør musikredaktør Simon Lund status på årets Roskilde Festival (02:09)Den anden artikel er en anmeldelse fra en anden stor musikfestival, nemlig Copenhagen Jazz Festival. Kim Skotte har været til koncert med et af årets hovednavne, Gregory Porter (06:23) Til sidst kan du høre en klumme om, hvorfor Lucia Odoom elsker at køre i taxa i cykelbyen København (14:19)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene i den tekst, som følger med podcasten.Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan
-
Vi holder sommerferie, men…
03/07/2023 Duração: 01minDu Lytter til Politiken holder sommerpause. Vi er tilbage igen 1. august. Men vi har meget andet, du kan lytte til. Mens alle har talt om Ahmed Samsam, har vi lavet en serie til dig om andre agenter, som er kommet i problemer efter at have samarbejdet med PET og FE. For dem er der mange af - Morten Storm er en af dem, Hans Hetler en anden. Du kan høre serien fra 17. juli. Du kan også lytte til serien ’Stine Geisler – mordet uden ende’. Den handler om drabet på 18-årige Stine Geisler i 1990 - et drab, som aldrig er blevet opklaret og på den måde blev et traume for en hel generation. I podcasten har vi talt med en række mennesker, der var tæt på sagen. Og så kommer vi i juli til at lægge en masse oplæsninger af Politikens sommerserier ud, så du kan lytte til dem, mens du er på farten. Ha’ en rigtig god sommer.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
WEEKEND. Anmeldernes ferietip: Det skal du se i København
01/07/2023 Duração: 25minVi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Det er lørdag 3. juli og dermed ferietid for rigtig mange af os. Og vi har fyldt denne udgave af weekendpodcasten med tre artikler om steder i og omkring København, som er et besøg værd, hvad enten du er på ferie eller ej. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Karsten Ifversen læse sin anmeldelse af et nyt byrum i Sydhavnen op (02:53)Dernæst anmelder David Dyrholm en ny bar (med meget mere) i Dyrehaven (10:15)Til sidst anmelder Karsten Ifversen Midlertidige pavilloner på centrale pladser og langs havneløbet i København (16:51)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app,
-
Kig op! Afhængig af skærmen
30/06/2023 Duração: 27minMange af os går rundt og drømmer om et liv, hvor telefonen fylder mindre. Vi drømmer om mere plads til de frie tanker, pauserne og nærværet. Men vi har svært ved at sætte grænser for den digitale verden.Annika Lykke Hansen er ikke i tvivl om, hvad skærmen har kostet hende. Hun siger, at hun har fået stjålet sin ungdom. Og det er på trods af, at hun har forsøgt at kæmpe imod.I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Annika sin historie sammen med Politikens Jakob Sorgenfri Kjær, som er dagens gæst. Gennem de seneste år har Jakob dækket vores digitale liv på godt og ondt. I dag fortæller han om en politisk vækkelse, der finder sted netop nu, og han sætter ord på drømmen om at blive fri.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
29. juni: Anna er Putin-tilhænger: »Fjenden er ikke blandt os, men udenfor«
29/06/2023 Duração: 23minWagnergruppens kontroversielle leder, Prigosjin, kastede fredag aften Putin ud i sin hidtil største krise. Prigosjin ville tvinge Putin til at afsætte Ruslands militære ledelse og vandrede med sine lejesoldater mod Moskva.Siden invasionen af Ukraine har Politikens Jonas Schrøder-Andreasen skrevet sammen med en ung, russisk kvinde. Hun har fortalt, at hun hedder Anna Gromova, er skolelærer, mor til to og gift med en soldat i den russiske hær. Og så er hun glødende tilhænger af Putin. Da Wagnergruppen begyndte fremmarchen mod Moskva, var hun på besøg hos sine forældre i storbyen Voronesj, hvor oprøret udspillede sig lige uden for vinduerne. I dette afsnit af Du lytter til Politiken er Jonas i studiet for at fortælle, hvordan han fik Anna Gromova i tale. Han fortæller også, hvordan en russer, der fuldt ud støtter Putin og hans krig, oplevede de dramatiske timer under Prigosjins mytteri.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
28. juni: Spionballoner og diktatoranklager. Kan USA og Kina blive venner igen?
28/06/2023 Duração: 30minDet sker igen og igen. Kinesiske piloter flyver lidt for tæt på amerikanske fly i luften over det Sydkinesiske Hav. Eller skibe fra USA’s flåde er ved at støde ind i Kinas krigsskibe.Verdens to militære supermagter kommer alt for tæt på hinanden, og en fejl eller en misforståelse kan starte en krig.Derfor er det er bedst for os alle sammen, hvis Kina og USA har det godt med hinanden. Og derfor holdt hele verden vejret, da USA’s udenrigsminister i sidste uge tog til Beijing for igen at komme på talefod med kineserne.Spørgsmålet er, hvor godt det lykkedes. Det skal Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft svare på i dag i Du lytter til Politiken. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
27. juni: I retten: Hvad skete der med Mia Skadhauge Stevn?
27/06/2023 Duração: 28minDen 6. februar sidste år gik en ung kvinde i byen i Aalborg og kom aldrig hjem igen. Nogle dage senere fandt politiet dele af hendes krop i en skov ikke så langt derfra.En nu 38-årig mand er tiltalt i sagen for seksuelt overgreb, for drab og for usømmelig omgang med lig. Det er kun det sidste, han erkender at have gjort.Retssagen har været i gang siden begyndelsen af juni. Har man siddet i Retten i Aalborg, har man hørt ting, man helst vil glemme, og som aldrig forlader ens hukommelse igen. Det fortæller Politikens Line Vaaben, som dækker sagen.Line Vaaben er forfatter til en bog om drab på kvinder, og I dette afsnit af Du lytter til Politiken fortæller hun, hvad der er kommet frem under retsmøderne. Og så fortæller hun, hvad en af verdens førende eksperter på området ved om de gerningspersoner, der begår seksualdrab.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Særudgave: Hvad sker der nu for Prigosjin, Putin og krigen i Ukraine?
25/06/2023 Duração: 19minLørdag bevægende en kolonne af tungt væbnede soldater fra den private russiske lejehær Wagner-gruppen sig mod Moskva for at afsætte den militære ledelse. Verden så på med tilbageholdt åndedræt og så pludselig var det hele slut igen. Men hvad var det egentlig vi var vidner til? Og hvor stiller det Vladimir Putin, Rusland og krigen i Ukraine? Det spørger vi Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, om i denne special-udgave af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fik du hørt: Er Putins yndling Prigosjin løbet tør for held?
24/06/2023 Duração: 30minI slutningen af marts tegnede vi sammen med Ruslands-kommentator Flemming Splidsboel dette protræt af Jevgenij Prigosjin, som det seneste døgn har vendt sig mod Putin. Lyt med. Han har skabt en hær af internettrolde. Han har forsøgt at undergrave oppositionslederen Navalnyj indefra. Og i dag er han leder af Wagnergruppen – den berygtede russiske hær af lejesoldater og straffefanger hvervet direkte fra Ruslands fængsler. Jevgenij Prigosjin er en af de mest magtfulde personer på russisk side af krigen. For nylig skrev han et højst usædvanligt brev til Ruslands forsvarsminister – et nødråb om at Wagnergruppen har brug for hjælp. For ellers, skrev han, bliver vi afskåret og nedkæmpet af den ukrainske hær. Hvad siger det om Rusland, at en brutal tidligere straffet er blevet landets store helt? Og er han nu kommet i knibe? Politikens Ruslandskommentator Flemming Splidsboel tegner et portræt af Prigosjin.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
WEEKEND. Beyonce vinder i alle kategorier
23/06/2023 Duração: 28minVi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. I denne udgave af vores weekendpodcast kan du høre et lille udvalg af de artikler, vi den seneste tid har læst op, og som på den ene eller anden måde forholder sig til Roskilde Festival. Først kan du høre to anmeldelser af Roskilde-aktuelle danske bands: Ukendt Kunstner og Ganger. De er skrevet af og læst op af henholdsvis Simon Lund og Lucia Odoom. Og til sidst kan du høre Pernille Jensens anmeldelse af en koncert i Stockholm med selveste Beyonce. Og hun kommer jo så ikke lige på Roskilde i år. Men vi har taget hende med her, fordi teksten er et godt eksempel på det, en god koncert kan i nuet. Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan
-
23. juni: Field’s: Hvad sker der i byretten?
23/06/2023 Duração: 23minI retssal 60 i Københavns Byret sidder en ung mand tiltalt for sidste sommer at have dræbt tre mennesker og skudt endnu flere i Field’s. I samme sal sidder Politikens journalist Anders Legarth Schmidt på sin faste plads på forreste række og dækker sagen.Det er en sag, som synes afgjort på forhånd. Alle ved nemlig, hvem gerningsmanden er. Alligevel har 21 vidner og forudrettede afgivet forklaring ved retsmøderne. I dette afsnit af Du lytter til Politiken fortæller Anders Legarth Schmidt om, hvad der sker i retssal 60. Og vi ser nærmere på, om retssagen kan hjælpe os til at forstå, hvorfor det skete. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
22. juni: Kræftskandalen: Hvad siger den om vores sundhedssystem?
22/06/2023 Duração: 28minDer er fejl i mere end 300 sager, hvor kræftpatienter ikke har fået den rette behandling. I mange af tilfældene har fejlene haft alvorlige konsekvenser for patienterne. Det viser en redegørelse om den skandale, der de seneste måneder har rystet Aarhus Universitetshospital. Tirsdag tog to chefer i Region Midtjylland konsekvensen og forlod deres job. Lægefaglig koncerndirektør, Helene Probst og regionsdirektør Pernille Blach Hansen sagde op.I dag er Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen i studiet. Han kommer med sin analyse af, hvad der gik galt på sygehuset i Aarhus. Han fortæller også, hvad kræftskandalen siger om det danske sundhedssystem. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
21. juni: 500 flygtninge druknede efter skibsforlis - hvordan kunne det ske?
21/06/2023 Duração: 24minEn blå og rusten fisketrawler var i sidste uge på vej gennem Middelhavet mod Europa. Overalt på dækket var der mennesker stuvet sammen. Midt om natten gik den ned og tog hundredvis af mennesker med i dybet. Nu forsøger alle at forstå, hvordan så mange mennesker kunne dø, når den græske kystvagt havde ligget tæt på flygtningeskibet i timerne, før det sank. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens Europakorrespondent Martin Bjørck, hvad vi ved om de mennesker, der var ombord, og hvad der skete den nat for en uge siden.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
20. juni: Novo er så stor, at det kan blive et problem for Danmark
20/06/2023 Duração: 24minHar du en Novo Nordisk-aktie liggende i din pensionsopsparing? Det har du nok, og det kan du godt være tilfreds med. For tre år siden kostede den nemlig 450 kroner, og søndag var den 1.100 kroner værd. For Novos nye medicin, der kan få mennesker til at tabe sig, bliver revet ned fra hylderne i en verden, der er ramt af en fedme-epidemi. I dag er Novo mere værd end Coca-Cola, McDonald’s, Nike og Netflix, og virksomheden er nu en så stor del af dansk økonomi, at det næsten er svært at forstå. Politiken journalist Michael Thykier forklarer i dagens afsnit, hvor afhængige Danmark er blevet af Novo. Og hvorfor virksomhedens succes – måske – kan blive et problem for os. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
19. juni: Jorden slår revner på Sørens gård – er Danmark blevet for varmt til landbrug?
19/06/2023 Duração: 20minDe fleste af os har opdaget, at det er varmt og tørt i Danmark. For mange betyder det dage på stranden under den bagende sol. Men for landmændene resulterer de høje temperaturer og den manglende nedbør i ét stort minus på kontoen. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Rune Sebastian Gierl, hvordan tørken ser ud i jordhøjde. For på Falster mødte han en landmand, der tydeligt kan se, hvad der sker med markerne, når vores jord bliver varmere og varmere. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
WEEKEND. 5 hjerter til stjernespækket Hollywood-film
17/06/2023 Duração: 25minVi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Den første artikel, du kan høre, er Kim Skottes anmeldelse af en ny stjernespækket Hollywood-film. Fem hjerter giver han (03:12) Den næste er skrevet Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft. Den handler om indiske film, hvor den hvide mand er ond og grådig (07:37)Til sidst kan du høre Henrik Palles klumme om en klassisk tv-serie (21:20) Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop--------OB
-
16. juni: Hvad kan fælde Putin?
16/06/2023 Duração: 23minRusserne har set tusindvis af deres landsmænd dø i Ukraine, og invasionen har forvandlet deres land til en slyngelstat. Alligevel bakker de tilsyneladende op om Putin. En ny bog, der handler om manden bag Putins succes, peger dog på, at medgangen måske snart vender. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om bogen, og hvad der i sidste ende kan fælde den russiske præsident.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
15. juni: Historisk aftale kan stoppe flygtningebådene i Middelhavet
15/06/2023 Duração: 26minVerden er fuld af mennesker, der vil til Europa. Presset udefra har fået den europæiske enighed til at slå revner. For landene omkring Middelhavet vil have hjælp til at håndtere de mange asylansøgerne, mens vi nationer længere mod nord siger, at det er ikke vores ansvar. Men i sidste uge landede en EU-aftale, som på en ny måde fordeler ansvaret mellem medlemslandene. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens EU-korrespondent Karin Axelsson om den store europæiske løsning, og om den kommer til at gøre en forskel.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
14. juni: Berlusconi: Den farlige entertainer
14/06/2023 Duração: 27minHvorfor stemte italienerne på Silvio Berlusconi? Og gjorde ham til ministerpræsident fire gange? Hvordan overlevede han skandaler om sex-orgier med prostituerede, om skattesvig og pinlige bemærkninger om førende politikere fra andre lande? Hvordan blev smørtenoren, rigmanden og politikeren Berlusconi til den første moderne populist? I dagens afsnit besvarer Politikens korrespondent i Italien, Martin Bjørk, spørgsmålet om, hvad der står tilbage nu, hvor Silvio Berlusconi er død. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
13. juni: Har Rammstein skudt sig selv i foden med et kødgevær?
13/06/2023 Duração: 31minDet er højt, og det er tysk. Og det handler om at bruge sit »kødgevær« til at føre »lynkrig mod smukke frøkener« og til at stikke sin »bratwurst« i deres »sauerkraut«. Det tyske metalband Rammstein har i nogle årtier turneret verden rundt med kontroversielle tekster, men nu vil tyske politikere og debattører have slukket for Rammstein. For en ting er at skrive og synge om sex, også den slags der går langt over alle streger. Noget andet er, hvis det sker i virkeligheden. Rammsteins forsanger er anklaget for at have begået et overgreb på en ung kvinde under en koncert. Politiken korrespondent i Tyskland og musikjournalist gennem mange år, Erik Jensen, fortæller om bandet, der netop har spillet to udsolgte kæmpekoncerter i Odense.See omnystudio.com/listener for privacy information.