Du Lytter Til Politiken

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 827:34:11
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.

Episódios

  • 12. juni: Overgreb: Hemmelighederne hjemme hos Tove Ditlevsen

    12/06/2023 Duração: 27min

    Tove Ditlevsen skrev om sit eget liv – og blev elsket for det af sine læsere. Hun er en af Danmarks mest beundrede forfattere – og de senere år er hendes stjerne kun vokset, også internationalt set.15. juni udkommer bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’.Bogens forfatter, Lise Munk Thygesen, er i dag gæst i Du lytter til Politiken. Som barnebarn af Tove Ditlevsen er hun vokset op i et mørke, hun ikke kunne forstå. Moren Helle – Tove Ditlevsens ældste barn – magtede ikke moderskabet og i perioder heller ikke livet. Lise Munk Thygesen fandt i 2008 en mappe i sin mors dødsbo. ‘Hemmeligheder’, stod der på ryggen. Først mange år senere fandt hun modet til at åbne mappen. Nu kaster hun lys over sin mors hemmeligheder og sin families skam. Og det fortæller hun om i dag i Du lytter til Politiken. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • WEEKEND. Det ene øjeblik er hun vært på DR. Det næste sælger hun rabatkoder til kaffe

    10/06/2023 Duração: 23min

    De har hundredtusindvis af følgere, og de har stor indflydelse på, hvad du læser, spiser og tager på. De er influencere. Og så er de del af en branche, der vokser eksplosivt. Men influencerbranchen får også kritik for skjult reklame og tvivlsomme arbejdsvilkår. For hvordan fungerer økonomien? Og hvordan kan man kontrollere en branche, der vokser så hurtigt, at ingen kan følge med? Det har vi sat fokus på i stor artikelserie her i Politiken. Og det sætter vi fokus på i denne særudgave af weekendpodcasten, hvor Camille Landberger og Lars Eriksen læser to af deres artikler fra serien op. Først kan du høre seriens første artikel, der introducerer til influencer-området, som også kan kaldes det vilde vesten. Den læser Lars Eriksen op (01:59)Dernæst kan du høre en artikel om DR’s udfordringer med at håndtere værter, der også er kendte influencere. Den læser Camille Landberger op (13:50)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene

  • 9. juni: Jobopslag: Generalsekretær til Nato

    09/06/2023 Duração: 24min

    Snart forventes Jens Stoltenberg at takke af som Natos topchef. Jobbet som Natos nye generalsekretær skal dermed besættes, og Mette Frederiksen bliver gentagne gange nævnt som kandidat, selvom bookmakerne har en anden favorit. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ kommer Politikens forsvarsredaktør Jacob Svendsen med sit bud på, hvordan jobopslaget ville lyde, hvis Nato søgte åbent efter alliancens nye topchef. Og forklarer, hvorfor Mette Frederiksen kunne være et godt bud. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 8. juni: Field's-sagen: Hvad fortæller gerningsmandens journal?

    08/06/2023 Duração: 23min

    På mandag begynder retssagen mod den nu 23-årige gerningsmand fra skyderiet i Field’s sidste år. Den sag skal Politikens Anders Legarth dække. Han har skrevet om det psykiatriske system igennem mange år og har interviewet professor og overlæge i psykiatri Merete Nordentoft om Field’s-sagen. Merete Nordentoft har læst gerningsmandens journaler, og ligesom andre eksperter har hun afvist, at der kan placeres et individuelt ansvar. Til gengæld har sagen om gerningsmanden fra Field’s blotlagt et større problem: Et psykiatrisk system, der har svigtet sin opgave.Det svigt fortæller Anders Legarth om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 7. juni: Pengene bestemmer alt i fodbold. Men så kom Hvidovre IF

    07/06/2023 Duração: 24min

    I Hvidovre IF er spillerne det, man kalder »fyraftens-proffer«. Efter de har været på arbejde som lagerarbejdere, tømrere og ejendomsmæglere, trækker de i træningstøjet og spiller bold. Og stadion? Det har set bedre dage. Derfor er det overraskende – og imponerende – at Hvidovre netop er rykket op i Superligaen efter 26 år ude af det gode selskab. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Jeppe Laursen Brock, hvordan historien om Hvidovre IF bryder med den logik, der har bestemt alt i fodbold i de seneste mange år: nemlig, at pengene bestemmer. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 6. juni: Vestens tid er forbi - her er den nye verdensorden

    06/06/2023 Duração: 26min

    I Vesten har vi været vant til, at verden spillede efter vores regler, og gennem århundreder har de vestlige lande skabt en verdensorden med os selv i centrum. Det var op til de andre lande at følge efter, men sådan er det ikke længere. Politikens Jesper Thobo-Carlsen er sammen med kollegerne på Politikens udlandsredaktion i gang med en større dækning af, hvordan magten i verden er ved at skifte. I dette afsnit af Du lytter til Politiken forklarer han, hvordan verden har set ud for os, og hvordan vi er nødt til at acceptere, at den bliver.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • WEEKEND. 6 hjerter: Oscar-belønnet skuespiller er mageløs

    03/06/2023 Duração: 27min

    Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Thomas Bredsdorffs anmeldelse af en suveræn opsætning af Ibsens ’Et dukkehjem’, som han har været i New York for at se. En opsætning hvor Jessica Chastain brillerer, som han gerne havde givet syv hjerter, hvis det var muligt (01:55)Den næste artikel er skrevet og læst op af Lars Eriksen. Det er et interview med den japanske superstjerne-kunstner Ryoji Ikeda, der netop har åbnet en udstilling i København (10:25)Til sidst kan du høre Thomas Michelsens anmeldelse til fem hjerter af et album med den amerikanske stjernedirigent Karina Canellakis (22:08)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podc

  • 2. juni: Illegal abort: Kirsten fik sprøjtet sæbevand op i underlivet

    02/06/2023 Duração: 26min

    I marts måned kunne Politikens læsere to søndage i træk møde en usædvanlig opfordring i spalterne. ’Del din aborthistorie’. Sådan lød overskriften på noten, der rakte ud til ældre kvinder, der blev gravide, før aborten blev fri, og som valgte at få en illegal abort. Anledningen for noten var, at det i år er 50 år siden, at loven om abort til 12 graviditetsuge blev vedtaget i Danmark. Inde på avisen håbede journalisterne Camilla Stockmann og Silja Thøgersen på, at nogen ville reagere. I det her afsnit er Camilla i studiet for at fortælle Kirstens historie. For Kirsten er en af de kvinder, der skrev tilbage. Sammen med Lis, Marie, Hanne, Tove og de andre kvinder leverer hun et stykke danmarkshistorie. De fortæller noget, der ikke er blevet fortalt. Ofte fordi de har skammet sig så meget, at de ikke engang har fortalt deres nærmeste om aborten. Deres fortællinger kaster lys over en ikke så fjern fortid, hvor kvinder kunne blive så desperate over en uønsket graviditet, at de risikerede alt for at afbryde den. Ogs

  • 1. juni: Kenneth har kroppen fuld af PFAS. Og han aner ikke, om han kan slippe af med det

    01/06/2023 Duração: 27min

    Kenneth Nielsen gik rundt og troede, han gjorde alt det rigtige. For sig selv, for sine børn og for de køer, der fredeligt gik og græssede på strandengen ved Korsør. Men hvad, han ikke vidste, var, at grunden ved havet var fuld af PFAS. Den grund, som køerne havde græsset på så længe. Og de køer, som familien havde spist i årevis. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Elisabeth Astrup historien om Kenneth, og hvordan det er pludselig at få at vide, at ens krop er fuld af PFAS.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 31. maj: Familien Murdoch: Virkelighedens 'Succession'

    31/05/2023 Duração: 29min

    Der hviler et særligt mytisk skær over verdens såkaldte mediemoguler. De mænd, der bruger deres liv på at opbygge et imperium af aviser, tv-stationer og filmselskaber. Og som undervejs dribler med magthavere og politikere for at nå deres mål. Igennem fire sæsoner har tv-serien ’Succession’ fortalt historien om en nærmest genial og brutal forretningsmand, der har skabt sin egen magtbastion. Patriarken bygger blandt andet på virkelighedens Rupert Murdoch. I det her afsnit fortæller Politikens Torben Benner historien om Murdoch. Og så prøver han at besvare det spørgsmål, der altid melder sig, når en succesfuld businessman nægter at slippe sit livsværk: Hvem skal være hans arvtager?See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 30. maj: Pernille afslørede 'Sygeplejersken': Det kan ske igen

    30/05/2023 Duração: 31min

    Som ny sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus fik Pernille Kurzmann Lundén mistanke til, at hendes kollega slog patienter ihjel. Hun satte sig for at bevise det og endte som det vigtigste vidne i  Sygeplejerskesagen, hvor sygeplejersken Christina Aistrup Hansen blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg. Pernille Kurzmann Lundén fortalte om sin afgørende rolle i sagen, da hun i 2019 medvirkede i bogen ’Sygeplejersken’, der er skrevet af Politikens journalist Kristian Corfixen. Siden har hun ikke udtalt sig. Men nu – hvor sagen har international opmærksomhed med Netflix-serien 'Sygeplejersken' – tager hun ordet. For siden sagens start er ingen blevet klogere, siger hun. Ingen har gjort noget nævneværdigt for at undgå, at det kan ske igen. Og det frustrerer hende dybt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • WEEKEND. 6 hjerter: Anmelderen er i ekstase

    27/05/2023 Duração: 23min

    Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Thomas Michelsens anmeldelse til hele seks hjerter af en koncert i Tivoli med russiske Arcadi Volodos (02:10)Den næste artikel er Ida Herskinds nyhedsartikel om Det Kongelige Teater og en aktindsigt, de har givet Politiken. Men som ifølge en juraprofessor er i strid med offentlighedsloven (09:03)Til sidst kommer Pernille Jensens anmeldelse af DR-programmet ’Dansk musiks bedste’, som hun mildest talt ikke er begejstret over (16:08)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræv

  • 26. maj: Kan Ron DeSantis slå Trump?

    26/05/2023 Duração: 29min

    »I’m Ron DeSantis, and I’m running for president to lead our great American comeback«. Sådan lyder kampagnesloganet for den republikanske værdikriger Ron DeSantis – som er gået til kamp mod det »woke« USA. I forgårs meldte han ud, at han – der er guvernør i Florida – går efter at blive republikanernes præsidentkandidat. Selv om alt, der kunne gå galt under offentliggørelsen af kandidaturet, gjorde det, står én ting klart: DeSantis udfordrer Trump. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens USA-korrespondent Philip Flores, hvordan DeSantis mener, at USA skal komme igen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 25. maj: Manden, der trodsede vandmasserne på sin cykel, fortæller en langt større historie

    25/05/2023 Duração: 26min

    Hele vinteren har der været tørt i Norditalien. Så tørt, at de ellers brusende floder har været halvtomme, og både drikkevandssikkerheden og landbruget har været i fare. Da regnen så endelig kom i sidste uge, faldt der et halvt års nedbør på blot 36 timer. Vandmængderne skyllede huse og veje væk, tog livet af flere og gjorde tusindvis af italienere hjemløse. Men det ekstreme vejr i Norditalien er blot én ud af mange usædvanlige vejrhændelser på det seneste. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Adam Hannestad, hvorfor det sker.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 24. maj: Asmund sad nøgen foran skærmen. Så kom afpresningen

    24/05/2023 Duração: 23min

    På nettet er det ikke alt, der er, hvad det ser ud til at være. Du kan aldrig helt vide, hvem der sidder på den anden side af skærmen. I cyberspace er du blind. Samtidigt er det her, mange af os søger efter kontakt og kærlighed. Og det er der en kæmpestor kriminel og international underverden, der udnytter. En af dem, der har brændt nallerne, er 22-årige Asmund Christiansen. Sextortion – afpresning på grundlag af seksuelt indhold – hedder den form for svindel, han har været udsat for. Og hans historie kan du høre her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 23. maj: Hvordan endte den danske havbund som »en kirkegård«?

    23/05/2023 Duração: 29min

    Havbunden ud for de danske kyster bliver kaldt for ”en kirkegård”. Den er død. Mange steder er fiskene og vandplanterne væk, mens algerne og krabberne har overtaget den iltfattige og bakteriefyldte sandbund. Journalist Lars Dahlager har talt med både eksperter i havmiljø og med fiskere, og de oplever alle det samme: fiskene er væk. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han, hvorfor kirkegården bliver ved med at bredde sig på havbunden – og hvordan vi selv er skyld i det.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 22. maj: I kamp for den frie abort

    22/05/2023 Duração: 31min

    Der er ikke meget, danskerne er mere enige om, end at enhver kvinde skal have lov til at afbryde et uønsket svangerskab. Men sådan var det bestemt ikke, da Folketingets yngste medlem, den 26-årige socialdemokrat Helle Degn, onsdag den 23. maj 1973 højt og tydeligt ved afstemning svarede ja til fri abort. Op til vedtagelsen var der voldsom modstand, og når Helle Degn stillede op i diverse husmoderforeninger til debat med sin kristne modpart Inge Krogh, kunne hun tydeligt mærke modviljen i salen. I anledning af 50-året for indførelsen af den frie abort er den i dag 76-årige Helle Degn i studiet. Vi spørger hende, hvad det betød for kvinder, når de uden at ønske det blev gravide - før aborten blev fri.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • WEEKEND. DR får kritik. 5 hjerter til Netflix. Og til Cirkusrevyen

    20/05/2023 Duração: 25min

    Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kan du høre Lucia Odooms begejstrede anmeldelse af ’Queen Charlotte’. Det er en ny Netflix-serie, som er et spinoff af den populære ’Bridgerton’ (02:17)Dernæst er det Torben Benners nyhedsartikel om DR. Den store public service-gigant får nemlig kritik for at spille alt for mange hits, mens knap så kendte kunstnere får mindre spilletid (08:33) Til sidst kommer Henrik Palles anmeldelse af årets Cirkusrevy, som han kalder den bedste i persons minde (17:37)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på fart

  • 19. maj: Hvad blev der af Zelenskyjs forårsoffensiv?

    19/05/2023 Duração: 28min

    Vi har længe talt om den ukrainske forårsoffensiv. Så længe, at forår nu er blevet til forsommer. Alligevel regner alle med, at Ukraine vil sætte ind mod Rusland inden længe. Men hvorfor er offensiven så afgørende for krigen? I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens forsvarsredaktør Jacob Svendsen, hvad den ukrainske militærledelse går og overvejer, og hvad det kan betyde for udfaldet af hele krigen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 17. maj: Er revolutionen på vej i Grønland?

    17/05/2023 Duração: 29min

    Det er ikke så tit, der for alvor bliver talt om revolution i Folketinget. Men det gjorde der i fredags. Her var det Aki-Matilda Høegh-Dam, der sagde ordet. Både hun og mange andre grønlændere mener, at det er ved at være tid til, at de bliver taget alvorligt af Danmark. Selv om idéen om grønlandsk selvstændighed har eksisteret i mange år, er den i løbet af de sidste par måneder blevet mere virkelig. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen om den grønlandske drøm om frihed, og hvad der kan få den til at briste.See omnystudio.com/listener for privacy information.

página 47 de 104