Du Lytter Til Politiken

'Thriller', 'Billie Jean', 'The way you make me feel', 'Beat it', 'Dirty Diana' og 'Don’t stop ’til you get enough'. Alene titlerne har gennem årtier fået hofter til at løsne sig og fødder til at bevæge sig, men de seneste år har noget forandret sig. Og i dag får mange også dårlig smag i munden af at lytte til verdenshistoriens måske største musikikon: Michael Jackson. For mens hitmageren selv er død og begravet for længe siden, lever beskyldningerne mod ham om seksuelle overgreb på børn videre. Og det har tvunget fans over hele verden til at svare på et – for nogle – umuligt spørgsmål: Skal de boykotte Michael Jackson? I dag taler vi med musikjournalist Anton Nørbæk om, hvorfor det er så svært at slette lige netop Michael Jackson fra vores playlister. Og vi spørger ham til den nye film om verdensstjernen, der bliver beskyldt for at vær

USA's vicepræsident, JD Vance, trådte ind på scenen som den naturlige arvtager til tronen i Maga-land. En ideologisk superkraft med rødder i det virkelige USA og en kamæleon, der blev berømt som en arg modstander af Donald Trump, men siden er blevet kendt som præsidentens mest trofaste håndlanger. Også når alting brænder på. Og det gør det en del for tiden. For det har været nogle hårde uger på kontoret for verdens måske næstmest magtfulde mand. Faktisk er det, som om fiaskoerne nærmest står i kø for JD Vance. Dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' handler om en andenviolin med præsidentdrømme og et for tiden rimelig risikabelt arbejdsliv. Vært Johanne Lerhard spørger Politikens journalist Jesper Thobo-Carlsen, om vi stadig skal betragte JD Vance som en politisk kronprins i Det Hvide Hus. Vært: Johanne Lerhard Producer: Amanda Boie Hvid Research:

Italienske kindkys, tysk begejstring og franske jubelråb. Siden begyndelsen af hans anden præsidentperiode har Donald Trump badet i støtte fra den europæiske højrefløj, som har taget ham til sig som en tæt allieret i kampen for nationalisme på tværs af kontinentet. Indtil nu. For Trumps stærke bånd til politiske stjerner i lande som Italien, Tyskland og Frankrig er begyndt at løsne sig. Faktisk ønsker nogle at kappe dem helt. I dag taler vi med Politikens EU-korrespondent, Karin Axelsson, om, hvordan lykkemønten Trump forvandlede sig til en forbandelse for den europæiske højrefløj. Og om, hvordan det kan forandre det Europa, som Trump længe har ønsket at svække. Vært: Johanne Lerhard Producer: Jonas Bach-Madsen Research: Karoline Bentzen Redaktør: Line PraszSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Politikens Mads Zacho er kæmpefan af AGF. Og lige nu er hans elskede fodboldklub ude i et blodigt opgør om at hæve pokalen til sidst i Superligaen. Selv om holdet i den seneste kamp tabte til ærkerivalen FC Midtjylland, lever håbet stadig. For håb, det er man nødt til at have rigeligt af, hvis man vil være ægte AGF-fan. Det er nemlig 40 år siden, klubben sidst vandt det danske mesterskab. Og Superligaen? Ja, den har de aldrig vundet. Alligevel er der noget ved klubben, som åbenbart ikke er til at afklæde sig, når først man er trukket i trøjen. Og det er vi nogen, der har lidt svært ved at forstå. For hvordan bliver man ved med at holde med nogen, hvis fortællingen egentlig bare er én lang lidelseshistorie? I dag spørger vi Mads Zacho, hvorfor han ikke har fundet sig et ægte vinderhold, men stadig holder så inderligt med sin klub. Vært: Line Pr

De seneste uger har vi på Politiken skrevet om de uundgåelige relation i vores liv. Forholdet til vores mor.  Mor kan være den bedste i verden og den værste. Hun kan være der alt for meget, og hun kan være der alt for lidt. Og selv hvis hun slet ikke er der, så er hun der alligevel.  I dagens afsnit af Du Lytter til Politiken fortæller journalist Kirsten Nilsson om den store moderfigur og den livslange opgave, det er at bevare en god relation til sin mor. Vært: Johanne Lerhard Producer: Frederik Gabrielsson Research: Josephine Quiñones Redaktør: Line PraszSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er nemt at holde af folk, der får os til at grine, og i årtier har folk elsket Dirch Passer. For ham var det et narkotikum at høre publikums latter. En afhængighed, som også endte med at koste ham dyrt. Men ville publikum egentlig have vredet sig lige så meget af grin over Dirch Passers humor i dag, som de gjorde i 50’erne, 60’erne og 70’erne? Det spørger vi forfatter Jacob Wendt Jensen om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’. Han er forfatter til en ny bog om personen, han kalder ’Det mærkeligste, vi danskere har været enige om at elske’. Vært: Kathrine Rossau Producer: Amanda Boie Hvid Research: Karoline Bentzen Redaktør: Line PraszSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Der var engang for ikke alt for længe siden, hvor den danske badmintonspiller Viktor Axelsen lignede en, som ingen kunne slå på de grønne baner. En uovervindelig sportsmand, der efterlod sine modstandere i laser. En atlet, der allerede som helt ung brugte alle midler – også i den alternative verden – for at blive endnu bedre. Nu har Viktor Axelsen spillet sin sidste professionelle kamp og stopper karrieren. Og i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' spørger vi, Politikens sportsredaktør Christian Heide Jørgensen, hvordan det lykkedes Danmark at skabe en suveræn spiller midt i et hav af konkurrenter fra hele verden – og om Viktor Axelsen har et ansvar for dansk badmintons nuværende krise.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De sidste 20 år har han været umulig at komme udenom. I toppen af hitlisterne, på sociale medier og i alle hjørner af modeindustrien. Kanye West var overalt. Men så gik det helt, helt galt for ham. Nu har han udgivet det nye album 'Bully'. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' spørger vært Kathrine Rossau Politikens musikredaktør Simon Lund, om det er vejen mod en ny musikalsk storhedstid for Kanye West – eller Ye, som han hedder i dag. Og om vi kan tilgive ham for alt det vanvid, han har budt verden de senere år.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hver eneste gang du bygger en ny bygning, eller river en ejendom ned, forandrer det byen. Andre gange føles det, som om hele Københavns identitet er på spil. Sådan er det med Palads i København. I mere end 100 år har den tronet på Axeltorv og vækket meget stærke følelser hos københavnerne. Nu gør den det igen. For mandag aften gav rådhuset grønt lys til den lokalplan, der skal muliggøre en markant ombygning af den gamle biograf. Politikens Emil Bergløv har fulgt Palads' farverige historie. Og han forklarer, hvorfor bygningen igen og igen får byens beboere op i det røde felt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det skulle have været en milepæl i europæisk rumhistorie. For første gang skulle en raket opsendt fra Europa i kredsløb om jorden, og det skulle være Europas adgangsbillet til den rumindustri, som buldrer afsted anført af USA og Kina. Men noget kom på tværs. Alt fra bilkørsel til moderne krig afhænger af satellitter. For at satellitter kan komme i kredsløb om jorden, skal de sendes derop med en raket. Og der er Europa bagud. Meget bagud faktisk. Men hvordan gik det til, at Europa glemte at komme med på den teknologiske satellit-bølge, som bliver fuldstændig afgørende i fremtiden? Det spørger vært Kathrine Rossau Politikens journalist Jesper Thobo-Carlsen om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis man vil være en folkekirke, skal man holde dørene åbne for alle, som har lyst til at komme. Når de har lyst til at komme. Også hvis det er, når der ikke er nogen hjemme i kirken – udover vorherre selvfølgelig. Så hundredvis af dansk kirker står åbne, og mange af dem er fyldt med dyre designermøbler. De på alle måder åbne døre blev en en god forretning for flittige kirketyve, der på et år stjal 169 stole fra 22 kirker i Jylland og på Fyn. Det, selv om amatørdetektiver forsøgte at stoppe den tyvagtige turné og fik et afgørende spor, da en møbelhandler fik øje på et stykke tyggegummi under en Børge Mogensen-stol. Vært Bo Søndergaard og Politikens kulturjournalist Camilla Stockmann ser nærmere på mysteriet om de forsvundne kirkestole i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listene

Hvis dansk politik er et teaterstykke, så er det en af dem, hvor skuespillerne går rundt og siger deres replikker ud i den tomme luft og ikke til de andre medvirkende. Sådan et teaterstykke, hvor publikum keder sig og ikke helt ved, hvad meningen med det hele er. Og mest bare sidder og overvejer, om de skal købe dronningemandler eller guldkarameller i pausen. Men det er tilsyneladende sådan, man laver en regering. I dag er Politikens podcast 'Sådan er Politik' på besøg på kanalen, hvor du plejer at finde 'Du lytter til Politiken'. Her spørger vært Bo Søndergaard Elisabet Svane og Noa Redington, om Mette Frederiksen tør gå over midten, hvis hun ikke kan lokke Lars Løkke Rasmussen til at spille sammen med Pelle Dragsted? Og om vi er på vej mod ekstraforestillingen, som ingen ønsker: ‘Nyvalg’?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Han er blevet en opslidende hovedpine for Europa. Han har spyet galde over alle os andre i det EU, han selv er medlem af – og så har han gjort sit land til et forbillede for højrenationalister og autokratiske tænkere verden over. Viktor Orbans Ungarn er blevet et af højrefløjens helt store flagskibe, som ovenikøbet har inspireret den amerikanske præsident Trump og hans folk. Men nu er han og hans Fidesz-parti i gang med at blive sejlet ned ved det skæbnevalg, ungarerne samles om på søndag. Udfordreren hedder Peter Magyar. Og i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ kan du høre vært Line Prasz og Politikens EU-korrespondent, Karin Axelsson, tale om, hvordan Orban har kunnet blive ved magten så længe – og om EU kan ånde lettet op, hvis han ikke længere er der.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump har sagt det før. Fortalt hele verden, at han ikke kan bruge Nato til noget. Og mandag aften sagde han det så endnu en gang. At Nato er en papirtiger, og at han faktisk overvejer at forlade alliancen.  Så hvad gør vi andre, hvis USA ikke kommer, når vi kalder? Kan Danmark og Europa klare sig mod Rusland, hvis det kommer til stykket?  Det taler vært Bo Søndergaard med Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. Ifølge ham har vi en smule travlt med at blive stærkere – men måske er vi ikke så svage og hjælpeløse, som vi tror.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Siden nullerne er den gennemsnitlige IQ – målet, vi bruger til at angive vores kognitive færdigheder – faldet så markant i USA, at forskeren, der sad og kiggede på resultaterne, følte, hun var med i en dyster science fiction-film. Så dumme var folk blevet. Og det gælder ikke kun i USA. For vi europæere er også blevet dummere. Eller … er vi? Det vælter frem med bøger, særudgivelser og artikler, der alle forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt vi som civilisation er flot i gang med at blive dummere. Hvorfor er børn og unge blevet dårligere til at læse? Gør sociale medier os dummere? Gør ai os dummere? Vi graver os ned i dumhedens guldalder med Politikens Søren Korsholm i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I et helt årti satte amerikanerne ALT ind på noget, der til at begynde med nærmest forekom umuligt. At sætte mennesker ind i en kabine i spidsen af en raket. Flyve til Månen. Lande. Og få dem sikkert tilbage igen. Og da det lykkedes i 1969, var det en milepæl og et vendepunkt i menneskehedens historie. Nu var rumrejsernes tid begyndt – troede vi. Men så skete der … ikke noget. I 50 år har astronauternes fodspor i månestøvet ligget uforstyrret hen deroppe. Så hvorfor vil amerikanerne nu igen af sted mod Månen? Er der igen gået et kapløb i gang? Og hvad kan det komme til at betyde for vores allesammens fremtid? Det spørger vært Nils Thorsen Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det danske herrelandshold løber tirsdag aften på banen i Prag for at spille mod Tjekkiet om en plads ved sommerens VM-slutrunde. Men hvor gode er vi egentlig? De fleste er enige om, at vi ikke ligefrem er verdensmestre. Men alligevel er det overraskende, at vi nu står på kanten af en fiasko, hvor de danske spillere skal bruge sommeren på holde ferie og se fodbold i tv, mens alle de andre spiller om VM-pokalen. Hvordan endte vi her?  Det spørger vi Politikens Søren Lissner om. Han har fulgt det danske landshold de seneste år og er gæst i dagens afsnit af 'Du Lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En anonym verdensberømthed, en håndskreven tilståelse til politiet og hemmelige kilder i ukrainske immigrationsmyndigheder. Det lyder måske som noget fra en kriminalroman af tvivlsom kvalitet, men i virkeligheden er det nogle af brikkerne bag en ny afsløring af navnet på den verdensberømte kunstner Banksy. Du kender måske den anonyme kunstner for politiske grafittiværker, der dukker op overalt i verden og bliver solgt for millioner. Og nu kan du også komme til at kende Bankys borgerlige navn. Eller måske.For hvad er det egentlig for et navn, der nu er blevet knyttet til den sagnomspundne graffitimaler? Og rager det egentlig os, når kunstneren i årtier bare gerne har villet arbejde i skyggerne?De spørgsmål stiller vi Politikens kulturjournalist Lars Eriksen, der måske – måske ikke – selv har mødt Banksy.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er noget af det værste, økonomer kan forestille sig for den globale økonomi – og det udspiller sig lige nu. For det er et reelt mareridtsscenarie – også for dine og mine penge – at skibe i ugevis ikke har kunnet fragte olie og gas ud til resten af verden gennem Hormuz-strædet i Mellemøsten, sådan som de plejer at gøre hver eneste dag.Efter angrebene fra USA og Israel har Iran lukket for trafikken gennem Hormuz-strædet. Det har kastet verdensøkonomien over bord.Allerede nu – efter kun få ugers krig – skal danskere grave dybere i lommerne, når de tanker benzin eller køber flybilletter. Og Danmarks Nationalbank frygter, at inflationen kan blive dobbelt så høj i år, som de ellers havde regnet med.  I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' er Politikens økonomiredaktør, Per Thiemann, rejseguide på en tur fra konflikten i Hormuz-strædet til

Joe Rogan og Donald Trump var engang politiske hjertevenner. Men de seneste måneder, har verdens mest magtfulde podcastvært vendt verdens mest magtfulde præsident ryggen. For nylig kaldte Joe Rogan nemlig USA’s krig i Iran både vanvittig og uforklarlig i sin podcast ‘The Joe Rogan Experience’, der ikke kun har millioner af lyttere. Den har også et fast greb i en afgørende vælgergruppe for Trump. Og de føler sig lige nu svigtet af en præsident, der har travlt i Mellemøsten, mens de kan se benzinpriserne stige, hver gang de kører ind på en tankstation.  I dag taler vi med Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang om en krig, der har fået støtten omkring Trump til at vakle i både hans inderkreds og blandt vælgerne. Vi spørger ham, hvorfor lidt modstand fra en podcastvært kan blive så farlig for præsidenten.See omnystudio.com/listener for privacy information.