Du Lytter Til Politiken

Selvom vi lever i en tid, hvor vi nedbryder tabuer og gør os fri af snærende normer, så er der stadig hemmeligheder i mange familier. Derfor skriver vi i de her uger om familiehemmeligheder i Politiken. Journalist Kirsten Nilsson er taget til Nyborg for at tale med præsten Mette Tikjøb Grymer, som har tavshedspligt og holder på rigtig mange hemmeligheder. Hun holder sjælesorgssamtaler og har sorggrupper. Hun fortalte om hemmeligheder så voldsomme, at det har fået hende til at kaste op. Hør også journalist, Elisabeth Astrup, læse sin artikel op om Birger Kyhl, der var 75 år, da han fandt ud af, at hans mor havde båret på en hemmelighed hele hans liv. Jo mere han gravede, jo mere fyldte hendes hemmelige liv.Hvis du vil dele din egen familiehemmelighed, så er du velkommen til at skrive til familiehemmeligheder@pol.dk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tove Ditlevsen skrev om sit eget liv – og blev elsket for det af sine læsere. Hun er en af Danmarks mest beundrede forfattere – og de senere år er hendes stjerne kun vokset, også internationalt set.15. juni udkommer bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’.Bogens forfatter, Lise Munk Thygesen, er i dag gæst i Du lytter til Politiken. Som barnebarn af Tove Ditlevsen er hun vokset op i et mørke, hun ikke kunne forstå. Moren Helle – Tove Ditlevsens ældste barn – magtede ikke moderskabet og i perioder heller ikke livet. Lise Munk Thygesen fandt i 2008 en mappe i sin mors dødsbo. ‘Hemmeligheder’, stod der på ryggen. Først mange år senere fandt hun modet til at åbne mappen. Nu kaster hun lys over sin mors hemmeligheder og sin families skam. Og det fortæller hun om i dag i Du lytter til Politiken. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har vænnet os til at lade opvaskemaskinen køre om natten og taget tykke trøjer på for at kunne holde varmen inden døre. Men mens vi andre frygtede for den næste elregning, var der nogle, som tjente mange penge på energikrisen. Måske endda for mange penge. De seneste uger har vi nemlig hørt historier op om vanvittige bonusordninger, kursmanipulationer og el-karteller. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ forklarer journalist Jonas Pröschold, hvordan noget så almindeligt som at tænde for lyset har skabt et milliard-marked, der mest af alt ligner Det Vilde Vesten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Som ny sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus fik Pernille Kurzmann Lundén mistanke til, at hendes kollega slog patienter ihjel. Hun satte sig for at bevise det og endte som det vigtigste vidne i  Sygeplejerskesagen, hvor sygeplejersken Christina Aistrup Hansen blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg. Pernille Kurzmann Lundén fortalte om sin afgørende rolle i sagen, da hun i 2019 medvirkede i bogen ’Sygeplejersken’, der er skrevet af Politikens journalist Kristian Corfixen. Siden har hun ikke udtalt sig. Men nu – hvor sagen har international opmærksomhed med Netflix-serien ’Sygeplejersken’ – tager hun ordet. For siden sagens start er ingen blevet klogere, siger hun. Ingen har gjort noget nævneværdigt for at undgå, at det kan ske igen. Og det frustrerer hende dybt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vreden er en af vores grundfølelser. Et udviklingshistorisk trick for at sikre menneskets overlevelse. Men den er ikke længere velkommen på hverken arbejdspladser, i supermarkedet eller i restaurationskøkkenerne. Man kan med andre ord ikke længere bare slæbe sit koleriske temperament med på kontoret, i kantinen eller ud i det offentlige rum. Noget er i opbrud, når det gælder vores forhold til temperament. Der er nogen, der først lige har fået plads til deres følelser. Og andre, der ikke rigtig kan slippe afsted med at være vrede længere. Så hvor fanden i helvede går man hen med sit store temperament? Det spørger vi om i denne sommerserie. Her kan du høre Lotte Thorsen læse seriens første artikel, som hun har skrevet sammen med Camille Landberger, op.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne sommerudgave af weekendpodcasten har vi udvalgt to artikler til dig. De er begge skrevet og læst op af journalist Ikran Abdiaziz Mohamed.Den første handler om ’Somalia Street’ i København (00:57)Den anden er en meget personlig artikel om hendes far, hendes selv, og deres forskellige syn på det at arbejde (14:51)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Otte år efter sin første rummission vender den danske astronaut Andreas Mogensen tilbage til Den Internationale Rumstation i august.I takt med, at den nervepirrende raketopsendelse for alvor nærmer sig, er chancen for, at den danske astronaut skal på rumvandring blevet større.Hør videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, læse sit portrætinterview højt med den danske astronaut, Andreas Mogensen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er ikke meget, danskerne er mere enige om, end at enhver kvinde skal have lov til at afbryde et uønsket svangerskab. Men sådan var det bestemt ikke, da Folketingets yngste medlem, den 26-årige socialdemokrat Helle Degn, onsdag den 23. maj 1973 højt og tydeligt ved afstemning svarede ja til fri abort. Op til vedtagelsen var der voldsom modstand, og når Helle Degn stillede op i diverse husmoderforeninger til debat med sin kristne modpart Inge Krogh, kunne hun tydeligt mærke modviljen i salen. I anledning af 50-året for indførelsen af den frie abort er den i dag 76-årige Helle Degn i studiet. Vi spørger hende, hvad det betød for kvinder, når de uden at ønske det blev gravide - før aborten blev fri.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan ser krig ud? Altså, der hvor soldater rent faktisk slår hinanden ihjel? Og hvem er de mænd og kvinder, der lever dag efter dag i de ukrainske skyttegrave? Politikens journalist og podcastvært Bo Søndergaard er lige vendt tilbage fra reportage ved den forreste frontlinje i Ukraine, hvor han ville finde svar på de spørgsmål. Og sætte ansigter og billeder på den krig, der har varet over et år nu. I de her afsnit fortæller han, hvad han så og hørte. Og hvem han mødte.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hun har tidligere været kendt som hertuginden af Cornwall. Men fra på lørdag kan Camilla Parker Bowles kalde sig Dronning Camilla af Storbritannien. Hun blev kærester med Kong Charles, da han stadig var prins, og på en måde blev de ved med at være det i årtier, mens de var gift og fik børn med andre. Og da Charles ægteskab med prinsesse Diana gik i stykker, fortalte Diana hele verden historien om Camilla Parker Bowles som kvinden, der ødelagde alting. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Lars Eriksen, hvordan turen frem mod tronen har været belagt med torne og grimme overskrifter.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er det dig som menneske, som er i kontrol? Eller har de sociale medier kontrollen over dig?Næsten hver anden dansker ønsker at bruge mindre tid på deres telefon. 1 af 5 giver udtryk for at have fået sværere ved at fokusere eller fordybe sig på grund af skærmen.På Politiken kører vi i disse dage artikelserien Kig Op! På vores hjemmeside kan du teste, om du har mistet selvkontrollen. Og i vores nyhedsbrev kan du få tips og tricks, hvis du vil prøve at bryde med ufrivillige vaner.I dagens udvalgte oplæsning fra Politiken kan du høre Jakob Sorgenfri Kjærs artikel om 26-årige Emil Giraldi. Han er firstmover. Fortrop i en ung bevægelse væk fra sociale medier og væk fra techgiganternes klør.Du får også en guide i seks trin til, hvordan du kan mindske dit eget telefonforbrug. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan går man fra at være medlem af rockergruppen Bandidos til at blive islamisk fundamentalist? Og hvordan forvandler man sig så igen – på nogle få dage– til hemmelig agent, der udspionerer sine tidligere trosfæller for Politiets Efterretningstjeneste? Det fortæller danmarkshistoriens største agent – både fysisk og af betydning – Morten Storm os om i dette første afsnit af podcastserien. Det første afsnit er åbent for alle – for at høre alle fire afsnit skal du være abonnement på Politiken. Det kan du blive her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt to artikler til dig fra Politiken med tip til gode ferieaktiviteter. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Den første artikel er Eva Eistrups guide til 5 kvalitetspodcasts du kan lytte til i sommerens løbDen anden artikel er Thomas Michelsens anmeldelse af Carl Nielsen Museet i OdenseHar du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Trods en fortid med kriminalitet, drømte de om at stå med et eksamensbevis til sommerens dimissionsfest. Politikens journalist og Eksistens-redaktør, Line Vaaben, fulgte skoledagene for en gruppe unge på en lukket døgninstitution det seneste halve år frem mod eksamen.Hør Line Vaaben læse sin artikel højt om, hvordan det gik. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kenneth Nielsen gik rundt og troede, han gjorde alt det rigtige. For sig selv, for sine børn og for de køer, der fredeligt gik og græssede på strandengen ved Korsør. Men hvad, han ikke vidste, var, at grunden ved havet var fuld af PFAS. Den grund, som køerne havde græsset på så længe. Og de køer, som familien havde spist i årevis. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Elisabeth Astrup historien om Kenneth, og hvordan det er pludselig at få at vide, at ens krop er fuld af PFAS.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I april lå der pludselig en duet mellem megastjernerne Drake og The Weeknd på Spotify. Og det lød så godt, at hundredtusinder af brugere downloadede sangen, der hurtigt kravlede op ad listerne over de mest spillede numre. Det burde de to musikere være glade for, men det er ikke dem, der har lavet nummeret ’Heart on my Sleeve’. De har ikke skrevet melodien, de har ikke været i studiet sammen, og de har ikke sunget sangen. Hittet kommer fra en anonym profil, der hedder Ghostwriter, som har skabt stemmerne ved hjælp af kunstig intelligens. Og da det kom frem, brød panikken ud i musikbranchen. Er robotterne ved at overtage hitlisterne? Det spørger vi Politikens musikredaktør Simon Lund om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Havbunden ud for de danske kyster bliver kaldt for ”en kirkegård”. Den er død. Mange steder er fiskene og vandplanterne væk, mens algerne og krabberne har overtaget den iltfattige og bakteriefyldte sandbund. Journalist Lars Dahlager har talt med både eksperter i havmiljø og med fiskere, og de oplever alle det samme: fiskene er væk. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han, hvorfor kirkegården bliver ved med at bredde sig på havbunden – og hvordan vi selv er skyld i det.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Med års mellemrum er det, som om Danmark går i stå. I uger eller måneder følger vi forskrækkede med i politiets eftersøgning af en forsvundet kvinde – og i de tragiske tilfælde – siden i jagten på hendes drabsmand. Senest i sagen om kidnapningen af et 13-årigt avisbud og drabet på to kvinder. Men nogle gange når sporet at blive koldt. Jagten ender blindt. Og en gerningsmand bliver aldrig fundet. Som i sagen om drabet på den 18-årige Stine Geisler, der en morgen under karnevalet i juni 1990 blev fundet dræbt i en kælder i København. For fire år siden lavede vi en podcastserie om sagen, hvor centrale figurer fortæller, hvordan drabet har præget deres liv. Hvis du ikke fik lyttet til den, har du mulighed for at gøre det nu. Dette er første afsnit af podcastserien ’Stine Geisler – mordet uden ende’.Hvad skete der? Hvem var hun? Hvorfor siger man, at hun levede en slags dobbeltliv? Og hvem er de mænd, politiet har mistænkt? Journalist og forfatter Søren Baastrup har læst og interviewet sig igennem hver en detalje

Med års mellemrum er det, som om Danmark går i stå. I uger eller måneder følger vi forskrækkede med i politiets eftersøgning af en forsvundet kvinde – og i de tragiske tilfælde – siden i jagten på hendes drabsmand. Senest i sagen om kidnapningen af et 13-årigt avisbud og drabet på to kvinder. Men nogle gange når sporet at blive koldt. Jagten ender blindt. Og en gerningsmand bliver aldrig fundet. Som i sagen om drabet på den 18-årige Stine Geisler, der en morgen under karnevalet i juni 1990 blev fundet dræbt i en kælder i København. For fire år siden lavede vi en podcastserie om sagen, hvor centrale figurer fortæller, hvordan drabet har præget deres liv. Hvis du ikke fik lyttet til den, har du mulighed for at gøre det nu. Dette er andet afsnit af podcastserien ’Stine Geisler – mordet uden ende’.En junidag i 1990 trådte Stine Geislers barndomsven Kasper Fredholm ind i en kiosk og fik øje på et billede af hende på forsiden af Ekstra Bladet. Da gik verden i stå. Men hvordan var hun i virkeligheden? Som barn? Som

Politikens videojournalist Nadia Rosalie Nissen har fulgt tre kvinder med et kamera gennem graviditet, fødsel og det spæde moderskab. Fulde af håb, drømme og bekymringer deler de ud af deres inderste tanker om den omvæltende og uforudsigelige begivenhed, det er at blive mor.Du kan læse artiklen her, hvor du også kan se billeder og videoer af de medvirkende. See omnystudio.com/listener for privacy information.