Arbejdstitel

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 159:46:27
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

En podcast af Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné for det internationale, tænkende menneske.

Episódios

  • Sådan spiser du godt i Rom (Del 2)

    02/06/2022 Duração: 54min

    Skal man følge den gængse italienske etikette, skal man bestille fire retter, når man sætter sig på en restaurant i Rom: Antipasti (diverse småretter), primi (typisk en solid pastaret), secondi (ofte kød eller fisk) og dolce (her vælger man en tiramisu, naturligvis). Og selvom ’Arbejdstitel’-værterne Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné gerne vil gøre bella figura under deres ophold i den italienske hovedstad, viser det sig at være ganske svært at komme igennem de store måltider på de mange gode spisesteder, de lægger deres vej forbi.  Imellem alle måltiderne går turen selvfølgelig også forbi Aspesi-butikken, og de to værter tager en velfortjent negroni-pause på toppen af det nyåbnede Soho House, der har udsigt over byen. _ 'Arbejdstitel' blev inviteret til at bo på Soho House i Rom, alle øvrige omkostninger til fly samt mad er betalt af redaktionen. Holdningerne i podcasten er værternes egne. 

  • Kristoffer og Oliver tager til Rom – del 1

    19/05/2022 Duração: 35min

    Er maden virkelig så god i Rom, som den har ry for, og er de fleste så velklædte, som Martin Kongstad siger? Med hver sin Rimowa-kuffert i hånden er Arbejdstitel-værterne Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné taget afsted for selv at se, hvad byen har at byde på, og hvordan man bedst bruger sin tid, hvis man har et par dage i den italienske hovedstad. Undervejs bor de på Soho House Rome, som for nyligt har åbnet, og efter en Negroni fra hotellets terrasse, er Kristoffer og Oliver klar til at udforske Roms mange spisesteder og kvarterer. En omgang ’Overvurderet/Undervurderet’ hører sig jo også til, og denne gang er den baseret på vores trofaste lytteres indsendte forslag. Det fører til, at Kristoffer og Oliver kommer rundt om alt fra parmiddage, italienske modehuse og to do-lister til muséer, cardigans og at tage skoene af i flyet. Arbejdstitel blev inviteret til at bo på Soho House i Rom, alle øvrige omkostninger til fly samt mad er betalt af redaktionen. Holdningerne i podcasten er værternes egne.

  • Med Martin Kongstad

    05/05/2022 Duração: 01h13min

    Et emne, der ofte bringes op i ’Arbejdstitel’, er den københavnske madscene, og hvordan man spiser godt. Og er der én, som ved meget om det, er det forfatter og madanmelder Martin Kongstad, som gæster programmet i det nyeste afsnit. Samtalen kommer vidt omkring og kredser blandt andet om den bedste og værste ret, Martin Kongstad har spist, om hvorvidt kaffe kan drikkes af glas, om lange kashmir-strømper, og så fortæller Martin Kongstad historien om, hvordan han fik fingrene i Bent Fabricius-Bjerres grønne Armani-fløjlsbukser for fem kroner. Martin Kongstad er desuden netop hjemvendt fra en af sine mange ture til Rom, og han deler generøst ud af gode tips til byen, som Oliver og Kristoffer snart skal besøge. Og der er naturligvis intet afsnit af ’Arbejdstitel’ uden det sagnomspundne format ’Overvurderet/Undervurderet’. Denne gang diskuteres vigtige emner som tennis, løb, at gå på stranden og om man bør have coffee table books liggende på sofabordet.

  • Med Esben Bjerre

    21/04/2022 Duração: 01h01s

    Scenen er sat på Nordsjællands ambassade i midten af København, bedre kendt som Café Victor. En institution i dansk restaurationsliv og en veloplagt kulisse til det nyeste afsnit af Arbejdstitel. Radiovært, gardinmand og bestyrelsesmedlem med mere, Esben Bjerre, er gæst i dagens program. Og på trods af at Kristoffer var ude aftenen før og så dybt i flaskerne, bliver det alligevel til en højspændt snak om alt det gode, vi bruger vores tid på. Esben har været alene i New York på arbejdstur, men har alligevel fundet tid til både at spise og drikke. Han giver sit run-down af de gode restauranter og barer, han har besøgt. I programmet kommer Esben Bjerre og værterne Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst også omkring Esbens manglende evne til at bruge penge, der blandt andet betyder, at han endnu ikke har fulgt sin bankrådgivers opfordring til at skrue op for forbruget og købe den Jeep Grand Cherokee, han så gerne vil have. Det velkendte format Overvurderet/Undervurderet bliver naturligvis også besøgt, og i denne om

  • Om at være alene

    07/04/2022 Duração: 50min

    Hvordan tilbringer du den tid, du har med dig selv? Studiet i Contentbunkeren og Københavns spisesteder er skiftet ud med Kristoffer Dahy Ernsts lejlighed på Frederiksberg i det nye afsnit af 'Arbejdstitel', hvor han sammen med Oliver Enné taler om, hvordan man bedst tilbringer sin tid i eget selskab. For hvordan kan man få nogle korte afbræk til alenetid i hverdagen? Og hvor placerer man sig på en restaurant, hvis man tager ud for at spise solo? Det populære segment ’Overvurderet/Undervurderet’ er naturligvis også en del af afsnittet, og denne gang sættes The Beatles, oliven, Byredo og Campari til diskussion. Ligesom det forgående afsnit er dette program sponsoreret af luksusbrandet Loewe og det schweiziske sportswearbrand On, der sammen har skabt en hightech outdoor-kollektion med bl.a. trail-løbesko, t-shirts, løbetøj og en parka. Oplev kollektionen i Loewe x Ons pop-up shop i Collage The Shop i Illum, der netop er åbnet.

  • Med Malene Malling

    24/03/2022 Duração: 01h04min

    Kaffebaren Sonny i Indre by er mødestedet for Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné i det nye afsnit af Arbejdstitel, hvor de får selskab af Malene Malling. Malene Malling startede sin karriere som modeskribent for Nylon og britisk Vogue, inden hun søsætte sit eget magasin Cover, der gennem et årti var en toneangivende magtfaktor i dansk mode. I dag er hun indehaver af Malling Publications og tøjbrandet La Bagatelle. Og så er hun en veloplagt gæst i det nye afsnit af ’Arbejdstitel. Her taler hun med Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné om britisk arrogance, gårdhaven på Hotel Costes, påskeferier på La Colombe d’Or, kunsten at sammensætte et godt middagsselskab og meget, meget mere. Programmet runder naturligvis også det populære format ’Overvurderet/Undervurderet’, hvor de to værter i samråd med Malene Malling tager stilling til håndlavet keramik, højtider, gode manerer og Michael Jordan. Denne episode af Arbejdstitel er sponsoreret af Loewe og On.

  • Om forårsgarderoben

    10/03/2022 Duração: 52min

    Dagene bliver længere, den spæde sol er ikke til at slippe af med og vinteren er langsomt men sikkert ved at sige farvel. Med andre ord: Foråret er hastigt på vej. Det kalder på et skifte. Både mentalt og i indstillingen til livet – nu åbner verden igen – men også helt konkret i forårsgarderoben. Hvad signalerer den lettere garderobe, hvordan er reglerne og er der items, vi glæder os til at iføre os? Alt det bliver diskuteret i det nye afsnit af Arbejdstitel, hvor værterne Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst er trukket i forårsklæder. Den nye årstid er altid en budbringer af god stemning. Og det er naturligvis ikke anderledes i år, når glæden ved lysere tider trænger igennem æteren i Arbejdstitel og helt ud til lytteren. Det nye afsnit indeholder naturligvis også det faste element Overvurderet/Undervurderet, der kommer omkring essentielle elementer som blandt andet sukker i kaffen, Yeezy-sliders og print på T-shirts.

  • Med Frederik Bille Brahe

    24/02/2022 Duração: 57min

    Frederik Bille Brahe er kok og restauratør, og nu gæster han Arbejdstitel. Frederik står bag succesfulde steder som Apollo Bar, Atelier September, Kafeteria SMK og bageriet Sofi i Berlin.  I det aktuelle afsnit med Frederik snakker de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné med ham om stemningen i Berlin, om den gode skaldyrsrestaurant i Lissabon og drømmen om at flyve til Kyoto og få en totaloplevelse. Vanen tro kommer Arbejdstitel også omkring det populære segment ‘Overvurderet/Undervurderet’, hvor de to værter i samråd med Frederik Bille Brahe fælder hårde domme over alt fra Sriracha chilisauce over magasinet Popeye og til luksusbrands som Celine.

  • Redaktionsmødet

    10/02/2022 Duração: 47min

    I har spurgt, vi har lyttet, og efter et års pause er Euromans populære podcast ‘Arbejdstitel’ tilbage. Meget er sket siden sidst, og nu mødes Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst igen for at genoptage deres veloplagte snakke om det bedste i livet: Rejser, mad, motion, mode og velvære. Det faste format Overvurderet/Undervurderet er naturligvis også en del af den nye sæson.

  • Sommerspecial: Om Aarhus - Del 1

    02/02/2022 Duração: 01h35s

    I den nyeste sommerspecial er Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst taget til Smilets by for at opleve noget af det bedste, byen har at byde på. Det betyder slentren gennem Latinerkvarteret og et hurtigt visit hos Aros inden turen går til pizzariaet Il Locale, hvor de taler med Mark Sommerlund, der gennem ti år har kørt skobutikken Shoe Chapter i hjertet af byen. Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné Gæst: Mark Sommerlund Producer og foto: Nina Buth Olsen

  • Sommerspecial: Om Aarhus - Del 2

    02/02/2022 Duração: 01h06min

    I del to af Arbejdstitels sommerspecial i Aarhus reflekterer Kristoffer og Oliver over deres middag i byen aftenen forinden og smager noget af det bedste bagværk, byen har at tilbyde. De besøger også Lasse Tronhjem, der er bager hos La Cabra, som fortæller om kunsten at bage den perfekte croissant. Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné Gæst: Lasse Tronhjem Producer og foto: Nina Buth Olsen

  • Sommerspecial: Om Berlin – Del 1

    02/02/2022 Duração: 01h05min

    Arbejdstitel er rejst uden for landets grænser og Berlin er destinationen. Men inden da skal Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné have et par gode tips fra en person, der har været rigtig meget i den tyske metropol. De har derfor sat DJ og producer Kasper Bjørke i stævne på Restaurant Polly på Frederiksberg. Her åbner de programmet med en snak om Berlin, inden de sætter kursen mod Tysklands svar på New York og kaster sig over en perlerække af de gode steder, byen har at byde på. Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné Gæst: Kasper Bjørke Producer og foto: Nina Buth Olsen

  • Sommerspecial: Om Berlin – Del 2

    02/02/2022 Duração: 53min

    Efter 32 timer i Tysklands hovedstad er Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst klar til at vende hjemad. Men inden da har de fornøjelsen af at tale med grafisk designer Jacob Lindblad, der er bosat i Berlin. De taler blandt andet om opreklamerede vinbarer og den perfekte dag i byen. Værter: Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst Gæst: Jacob Lindblad Producer og foto: Nina Buth Olsen

  • Om ny energi

    02/02/2022 Duração: 01h18s

    Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné er tilbage med en ny sæson af Arbejdstitel, og sæsonpremieren er dedikeret til en verden i forandring. Nye muligheder, nye konflikter og nye udfordringer er alt sammen bundet sammen af den nye energi, som driver os fremad. Dét og meget mere taler de to værter om i dette første afsnit af sæsonen. Værter: Kristoffer Dahl Ernst og Oliver Enné Producer: Nina Buth Olsen Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

  • Med Mathias Zanka Jørgensen

    02/02/2022 Duração: 01h07min

    I programmet taler Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst med Zanka om hans tid i Istanbul, at søge ly på Chiltern Firehouse i London og om at fejre deltagelsen ved VM med bravour ved at investere i et af de mest eftertragtede ure i verden. Værter: Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst Gæst: Mathias Zanka Jørgensen Producer: Nina Buth Olsen Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

  • Om rutiner

    02/02/2022 Duração: 01h14s

    Rutiner, ritualer, vaner. Kært barn har mange navne. I den nyeste episode af Arbejdstitel taler Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné om alt fra træningsrutiner og arbejdsprocesser til kunstfotografi og designermundbind. Værter: Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst Producer: Nina Buth Olsen Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

  • Med fotograf Polina Vinogradova

    02/02/2022 Duração: 54min

    Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné er igen rykket ud af studiet i det nyeste afsnit af Arbejdstitel, hvor de er i godt selskab med fotograf Polina Vinogradova på Gaarden & Gaden. Her taler de om alt fra natklubber i Rusland til fotooptagelser i Paris. Værter: Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst Gæst: Polina Vinogradova Producer og foto: Nina Buth Olsen Musik: Peder og Asger Baden

  • Om årets opture

    02/02/2022 Duração: 54min

    Det mærkeligste år i mands minde er ved at gå på hæld. Og trods alverdens udfordringer i verden er årets næstsidste afsnit af Arbejdstitel med Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné dedikeret til de opture, som 2020 også har bragt med sig. Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné Producer: Nina Buth Olsen Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

  • Sæsonafslutning med Oliver Knauer og Tim Faith Hancock

    02/02/2022 Duração: 01h17min

    Arbejdstitel afslutter året i godt selskab med modefotograf Oliver Knauer og kreativ konsulent Tim Faith Hancock. Her ser de sammen med Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst tilbage på nogle af de ting, vi kommer til at huske 2020 for. Fra forretning til fornøjelse og alt derimellem. Værter: Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné Gæster: Oliver Knauer og Tim Faith Hancock Producer og foto: Nina Buth Olsen

  • Om weekend

    02/02/2022 Duração: 45min

    Det er en kunst at holde fri. For hvordan balancerer man afslapning, aktivitet, middage, frokoster og alt derimellem uden at overgøre det? Det er ét af emnerne i den nye episode af Arbejdstitel af Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst. Der bliver også talt tennis, Aesop og vand på flaske.

página 7 de 9