Arbejdstitel

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 159:46:27
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

En podcast af Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné for det internationale, tænkende menneske.

Episódios

  • Med Jarl Friis-Mikkelsen

    30/04/2026 Duração: 58min

    Der findes en række prominente kulturfigurer i Danmark, som ikke behøver nogen introduktion. En af dem er Jarl Friis-Mikkelsen. Han har medvirket i folkekære film, været underholdningschef i mediebranchen og interviewet nogle af de største underholdningsikoner både i Danmark og internationalt.I dette afsnit af 'Arbejdstitel' fortæller han om beslutningen om at flytte til Los Angeles i starten af 90’erne, da han følte, at han var blevet for kendt herhjemme. I Hollywood brugte han flere måneder på at sikre sig et stort navn, han kunne interviewe – dog uden held. Lige indtil han fik muligheden for at interviewe Cher. Derfra tog karrieren en ny drejning, og det ene store interview førte til det næste.I programmet ser han tilbage på sine mange møder med stjerner som Janet Jackson, Madonna, Jeremy Irons og Leonard Cohen.Han fortæller også om sit mangeårige arbejde som maler og om blandt andet at have solgt flere værker til skuespilleren Mads Mikkelsen. Og så deler han historien bag det legendariske Klovn-af

  • Med Rasmus Storm

    16/04/2026 Duração: 59min

    Er der én dansk mand, der har et stort netværk i den internationale modebranche, så er det Rasmus Storm. I 1994 åbnede han sammen med sin hustru, Line, butikken Storm på Nørrebro, som de senere flyttede til Store Regnegade i Indre By, hvor den også ligger i dag. Her har de forhandlet alt fra Mads Nørgaard og Comme des Garçons til Raf Simons, Thom Browne og Off-White. For kort tid siden meldte Storm-familien dog ud, at æraen er forbi. Butikken lukker i slutningen af maj. I den anledning har Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné sat Rasmus Storm stævne i dette afsnit af ’Arbejdstitel’, og her fortæller han blandt andet om en helt særlig kunde, der var deres første i butikken i Indre By.Dette afsnit er bragt i samarbejde med Illy, som erhovedsponsor til årets Gastro Awards. Besøg gastroawards.euroman.dk og se denominerede i alle kategorier. Gastro Awards finder sted i Tivoli den 26. maj.

  • Om ting, vi ikke kan lide

    02/04/2026 Duração: 53min

    Overordnet findes der to slags mennesker: Der er dem, der ruller med øjnene, når man taler om, hvordan et glas skal se ud, en serviet skal være foldet og en restaurant skal være indrettet – og så er der dem, der lytter til ’Arbejdstitel’. I dette afsnit taler Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné om de ting og situationer, de ikke kan lide. Det tæller både alt det ved dem selv, som de synes er irriterende eller forkerte, og fænomener i verden omkring dem, de ikke bryder sig om. Fx er Kristoffer ikke vild med at tale om tv-serier eller at spise en croissant efter frokosttid. Oliver kan derimod ikke lide at få mælk i sin kaffe, når han spiser æg, og så bryder han sig faktisk slet ikke om at gå til koncerter.

  • Om at blive (endnu) ældre

    21/03/2026 Duração: 01h05min

    Det er en helt specifik form for selverkendelse, der indtræffer, når man opdager, at man bruger mere tid på at tale om styrketræning og tidlige morgener end om byture.Det er erkendelsen af, at den 'coolness', man før bar som et skjold, nu skal findes i en form for indre ro. Vi kan omfavne det eller kæmpe imod, men om vi vil det eller ej: Vi bliver alle ældre.Og det er lige det, det nye afsnit af ‘Arbejdstitel’ handler om.For at blive ældre behøver ikke være lig med depression og et desperat forsøg på at holde fast i en ungdom, der med sikkerhed forsvinder mellem hænderne på de to værter. Det kan lige så vel gøres med ynde, så tallene på antallet af fødselsdagslys i lagkagen ikke bliver nogle, de frygter, men nogle de puster ud med glæde.

  • Med kunstner Farshad Farzankia

    05/03/2026 Duração: 58min

    Farshad Farzankia er kunstmaler. Men sådan har det ikke altid været. Oprindeligt er han uddannet fra Den Grafiske Højskole arbejdede i en årrække som art director på Euroman. Men da han i 2016 sagde sit job op, fik et atelier og begyndte at male, gik det rigtig stærkt. At kalde det en kometkarriere vil ikke være nogen overdrivelse, og allerede fem år senere havde han en soloudstilling på Arken.I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ er de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst på besøg i Farshad Farzankias næsten 500 kvadratmeter store atelier i Søborg. Og omgivet af værker taler de om en kunstbranche, der kan være svær at få hånd om, om at forsøge at holde styr på, hvor ens værker ender, og det abstrakte i at et maleri den ene dag kan koste noget og den næste være meget dyrere.

  • Den moderne mands ønskeseddel anno 2026

    12/02/2026 Duração: 01h07min

    ”Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?”Strømper igen? En næsetrimmer? Søde børn?Opfindsomheden er typisk ret begrænset, når voksne mænd bliver spurgt om, hvad de ønsker sig i fødselsdagsgave. Et år ældre, stadig ingen gode gaveønsker klogere. Og et spørgsmål, der trænger sig på fra velmenende familiemedlemmer, der også er rådvilde.For hvad giver man til manden, der har alt? Hvad skal det moderne, privilegerede menneske egentlig ønske sig i år 2026?Det har Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné en masse rigtig gode bud på i dette afsnit af ’Arbejdstitel’.Afsnittet er sponsoreret af Bruun Rasmussen, der i uge 7, 8 og 9 kører temaauktionen ’Young Collectors’, der skal give nye samlere – unge som gamle – mod på at komme i gang med at lave et godt køb. Bruun Rasmussens kuratorer har lavet et særligt udvalg af blandt andet kunstværker, vin, sølvtøj, møbler og keramik, og du kan se alle genstande, der er med i auktionen, på bruun-rasmussen.dk.

  • Med Rasmus Bruun

    29/01/2026 Duração: 01h01min

    Rasmus Bruun har for længst etableret sig i det danske mediebillede som satiriker og skuespiller på både radio og tv. ’Den Korte Radioavis’ blev en megasucces på det hedengangne Radio 24syv, og siden har han med ’Operarejsen’, ’Sankt Bernhard Syndikatet’ og ’Orkestret’ slået fast, at han er en mand med mange talenter.Men der er en ambition hos Rasmus Bruun, der skal findes langt fra mediebranchen. Den handler om at have sin egen restaurant. Og ikke en hvilken som helst en af slagsen. ”Der er mange butikslokaler, som jeg går og stirrer mig blind på en gang imellem og tænker: ’Her kunne man lave den type restaurant og her kunne man lave en café, her kunne man lave en biergarten…’ Men lige for tiden er jeg tættere på, end jeg nogensinde har været.”I dette afsnit fortæller Rasmus Bruun også om, hvordan han strukturerer sin hverdag, når han skriver på et nyt koncept, om at blive forvekslet med karakteren Rasmus Bruun fra ’Den korte radioavis’ og om sin drøm om at gå hele vejen fra Danmark til Italien i det sekund,

  • Om et kæmpestort år, der er i vente

    15/01/2026 Duração: 59min

    ” Jeg har jo en ting, som jeg ikke er videre stolt af. Men hver morgen drikker jeg en kop instantkaffe derhjemme. Med kogende vand fra min Quooker.”Tilståelsen kommer fra Kristoffer Dahy Ernst, der i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ er blevet opfordret af lytteren Emma til at afgøre, om instant-produkter er overvurderede eller undervurderede. Og det er blot et af de mange emner, der bliver berørt i afsnittet, som samtidig er årets første. At komme godt fra land i 2026 kræver naturligvis også en form for lottokupon for ’Arbejdstitels’ år, og den bliver udfyldt i fællesskab – ligesom der bliver gjort status på den kupon, værtsduoen udfyldte for 2025.

  • Med Remee

    29/12/2025 Duração: 01h19min

    Remee har bygget natklub, bureau og barbershop, men han ved godt selv, at hvis det kun handlede om penge, burde han bare skrive flere popsange. I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller han om økonomisk gevinst ved sange, der er 25 år gamle, om at være til polterabend med 50 Cent og om hvordan kunstig intelligens kommer til at redde hans bagkatalog.

  • Med Ulla Terkelsen og Eva Ravnbøl i Milano

    18/12/2025 Duração: 01h02min

    Mange drømmer om at kunne sige, at de har hele verden som deres arbejdsplads.Ulla Terkelsen er en af dem, der kan.Siden hun som nyudklækket journalist rejste fra Danmark, har hun ikke set sig tilbage. Hun har boet overalt i verden – fra swingin’ London i 1960’erne til Berlin efter Murens Fald og i Washington D.C. – og gennem alle årene har han arbejdet som korrespondent på TV 2 og utrætteligt rapporteret hjem fra alt fra præsidentvalg til OL-slutrunder.Der har ikke manglet store adresser eller byer med schwung på i hendes liv. Alligevel husker hun tiden som purung og meget lidt velhavende journalist i et meget fattigt Warszawa som en af de lykkeligste i sit liv. I hvert fald en af dem, der gav hende en livsoptimisme og en tro på, at intet kan få mennesker ned med nakken.Det fortæller hun i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’. Her er hun gæst med sin veninde, Eva Ravnbøl, der som programmets Italien-korrespondent ikke er ukendt for lytterne. Og meget passende for de to verdensdamer – Ulla bor i dag i Cannes i Syd

  • Om at spise power lunch (med Mette Østergaard, Bo Bech og Lars Thylander)

    11/12/2025 Duração: 01h04min

    Det kan godt være, at det er i de store mødelokaler med udsigt, at de største aftaler bliver underskrevet. Men de ville aldrig være kommet i stand, hvis det ikke var for forretningsfrokosten – eller power lunch, som man ynder at kalde det der, hvor der virkelig er noget på spil. En power lunch er forretningsfrokostens veloplagte storebror. Det er til en power lunch, at forbindelser bliver etableret og senere plejet. Man kan ikke spise for mange power lunches. Og er man en mester udi disciplinen, er det et uundværligt redskab i det moderne menneskes netværkskasse. Men hvad er en power lunch egentlig på vores breddegrader? Og eksisterer den overhovedet i København?Det undersøger ’Arbejdstitel’ i dette afsnit, og til at hjælpe med den opgave ringer Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné til tre personer, der har spist flere forretningsfrokoster end de fleste. I afsnittet kan du høre, hvad Mette Østergaard, Lars Thylander og Bo Bech ved om at spise power lunch.

  • Med Bastian Emil Goldschmidt

    27/11/2025 Duração: 01h14min

    Hvad giver man til manden, som har alt?Det spurgte Oliver sig selv om, da han for nylig skulle give Kristoffer fødselsdagsgave til hans 40-års fødselsdag. Og hvad det blev, kan du høre i dette afsnit af 'Arbejdstitel', hvor forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt er gæst.Det er en kunst at give gaver. Og dette afsnit er spækket med anekdoter om gode gaver og dårlige gaver, om kunsten at gøre gaver højtidelige og at tage gaver med hjem fra rejser.Bastian Emil er en glimrende gæst, der levende fortæller om sit liv og sit syn på tilværelsen. For nylig har han både fået fastnettelefon og anskaffet sig en skrivemaskine, og det er noget af det, der lægger grund til det nye afsnit.I det faste format Overvurderet/Undervurderet diskuterer de to værter også med deres gæst, om champagnetårnet er overvurderet eller undervurderet, og hvordan det forholder sig med at gå over for rødt.Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Bruun Rasmussen forud for de store live-auktioner den 11. dec

  • Om at åbne en succesrestaurant

    21/11/2025 Duração: 58min

    Da Jonathan Balsløw Sørensen i 2024 åbnede Graziano på Møllegade i København, blev den på rekordfart et stamsted for rigtig mange mennesker.Jonathan er vokset op i Toscana og har pomodoro i sine årer. Han tænker, drømmer og spiser italiensk, og efter succesen med både Graziano og hans kogebog er han nu klar med den svære restaurant nummer to på Værnedamsvej i København.I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller Jonathan om at sælge folkeaktier for at kunne åbne sit sted, om at stykke det perfekte menukort sammen, og om retten som han elsker, men som ingen bestiller fra menuen.Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Gastrotools. Gastrotools er blandt andet kendt for deres 5-ply serie, der er hjertet i Gastrotools’ kollektion – det er gryder og pander i professionel kvalitet, designet til at holde hele livet. “5-ply” betyder 5 lag stål og aluminium – det giver hurtig opvarmning, perfekt varmefordeling og fuld kontrol. De er produceret i Italien med over 130 års erfaring – bygget til at yde i ve

  • Om lytternes upopulære holdninger

    13/11/2025 Duração: 43min

    Fodboldkampe er for lange – de burde vare 70 minutter.Hvide strømper i loafers? Nej, bare nej.Og voksne mennesker, der spiller computer? Drop det.At have meninger i en moderne verden kan være tricky. Særligt hvis dine holdninger ikke følger flertallets. Nogle gange er det nemmere bare at tie stille for at undgå verbale øretæver.Men der er heldigvis andre, der tør. I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ samler værterne Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné op på netop upopulære holdninger. Efter deres første afsnit om samme emne for et par måneder siden opfordrede de lytterne til at sende deres egne kontroversielle meninger ind. Og deres indbakker blev fuldstændig oversvømmet.__Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med den Mercedes-Benz, der netop har lanceret den nye CLA. Mercedes-Benz CLA er en elektrisk bil, der er som skabt til det moderne bymenneske. Rækkevidden er hele 792 km (WLTP), ligesom den lader fra 10%-80% på bare 22 minutter. Med sit sporty design, en helt ny drivlinje og den digitale MBU

  • Med Christian Puglisi

    06/11/2025 Duração: 01h10min

    Det hører til sjældenhederne, at man bliver særligt velhavende af at drive restaurant. Men for Christian Puglisi er historien en anden. I begyndelsen af 2025 blev det offentligt kendt, at han havde solgt sine restauranter Bæst og Mirabelle. Den siciliansk-fødte kok, der i næsten 20 år havde været en del af det københavnske restaurationsliv med steder, der for mange var stamsteder, havde fået nok.Væk var han. Livsværket var solgt. Og for et ikke ubetydeligt beløb. Der er penge i at drive velbesøgte steder, hvis bare man gør det ordentligt.I det nye afsnit af Euromans podcast ’Arbejdstitel’ er Christian Puglisi gæst. Han fortæller om sin tid på El Bulli, om at være souschef på Noma og om at drive restaurant på en måde, hvor gæsten aldrig har ret.Og Puglisi bliver selvfølgelig også spurgt, om han kan leve for evigt af den sum, han fik for sit lille men markante imperium. Hvad svaret på det er, kan du høre i det nye afsnit af 'Arbejdstitel'.Dette afsnit er bragt i samarbejde med Gastrotools og deres eget

  • Om at lære at elske Spanien

    30/10/2025 Duração: 58min

    Der er forbavsende lidt indflydelse fra spansk kultur på Danmark. Ingen tør rigtig åbne en fuldtonet spansk restaurant. Meget få finder inspiration i spansk indretning, og Spanien har ikke været omgivet af samme coolness som Italien eller været tres chic som Frankrig, som har fyldt alt i Danmark de seneste mange år. Spanien er snarere den rustikke fætter, som man måske har glemt at holde af?Derfor er talen klar: Det er på tide, at vi for alvor får øjnene op for, at Spanien stadig rummer nogle af de bedste uopdagede egne og byer i Europa. Eller sat endnu mere på spidsen: At vi for alvor lærer at elske Spanien.For der er masser af omfavne. Og fordi Spanien ikke er repræsenteret så meget i hverken kulturtilbuddene eller vores udsyn som danskere, bliver landet langt mere eksotisk sted at rejse hen. Bevares, Barcelona og Mallorca er stadig ultrapopulære, men løfter man blikket en smule fra de kraftigste turistmagneter, er der ufatteligt meget at lade sig forføre af. Fodbold! Tapas! Landskaberne! Strandene, cava, c

  • Med Mikkel Egelund på Pastis

    25/10/2025 Duração: 53min

    Man kan rejse som almindelig turist, og så kan man rejse som Mikkel Egelund. Kokken og restauratøren fra Pastis har set det meste og spist det hele. Han er ikke uvant med ultrakorte ture drevet af begæret for at blive blæst bagover (som fx hans lyntur til Nomas pop-up i Mexico), ligesom hans trofaste rejsekammerat Bo Bech gang på gang har udvidet hans horisont for, hvor konceptuelt man kan angribe kunsten at spise i en anden by (fx: ”i dag skal vi kun spise store ting” eller ”hvordan kan vi spise and på tre forskellige måder i Paris”). Det er noget af det, han levende fortæller om i dette afsnit af ’Arbejdstitel’.Afsnittet er udgivet i samarbejde med Gastrotools, som netop har lanceret en ny serie af støbejernsgryder, der er produceret i Frankrig. En af gryderne er lavet i samarbejde med FrancisCardenau, der har farven ”Cardenau-rød.” Se det store udvalg på gastrotools.dk.

  • Om vores hemmelige steder

    16/10/2025 Duração: 43min

    Trænger du til en pause? I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ taler Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné om, hvordan de i stigende grad passer på deres mentale helbred. De løfter også sløret for deres 'hemmelige' steder i og omkring København, hvor der ikke er for meget larm, fart på og masser af mennesker, men hvor de kan få en lille smule ro.Afsnittet er sponsoreret af Asics, der med deres nye initiativ ’The Everyday Escape’ vil opfordre dig til at bruge 15 minutter på bevægelse hver dag. Det kan nemlig have større effekt på humøret end en hel uge på et wellnessophold. Læs mere på asics.com.

  • Om upopulære holdninger

    09/10/2025 Duração: 44min

    Ledige standpunkter. Upopulære holdninger. Hot takes.Kært barn har mange navne. Men nogle skal jo gøre det: Sige det, alle tænker, men ingen siger højt. Og skære igennem den store, trygge enighed, som alle er fælles om.Det er det, dette afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om: Den slags holdninger, der ikke flugter med flertallet, men som på en eller anden måde vækker genklang hos dem, der har tænkt det samme.Dette afsnit er udgivet i samarbejde med Audi, som har lanceret kampagnen Powered by Hearts. Det har de, fordi der mangler 33.000 aktive bloddonorer i Danmark for at sikre, at der altid er nok blod til at behandle patienter på danske hospitaler. Læs mere og tilmeld dig som bloddonor på audi.dk.

  • Om ting man bør kunne pt. II

    02/10/2025 Duração: 51min

    Kan du skifte et fadølsanker? Og kan du egentlig finde ud af at sige undskyld?Der er nogle ting, man bare skal kunne, hvis man vil være et respekteret, moderne menneske i vores verden. I hvert fald hvis du spørger Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné, der ikke er bange for at sige, hvad de kan – og hvad de ikke kan.I et tidligere afsnit af 'Arbejdstitel' talte de om det, man bør kunne. Fx løbe 10 kilometer uden at gøre nogen stor ting ud af det. Sige nej. Tale pænt til tjeneren. Danse til et bryllup. Og ja, skifte en fustage, hvis fadølsanlægget løber tør.Episoden var så populær, at de to værter nu udgiver denne opfølger: ’Om ting man bør kunne pt. II’.Dette afsnit er udgivet i samarbejde med Audi, som har lanceret kampagnen Powered by Hearts. Det har de, fordi der mangler 33.000 aktive bloddonorer i Danmark for at sikre, at der altid er nok blod til at behandle patienter på danske hospitaler. Læs mere på audi.dk/hearts

página 1 de 9