Du Lytter Til Politiken

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 825:38:26
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.

Episódios

  • 16. september: Jimmie bliver ikke statsminister, men det er ham, der har vundet Sverige

    16/09/2022 Duração: 19min

    Der er én stor vinder efter det svenske valg. Og det er ikke Moderaternas Ulf Kristersson, som ellers står til at blive Sveriges næste statsminister. Den store vinder er det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna. Det er nemlig lykkedes partiets populære leder, Jimmie Åkesson, at gøre Sverigedemokraterna til sit lands næststørste parti. I det her afsnit tegner Politikens korrespondent i Sverige, Kristina Olsson, det nye politiske Sverige op. Og så forklarer hun, hvordan et parti, som ingen tidligere ville røre ved, er endt som en helt afgørende magtfaktor i svensk politik.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 15. september: I Rusland vokser kritikken. Hvad gør Putin nu?

    15/09/2022 Duração: 23min

    I Rusland stiger presset på Putin, efter det er lykkedes Ukraine at tilbageerobre et stort område. Og dét presser ham internt i Rusland, hvor Putins modstandere åbent kritiserer krigen på statsstyret tv. For her, 200 dage efter invasionen, er det svært at få øje på den hurtige og effektive specialoperation, Putin solgte krigen ind som. I det her afsnit forklarer Politikens internationale kommentator Michael Jarlner den virkelighed, Putin står midt i. Hvad vil han gøre, når krigen nu slet ikke går, som Putin havde sagt, den ville?See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 14. september: Det bliver en kold, kold vinter

    14/09/2022 Duração: 26min

    I 70’erne og 80’erne skruede vi ned for varmen og slukkede lyset, når vi gik ud af et rum. Vi sparede på strømmen. De tider er vendt tilbage, for en ny energikrise har sat ind. Priserne på gas og el er nemlig eksploderet. I det her afsnit forklarer Politikens økonomi- og samfundsredaktør Per Thiemann, hvorfor situationen nu er så alvorlig, så myndighederne på pressemøder står og taler om, at det i yderste konsekvens kan blive nødvendigt at slukke for strømmen. Hvor er vejen ud af krisen? Og hvor lang tid kommer den til at vare?See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 13. september: Sophie Hæstorp: Historisk nedtur på Rådhuset

    13/09/2022 Duração: 19min

    Københavns socialdemokratiske overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, led i sidste uge et historisk nederlag. For da næste års budget skulle præsenteres på rådhuset, var overborgmesteren for første gang nogensinde ikke inviteret med. En usædvanlig alliance bestående af Enhedslisten og de blå partier var nemlig allerede kommet til enighed om budgettet. I dette afsnit rekonstruerer Politikens hovedstadsredaktør Jakob Hvide Beim det dramatiske forløb og fortæller om Socialdemokratiets katastrofekurs i den københavnske Borgerrepræsentation.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Elizabeth: Hård, fjern og elsket

    09/09/2022 Duração: 25min

    Der var engang en lille pige, der blev kaldt Lilibeth. Hun var prinsesse, men det var aldrig meningen, at hun en dag skulle være dronning. Men det blev hun. Dronning Elizabeth den II blev på tronen i mere end 70 år, og da hun døde torsdag, gik verden i stå. Mens Storbritannien vænner sig til tanken om kong Charles, ser de tilbage på Elizabeths liv i spidsen for det kongehus, de kalder The Firm. Politikens Elisabet Svane fortæller historien om kvinden, der har styret monarkiet gennem den ene krise efter den anden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 9. september: Liz Truss: Kvinden, der arver et kongerige af problemer

    09/09/2022 Duração: 25min

    Liz Truss havde faktisk vænnet sig til at tabe. Men pludselig vandt hun. Først en plads i Storbritanniens parlament. Så en ministerpost. Og i denne uge blev hun hele landets premierminister. Nu er pigen fra det venstreorienterede akademiker-hjem blevet højrefløjens dronning. For et eller andet sted mellem de mange valgnederlag og de akavede taler, de andre grinede af, lærte hun sig selv at vinde. I dagens afsnit fortæller Politikens korrespondent i London, Nilas Heinskou, om forvandlingskuglen Liz Truss.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 8. september: Tinder fylder ti år: Hvad betyder det, hvis nogen ’bencher’ dig? Eller ’phubber’ dig?

    08/09/2022 Duração: 24min

    Datingappen Tinder fylder ti år. Det er ti år, hvor de kærlighedshungrende har kunnet vælge potentielle matches til og fra ved at swipe til højre eller venstre på deres profilbilleder. I det her afsnit gør Politikens Emilie Stein status over ti år med Tinder. For hvad har datingappen gjort ved os? Hvorfor kan et menneske på Tinderdate vælge at gå i ’spørgsmålsstrejke’? Og hvad betyder det, hvis nogen siger, at de har ’gennemført Tinder?’See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 7. september: »Han tog sit liv, men jeg mistede også min søn til krigen«

    07/09/2022 Duração: 30min

    Kim var 20 år gammel, da han blev udsendt til Afghanistan. Men da han vendte hjem igen, var han en anden. Han blev hjemsøgt af de seks måneder, han havde tilbragt på Armadillo-basen. Det endte med, at han tog sit eget liv. Selv om Kim ikke døde i selve kampene, var det også krigen, der slog Kim ihjel, mener hans mor, Anni Bihlet. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Lars Halskov historien om Kim Vinsted, sådan som hans mor har fortalt den til Lars.______________________________________________________________________Sådan får du hjælp Hvis du har selvmordstanker, så sig det til nogen. Det kan være en ven, din læge, et familiemedlem. Eller kontakt Livslinien på 70 201 201 alle årets dage kl. 11-05 eller på livslinien.dk. Er du soldat, veteran eller pårørende, kan du også ringe til Veterancentrets Døgntelefon på 7281 9700.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 6. september: Gorba: Helt i Vesten, spyttet på i Moskva

    06/09/2022 Duração: 27min

    I Vesten bliver Mikhail Gorbatjov hyldet som en helt, der banede vejen for Murens fald, satte en stopper for den kolde krig og ændrede verdenshistorien. I Rusland døde han for en uge siden som en glemt figur. En mand, der ikke var vigtig nok til, at Putin ville prioritere at gå til hans begravelse. I det her afsnit forklarer Politikens tidligere Moskvakorrespondent, Henrik Kaufholz, hvorfor russerne i dag betragter Gorbatjov som manden, der bragte Sovjetunionen til fald - uden at give dets borgere noget bedre i stedet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 5. september: Mogens Palle: svær at slå, umulig at arbejde sammen med

    05/09/2022 Duração: 28min

    Mogens Palle skabte professionel boksning i Danmark. Han udvalgte og opdyrkede talenter, løftede dansk boksning ind på den internationale scene og fandt ud af, hvordan man - og særligt Mogens Palle selv - kunne tjene penge på håndgemæng i ringen. I forrige uge døde Mogens Palle, 88 år gammel. I dagens afsnit fortæller journalist og forfatter Michael Enggaard historien om danmarkshistoriens største boksepromotor.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 2. september: Nu åbner porten til Riget sig igen

    01/09/2022 Duração: 26min

    Torsdag er der på Filmfestivalen i Venedig premiere på tredje sæson af Lars von Triers kultserie ’Riget’. Triers 25 år gamle tvserie om Rigshospitalets okkulte hemmeligheder og bindegale læger. Lige inden Politikens Film&tv-redaktør Kristoffer Hegnsvad tog til Venedig, så han de første afsnit af den nye sæson hos filmselskabet Zentropa og drønede direkte ind i podcaststudiet. Lyt med.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 1. september: Generation 7/7: Beretninger fra 25 skilsmissebørn

    01/09/2022 Duração: 24min

    Hvordan føles det at sidde omkring middagsbordet med papforældre og deres urimelige regler?Eller at få at vide, man kun må bruge gæstetoilettet, når man er hjemme hos sin far? Hvordan er det at føle sig ensom midt i det, der skulle være ens hjem? I det her afsnit er journalist Emilie Stein Thorsen i studiet for at fortælle sin egen historie, som hun har til fælles med mange i hendes egen generation, der oplevede, at det var de voksne, der blev skilt, men deres liv, der blev splittet i to. I bogen ’Generation 7/7’ giver hun stemme til 25 unge, der belyser et stykke hverdagsliv, der er ufortalt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 31. august: Historisk aftale: Christiania er ikke længere kun for christianitterne

    31/08/2022 Duração: 20min

    På Christiania føler mange, at de var tvunget til at indgå den aftale, de natten til mandag sagde ja til. En historisk aftale, der gør, at christianitterne skal byde velkommen til omkring 300 nye beboere i kommende almene boliger. I det her afsnit fortæller Politikens Ida Nathan historien om Christianias udvikling. En udvikling, der vækker stærke følelser på Christiania. For det er ikke nemt at underlægge sig politikernes normaliseringsproces, når det sidste i verden, man ønsker at være er… normal.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 30. august: En nat på akutmodtagelsen

    30/08/2022 Duração: 22min

    Det er sent lørdag aften. Mens de trætte er på vej i seng, og de vilde er på vej ud i nattelivet, møder nattevagten på akutmodtagelsen ved Bispebjerg Hospital ind. Vagten strækker sig fra 23.30 til 7.30 den efterfølgende dag, så de ulykker, der sker i natten, ender her. Men for personalet er nattevagterne både opslidende, svære at kombinere med ens familieliv og farlige for helbredet. Forrige lørdag tog Politikens Anders Legarth Schmidt med sygeplejersken David på arbejde, fordi han ville se, hvad der sker på de nattevagter, som færre og færre sygeplejersker vil have.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 29. august: Liz Cheney: Kvinden fra cowboystaten, der vil fælde Trump

    29/08/2022 Duração: 26min

    Det er ikke længe siden, at hun nærmest ejede Wyoming. Men Liz Cheney vendte ryggen til Donald Trump. Og så vendte hendes parti ryggen til hende. Liz Cheney har ellers altid været fuldblodsrepublikaner. For våben, imod abort og med en far, som ovenikøbet har været vicepræsident for George W. Bush. Nu har hun tabt kampen om at være delstatens republikanske kandidat til midtvejsvalget og ligner pludselig en politiker uden fremtid. Men sådan behøver det ikke at være, siger Politikens korrespondent i USA, Philip Flores, der er dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’. For Liz Cheney er allerede ved at planlægge sin hævn over Trump.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 26. august: Hvorfor er Barbara Bertelsen stadig departements-chef?

    26/08/2022 Duração: 28min

    Hvad skal det koste at aflive 17 millioner pelsdyr uden at have styr på paragrafferne? Det spørgsmål har hængt over dansk politik, siden regeringen i november 2020 fik alle mink slået ned og lukkede en hel branche. Nu er sagen lukket, sagde statsministeren onsdag, da der faldt dom over embedsmændene. Og hendes departementschef Barbara Bertelsen skal fortsætte i jobbet, slog hun fast. Mette Frederiksens forsvar kan i sidste ende koste hende jobbet som statsminister. Så hvorfor er Barbara Bertelsen stadig departementschef?See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 25. august: Filip er fanget i Ukraine

    25/08/2022 Duração: 25min

    Som 12-årig flyttede Filip til Danmark med sin ukrainske mor. I januar 2022 tog han 23 år gammel for første gang tilbage til det land, han blev født i. En kort tur, troede han, kun for at få udstedt det pas, han ikke kunne få med sig, da han oprindeligt forlod landet. Men ventetiden på passet trak ud, og pludselig invaderede Putin Ukraine. Nu kan Filip ikke forlade landet, og han risikerer at ende ved fronten. For mænd mellem 18 og 60 år må ikke forlade landet, så længe der er krig. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ taler journalist Karoline Ulvig med Filip, som hun har fulgt i et halvt år siden krigens begyndelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 24. august: Bandeskyderi giver ekko i den svenske valgkamp

    24/08/2022 Duração: 25min

    Om lidt går svenskerne til valg, og denne gang er der noget, som ikke er, som det plejer at være. Denne gang tæller Sverigedemokraternas mandater nemlig med, når der skal udpeges en statsminister. Efter mere end to årtier i skammekrogen vil en række andre partier nu samarbejde med det højrenationale parti, og det kan koste den siddende socialdemokratiske statsminister Magdalena Andersson magten. Sverigedemokraternas fortælling om en nation i opløsning fik ny styrke, da et brutalt drab i weekenden rystede Sverige. Det fortæller Politikens korrespondent i Sverige, Kristina Olsson.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 23. august: Tørken og Putin har fået din elregning til at eksplodere

    23/08/2022 Duração: 26min

    Du står op, tænder lyset, elkogeren, radioen. Sætter opvaskemaskinen i gang, kører en kulørt vask og åbner computeren. Vi bruger strøm hele tiden, og når vi bruger strøm, bruger vi penge. Mange penge. For de seneste måneder er vores husholdningsbudget blevet ramt af elektrochok. Men hvad er det, der sker? Og er der ikke noget, vi kan gøre ved det? Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff forklarer i dagens afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 22. august: BookTok får unge piger til at læse gamle bøger

    22/08/2022 Duração: 28min

    Har du hørt om BookTok? Det sociale medie TikTok er til alles overraskelse blevet et litterært fænomen. Et sted hvor unge taler om bøger og gør ellers glemte udgivelser til kommercielle fænomener, der smadrer bestseller-listerne. Det skete pludseligt, og forlagene forsøger stadig at forstå, hvad det er, der har ramt bogbranchen. En af dem, som har blikket stift rettet mod BookTok, er forlagschef på Politikens Forlag Line Miller, som er dagens gæst.See omnystudio.com/listener for privacy information.

página 59 de 104