Du Lytter Til Politiken

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 825:38:26
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.

Episódios

  • 10. oktober: Braget ved Bornholm er en klimakatastrofe

    10/10/2022 Duração: 23min

    Da gasledningerne Nord Stream 1 og 2 blev sprængt i stykker, tænkte mange på trusler, bomber og gerningsmænd. Men Politikens klimaredaktør, Magnus Bredsdorff, tænkte klimakatastrofe. For da boblerne fra det sprængte rør steg op til overfladen, blev der frigivet drivhusgassen metan – svarende til udledningen fra alle danske biler i to år. Noget, kloden i den grad ikke har brug for, men som vi alligevel bliver ved med at lukke ud. Fra vores energiforsyning og vores landbrug. Men hvorfor er metan blevet en bombe under klimaet?See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • VALGET: De radikale er ved at tabe det valg, de selv har udskrevet

    07/10/2022 Duração: 15min

    Sofie Carsten Nielsen og de radikale er på vej mod et rædselsfuldt valg. Hvad kan hun gøre for at vende de dårlige meningsmålinger. Og hvad er det for en kampagne-video, Socialdemokraterne har lavet. Er den – lidt – grim med vilje?I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard og film- og tv-redaktør Kristoffer Hegnsvad. Vært er Bo Søndergaard.Shownotes:Socialdemokratiets valgvideoSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 7. oktober: Er Storbritanniens nye leder vanvittig, dårlig og farlig?

    07/10/2022 Duração: 22min

    Liz Truss´ store økonomiske udspil har sendt det britiske pund i frit fald, og mange briter bliver fattigere dag for dag. Efter en svær start, skulle det derfor have været en fest, da Storbritanniens nye premierminister i denne uge mødte sine partifæller til partiets årsmøde. Men også her blev hun mødt af voldsom kritik, og da Truss holdt tale, blev den afbrudt af demonstranter, der holdt et banner med ordene: Who voted for this? Dagens gæst er Politikens korrespondent i London Nilas Heinskou, der har fuldt Liz Truss’ første måned i det nye job. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • VALGET: Det handler om økonomi, og Løkke har en fest

    06/10/2022 Duração: 14min

    Hvad er Folketingsvalgets store tema? Og hvor godt forberedt er de enkelte partiledere på netop det tema? Du kan også høre en anmeldelse af Venstres kampagnevideo ’Mere frihed, flere muligheder’. En blæret Nordic Noir, hvor noget tilsyneladende går galt mellem ord og billeder.I dag med politisk analytiker Elisabet Svane og filmanmelder Joakim Grundahl.Show notes:Venstres kampagnefilmSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 6. oktober: Hvad lærte corona og krig os om Mette Frederiksen?

    06/10/2022 Duração: 29min

    Så skete det. De næste 26 dage forsøger Mette Frederiksen at overtale danskerne til at give hende en chance til. At lade hende beholde magten og kontoret i Statsministeriet. Den kommende valgkamp er blevet beskrevet som en folkeafstemning om Mette Frederiksen. I dag tegner Politikens politiske redaktør Anders Bæksgaard et portræt af hende som landets leder. Hvad ville kvinden, der gik ind ad døren til Statsministeriet i 2019? Og hvem var det, der kom ud af døren i går på Marienborg og udskrev folketingsvalget? Hvad lærte coronaen, minken og krigen os om politikeren, der nu søger sit eget job som statsminister?See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • VALGET: Kan midten redde Mette F.?

    05/10/2022 Duração: 12min

    I dag udskrev Mette Frederiksen valg og sagde, at hun satser på at danne en regering hen over midten. Hvorfor vil hun det, og hvilke partier kan komme med ind i varmen?I dag med Elisabet Svane.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 4. oktober: Da deres far slog moderen ihjel, mistede Christian og Søren også sig selv

    05/10/2022 Duração: 35min

    Søren og Christian Just glemmer aldrig 27. marts 2021. Det var den dag, de kørte ud til deres barndomshjem for sidste gang. Det var den dag, de så deres mor blive skudt. Og manden, der stod med geværet, var deres far. Politikens journalist Lisa Seidelin har talt med de to brødre om den dag og det, der skete før og efter skuddet faldt på villavejen i Horsens.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 5. oktober: Putin kalder til kamp mod de onde woke-kolonialister

    05/10/2022 Duração: 26min

    Ukraines soldater hejser deres gule og blå flag over byer, som på Putins nytegnede landkort tilhører ham. Russiske soldater er på vild flugt, og militæranalytikere taler om et regulært russisk sammenbrud. Hvad gør Putin nu? Stopper han her og erklærer krigen for nogenlunde vundet? Kaster han hundredtusindvis af nyindkaldte soldater ind i en ny angrebskrig? Bruger han atomvåben? Hvis man skal svare på de spørgsmål og forstå, hvad der sker inde i Putins hoved, skal man se på den tale, han holdt i sidste uge. Hvor han fortalte, hvad han kæmper for – og imod. Politikens internationale kommentator Michael Jarlner har lyttet til ordene fra Moskva.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 3. oktober: Partnerdrab: Derfor tæller Line dræbte kvinder og mænd

    03/10/2022 Duração: 22min

    Partnerdrab fylder mest i statistikkerne, mere end bandeskyderier og opgør blandt kriminelle. Men det kan være svært at se, hvad vi gør for at forhindre de blodige opgør imellem mennesker, der er – eller engang var - kærester, nygifte eller forældre sammen. For syv år siden bad FN medlemslandene samle alle partnerdrab i nationale databaser. For der er et mønster, som viser, hvad der sker, før et drab. Men de danske myndigheder har ikke lavet en database. Derfor har Politikens Line Vaaben og hendes kolleger nu undersøgt de 45 partnerdrab, der er begået siden januar 2017. Hvad kan den viden bruges til?See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 1. oktober: Journalisten, der blev en del af sagen mod FE-chefen

    01/10/2022 Duração: 35min

    Hans Davidsen-Nielsen er journalist på Politiken, og de seneste 20 år har han skrevet mange historier om efterretningstjenesterne. Men ingen som FE-skandalen, der nu har rullet gennem medierne de seneste to år. En sag hvor tjenestens chef Lars Findsen og en række topfolk først blev sendt hjem. Og hvor spionchefen så blev anholdt og sigtet for landsforræderi. Lars Findsen har selv fortalt, at det er vigtigt med en vis åbenhed omkring de hemmelige tjenester.Men han havde åbenbart sagt for meget…Og pludselig midt i arbejdet med at dække den historie, fik Hans Davidsen-Nielsen at vide, at han selv var en del af sagen mod FE-chefen. At han var en af de to journalister, som Lars Findsen ifølge tiltalen havde fortalt om nogle af den danske stats mest hemmelige hemmeligheder. I dag fortæller Hans Davidsen-Nielsen, hvordan han endte i den situation. Og hvad han har fundet ud af i sit arbejde med bogen ’Spion blandt venner’, som udkommer i dag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 30. september: Hvorfor er prins Joachim så vred?

    30/09/2022 Duração: 24min

    Det danske kongehus slår sprækker. Dronning Margrethe er endt i en åben og udtalt konflikt med sin yngste søn. Hun siger, at hun bare ville rydde op i alt for mange prinse- og prinsesse-titler og føre kongefamilien sikkert ind i fremtiden. I stedet bliver hun beskyldt for at udstøde sine børnebørn og ’gøre dem fortræd’. Ikke af sladderblade og anonyme krigere på sociale medier. Men af sin egen søn og hans børns mødre. Peter Thygesen, der er seniorredaktør på Politiken og har fulgt kongefamilien tæt i årtier, har aldrig set noget lignende.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 29. september: Har Putin startet en ny form for krig?

    29/09/2022 Duração: 26min

    »Der er tale om bevidste handlinger. Der er ikke tale om uheld«, sagde statsminister Mette Frederiksen tirsdag. Billederne af en stor plet af hvidt skum på Østersøen er gået kloden rundt, og alle har spurgt, hvad der foregår i havet omkring Danmark? Det, vi ved, er, at gassen strømmer ud af to store rør på bunden af havet ud fra Bornholm. Og at nogen med vilje har sprængt hul i Nordstream 1 og 2. Men hvem? Hvorfor? Og hvad nu? Politikens forsvarsredaktør Jacob Svendsen er i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 28. september: BUM! NASA jagter dræber-asteroider

    28/09/2022 Duração: 27min

    Mens de fleste af os sov natten til tirsdag, smadrede et rumskib ind i asteroiden Dimorphos. Og det var langt fra et uheld. Nasa havde brugt flere år og et par milliarder på at forberede angrebet, der nu har gjort Jorden et lidt sikrere sted at bo. Dagens gæst er Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, der havde en ret vild morgen, da han vågnede til billederne af pletskuddet på Dimorphos.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 27. september: Da Mahsa døde i politiets varetægt, gik Iran amok

    27/09/2022 Duração: 25min

    For to uger siden blev 22-årige Mahsa Amini stoppet af det iranske moralpoliti. Først lignede det noget, iranerne ser hele tiden. En ung kvinde bliver irettesat og får at vide, at hun ikke ser rigtig ud. Men denne gang skete der noget, som har fået tusindvis af unge iranere til at protestere mod præstestyret. Den unge kvinde døde nemlig i politiets varetægt, og siden har de iranske gader været en slagmark. Kvinder slår håret ud, brænder deres tørklæder og kræver retten til at leve frit. Med på gaden går mændene, og sammen råber de på et nyt Iran. I Danmark sidder Shekufe Heiberg og følger det hele. Hun er født i Iran, men har levet i Danmark siden hendes forældre flygtede, da hun var lille. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller hun om det iranske oprør, og hvordan det adskiller sig fra tidligere protestbevægelser. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 26. september: Kan man slå det store skakgeni med snyd og analkugler?

    26/09/2022 Duração: 21min

    I snart 10 år har norske Magnus Carlsen siddet på tronen som verdens bedste skakspiller. For nyligt tabte han – for første gang længe - til den 19-årige Hans Niemann, og antydede efterfølgende, at Niemann havde snydt. Det satte gang i fantasifulde teorier om alt fra supercomputere til signaler fra vibrerende analkugler. Men kan Hans Niemann have snydt? Eller er Magnus Carlsen bare en dårlig taber? Og kan skak-spillet overleve i en verden, hvor snyd og kunstig intelligens kan slå verdens bedste?  Dagens gæst er stormester i skak og skakskribent hos Politiken Sune Berg Hansen. Lyt med.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 23. september: Rekordhøje ventetider på psykiatere: Maiken kan ikke få hjælp

    23/09/2022 Duração: 26min

    I en lejlighed i Aalborg sidder Maiken Theil. Hun lider af panikangst og depression og har siden januar ventet på at få den rigtige hjælp. Maiken er en af dem, den nuværende regering ønskede at hjælpe, da de under valgkampen i 2019 lovede en stor tiårsplan for psykiatrien. Men hun venter stadig. Politikens journalist Karoline Ulvig har besøgt Maiken og fortæller i dagens afsnit om den dag, der ændrede den unge kvindes verden på et øjeblik. Lyt med.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 22. september: Sagen mod Adnan Syed faldt sammen for åben mikrofon. Nu er han fri

    22/09/2022 Duração: 30min

    Podcasten 'Serial' tryllebandt millioner af lyttere over hele verden, da den udkom i 2014. Det var en fortælling om den unge mand Adnan Syed fra Baltimore, der blev sendt i fængsel for at have myrdet sin ekskæreste. En sag der faldt fra hinanden, da en journalist begyndte at gå den efter i sømmene. For var den dengang 17-årige dreng i virkeligheden uskyldig? Sagen kulminerede i denne uge med, at Adnan Syed blev løsladt efter 23 års fængsling. Politikens podcastanmelder Simon Lund har været med hele vejen og fortæller i dette afsnit af 'Du lytter til Politiken', hvordan 'Serial' ændrede medieverdenen, og hvad den har gjort med alle os, der lyttede med.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 21. september: Er atomkraft i virkeligheden en genial løsning på alting?

    21/09/2022 Duração: 27min

    For få årtier siden gik tusindvis af danskere på gaden for at demonstrere mod atomkraft. De blev hørt, og Folketinget besluttede, at Danmark skulle satse på andre energikilder end kernekraften. Men nu har både klima- og forsyningskrisen rykket ved den ellers så stabile modstand mod atomkraft. For i august viste en meningsmåling, at et lille flertal af danskerne ville sige ja til at bygge atomkraftværker i Danmark. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ forklarer journalist Nils Thorsen, hvorfor vores holdning til den omstridte energikilde har ændret sig. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 20. september: Carla har job og penge. Men ikke råd til at bo i byen

    20/09/2022 Duração: 18min

    28-årige Carla Zafirakos drømmer om at få sit eget hjem i København. Hun har fået et godt job, men alligevel er det langt fra sikkert, at drømmen kan blive til virkelighed. For boligpriserne er steget voldsomt, det er blevet dyrere at låne penge og for dem, der vil købe deres første hjem, er Danmarks største byer blevet et lukket land. Politikens journalist Michael Thykier har talt med Carla Zafirakos. I dagens afsnit, forklarer han, hvorfor mange førstegangskøbere ikke har en chance. Lyt med. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 19. september: »Hun må og skal aflives«. Historien om Mette Frederiksen-dukken

    19/09/2022 Duração: 22min

    Under en demonstration mod regeringens coronarestriktioner i januar 2021 blev der sat ild til en dukke, som forestillede statsminister Mette Frederiksen. Tre mænd blev anholdt og sigtet for højforræderi og statskup. I sidste uge blev de pure frifundet. I dagens afsnit rekonstruerer Politikens Hans Drachmann – som har fulgt retssagen – hændelserne, som stiller det principielle spørgsmål: hvad må magthaverne tåle i et demokratisk samfund? See omnystudio.com/listener for privacy information.

página 58 de 104