Du Lytter Til Politiken

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 825:38:26
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.

Episódios

  • Genlyt: »Hun må og skal aflives«. Historien om Mette Frederiksen-dukken

    23/12/2022 Duração: 22min

    Under en demonstration mod regeringens coronarestriktioner i januar 2021 blev der sat ild til en dukke, som forestillede statsminister Mette Frederiksen. Tre mænd blev anholdt og sigtet for højforræderi og statskup. I sidste uge blev de pure frifundet. I dagens afsnit rekonstruerer Politikens Hans Drachmann – som har fulgt retssagen – hændelserne, som stiller det principielle spørgsmål: hvad må magthaverne tåle i et demokratisk samfund? See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 22. december: Sådan lød 2022

    22/12/2022 Duração: 32min

    Det blev året, hvor Omikron først lagde Danmark ned, men også selv takkede af - lige inden vi fik noget helt andet at tænke på. Krigen brød ud i Europa, da Putin invaderede Ukraine, og et par måneder senere, på et andet kontinent, mistede mange amerikanske kvinder retten til fri abort. I Danmark var vi tilbage på Roskilde for første gang i tre år, og Jonas Vingegaard vandt Tour de France. Dronningefamilien blev uvenner, inden alle andre blev uvenner med hinanden over VM i Qatar. Men så fik Danmark en ny regering. Det her er lyden af 2022. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 21. december: Ukraine: Da han kørte ind i Odesa, var millionbyen helt mørk

    21/12/2022 Duração: 22min

    Decemberkulden har bidt sig fast i Ukraine, og overalt i landet kæmper befolkningen for at komme igennem vinteren. På et børnehjem gemmer en dreng sig, da bombealarmen går, og de voksne må lede efter ham, så kan komme i sikkerhed sammen med de andre. I Odessa er hele byen mørklagt, efter russiske angreb har ødelagt den kritiske infrastruktur, og en ældre kvinde har iført sig to frakker i sin lejlighed for at kunne holde varmen. Sådan er livet for mange i Ukraine lige nu. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ giver Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, en situationsrapport fra Ukraine - et land som Putin har taget lyset og varmen fra. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 20. december: Charlotte fik en ADHD-diagnose som 44-årig - og en ny chance i livet

    20/12/2022 Duração: 31min

    Hun har altid lignet en, der havde styr på det hele. Med en veletableret journalistisk karriere og mand og to børn derhjemme fremstod Charlotte Branners liv som en succes. Men det, resten af verden ikke kunne se, var det kaos, der fyldte indeni hende selv. Det var, som om rutiner aldrig nogensinde groede fast. At det meste i hendes tilværelse krævede en kraftanstrengelse. Det førte til, at hun en efterårsdag for tre år siden opsøgte en psykiater for at få svar på, om det virkelig var sådan, livet skulle føles. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller hun sin historie om at få en diagnose midt i livet – og en ny chance.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 19. december: Arter uddør hurtigere end nogensinde før. Og det er vores egen skyld

    19/12/2022 Duração: 26min

    Menneskeheden har gennem historien forårsaget flere dyrearters udryddelse. I forhistorisk tid udryddede vi adskillige dyrearter med vores spyd. Og i kolonitiden slæbte Colombus og hans kumpaner rotter og sygdomme med sig, som fik arter til at uddø, hvor de nåede frem. Men i dag er vi skyld i, at arter forsvinder i et tempo, som verden aldrig nogensinde før har været bare i nærheden af at opleve. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Nils Thorsen, hvordan vi mennesker på blot få årtier har fået så mange arter til at forsvinde, og hvad vi kan gøre for at redde Jordens mangfoldige liv – og ikke mindst os selv.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 16. december: 22 dage i Qatar: Hvem var VM's største skurk?

    16/12/2022 Duração: 25min

    På søndag mødes Frankrig og Argentina til VM-finalen i fodbold i Qatar. Finalekampen sætter et punktum for det, Politikens journalist Jeppe Laursen Brock kalder et ”mærkeligt VM”. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ ser han tilbage på de 22 dage, han tilbragte i Qatar– og på det seneste års massive kritik af værtslandets brud på menneskerettighederne. En kritik, der også har ramt de danske landsholdsspillere og deres træner, Kasper Hjulmand. Men hvem er den store skurk? Og hvilke oplevelser fra VM kommer Jeppe til at huske resten af sit liv?See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • VALGET: Derfor ser ministerlisten sådan ud

    15/12/2022 Duração: 21min

    Politisk analytiker Elisabet Svane gennemgår listen over ministre i den nye SVM-regering. Hvordan er magten fordelt mellem de tre partier, hvem er blevet forfremmet, og hvem er blevet degraderet? Og hvorfor er Lars Løkke blevet udenrigsminister og Jakob Ellemann forsvarsminister?Vært er Nils Thorsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Ny regering: »Man kan skrive romanerne om hovedpersonernes forhold til hinanden«

    14/12/2022 Duração: 27min

    Danmark har fået en ny regering. Og en usædvanlig en af slagsen. Med bogstavkombinationen SVM. Politisk analytiker Elisabet Svane er gæst i det her afsnit, hvor hun karakteriserer det helt særlige samarbejde, som ingen havde troet kunne blive til noget. Og så kigger vi – langt – bagud. Nemlig helt tilbage til 1978, hvor Socialdemokratiet også gik i regering med Venstre. Men i en regering, som kun holdt 14 måneder. Kan Mette Frederiksen, Jakob Ellemann og Lars Løkke holde længere end det?See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 14. december: Iran: »De unge bliver hængt som psykisk terror«

    14/12/2022 Duração: 24min

    Siden protesterne mod det iranske præstestyre brød ud i september, har digter og forfatter Shëkufe Heiberg fulgt begivenhederne tæt. Hun har også brugt sin stemme til at sætte fokus på den bevægelse, hun – sammen med mange andre iranere – håber vil føre til frihed. I et helt nyt Iran. Inden for den seneste uge er befolkningens vrede vokset, efter to unge mænd er blevet henrettet. I dette afsnit fortæller Shëkufe Heiberg om den dramatiske udvikling i Iran. Vi spørger hende: Hvornår kommer revolutionen?See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • VALGET: Hvor er kritikken af den brede regering?

    13/12/2022 Duração: 15min

    Elisabet Svane forklarer, hvad der i disse døgn sker på Marienborg. Hvorfor er Moderaterne pludselig igen med i forhandlingerne om at komme i regering, når en SV-regering ville være lettere? Og hvorfor er de radikale? Og så er der noget ved forhandlingerne, der virkelig undrer Politikens politiske analytiker, men det er ikke det, der foregår på Marienborg. Det er nemlig alt det, der sker - og ikke sker - uden for murene. For hvor er den folkelig protest over en SV-regering?Med politisk analytiker Elisabet Svane. Vært er Nils Thorsen.Podcasten er optaget omkring kl. 13 tidligere i dag d. 13. december. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 13. december: ChatGPT: I sidste uge kiggede vi ind i fremtiden. Nu er det slut med erotik

    13/12/2022 Duração: 32min

    Da verdens mest avancerede chatbot for to uger siden blev gjort tilgængelig, sendte det chokbølger gennem mange forskellige brancher. For ChatGPT kunne svare på det meste og var virkelig godt til at skrive – alt fra erotiske noveller til samfundsanalyser. Men i løbet af de seneste dage har virksomheden bag ChatGPT, OpenAI, lukket for en del af mulighederne i botten. I dagens afsnit forklarer techjournalist Therese Moreau hvorfor. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 12. december: Sådan blev julehittet big business. Her er årets bedste

    12/12/2022 Duração: 30min

    Det her er ’Du lytter til Politiken’s julehjælp til alle os, der er ramt af mørket og kulden i december – uden at have følt det mindste glimt af julestemning endnu. Vi har nemlig hevet Politikens musikanmeldere Pernille Jensen og Simon Lund i studiet. De laver normalt musikpodcasten ’Musikmakker’ sammen, men nu har de lyttet alle årets nye julesange igennem, så du ikke behøver gøre det. Og her anbefaler de de bedste nye sange til din juleplayliste.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 9. december: De ville lave kup i Tyskland – og indsætte en prins

    09/12/2022 Duração: 27min

    De ville lave et statskup i Tyskland. Og de havde detaljerede planer for det nye land, de ville skabe. For eksempel ville de indsætte deres egen regent. Nemlig Heinrich XIII, også kendt som Prins Reuss, en radikaliseret 71-årig mand fra en tysk adelsslægt. Men så langt kom det aldrig. I det her afsnit fortæller journalist på Politikens udlandsredaktion – og tidligere tysklandskorrespondent – Jesper Thobo-Carlsen om ugens tyske drama.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • VALGET: Én enkelt person bestemmer, om vi får en bred regering. Og det er ikke Mette F.

    08/12/2022 Duração: 15min

    De forhandler stadig på Marienborg og i Statsministeriet. Men hvad er det egentlig, Mette Frederiksen skal bruge Jakob Ellemann til? Og hvorfor har Jakob Ellemann droppet sine venner i blå blok for i stedet at sidde og flette julehjerter med sin arvefjende fra Socialdemokratiet? De er blevet forudsætningen for hinandens succes, fortæller Elisabet Svane. Med politisk analytiker Elisabet Svane. Vært er Nils Thorsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 8. december: Feministisk hovedværk fra 70’erne er nu verdens bedste film. Hvorfor?

    08/12/2022 Duração: 25min

    En feministisk avantgardefilm fra 1975 blev for nyligt kåret som verdens bedste film. Og det er en historisk begivenhed. For når en kvindelig instruktør for første gang topper listen – foran Orson Welles og Hitchcock – er det ikke kun et spørgsmål om smag. Det er en rystelse af selve den filmhistoriske kanon, mener Politikens redaktør for film og tv, Kristoffer Hegnsvad. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han, hvordan en forholdsvis ukendt film pludselig endte på førstepladsen af den prestigefyldte liste, og hvad det kan betyde for filmbranchen i fremtiden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 7. december: Vejret, Putin og danskernes humør afgør vores økonomi

    07/12/2022 Duração: 25min

    Det gør ondt i dansk økonomi i øjeblikket. Energien er dyr, priserne er steget, der mangler varer på hylderne, og vi gider ikke bruge penge. Det er dårligt for samfundsøkonomien. I det her afsnit er Politikens økonomiredaktør Per Thiemann i studiet for at forklare, hvad der egentlig skete med dansk økonomi i det usædvanlige år 2022. Et år der banede vejen for, at vi fik en smørkommentator på Twitter. Og så fortæller Per Thiemann, hvor dansk økonomi er på vej hen nu.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Hør Lucia Odoom om MGP i 'Du lytter til Politiken'

    06/12/2022 Duração: 29min

    Med sangkonkurrencen MGP skabte DR en kæmpe børnesucces. Pludselig var DR en hit-maskine, der i begyndelsen af 00’erne spyttede stjerner som Anne Gadegaard og Razz ud til pladeselskaberne og til scener i landets storcentre. Men festen havde en pris. I en ny dokumentar fortæller DR historien om det succes-monster, de selv fik skabt. I studiet tager Lucia Odoom os med tilbage til dengang, det gik op for DR, at børne-tv med plysdyr og pædagoger ikke var nok.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 6. december: 32-årige Mie har adhd: »Jeg har følt mig forkert hele mit liv«

    06/12/2022 Duração: 26min

    Som barn følte Mie Natius Andresen sig dum. Som teenagere skubbede hun folk fra sig. Og da hun flyttede hjemmefra, kunne hun ikke finde ud af at gro rødder i et nyt voksenliv. I alle de år havde Mie adhd. Hun vidste det bare ikke. I stedet følte hun sig forkert og blev syg medstress og depressioner. Mie er en af et kraftigt stigende antal voksne, der får konstateret adhd. I dagens afsnit fortæller hun sin historie.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 5. december: Som stofmisbruger og muslim var Yasin Yildiz helt alene

    05/12/2022 Duração: 27min

    Yasin Yildiz ville bare gerne være som de store drenge. Så da de røg hash og siden heroin, gjorde han også. Og til sidst overtog stofferne hans liv. Men hverken Yasin eller hans familie bad om hjælp. For rusmidler er ikke tilladt i islam, og i muslimske familier er misbrug er tabu. Derfor når mange muslimske misbrugere ikke ind i behandlingssystemet. I dag er 47-årige Yasin Yildiz stoffri. I dagens afsnit fortæller journalist Ikran Abdiaziz Mohamed hans historie.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 2. december: MGP – ikke bare noget vi leger

    02/12/2022 Duração: 29min

    Med sangkonkurrencen MGP skabte DR en kæmpe børnesucces. Pludselig var DR en hit-maskine, der i begyndelsen af 00’erne spyttede stjerner som Anne Gadegaard og Razz ud til pladeselskaberne og til scener i landets storcentre. Men festen havde en pris. I en ny dokumentar fortæller DR historien om det succes-monster, de selv fik skabt. I studiet tager Lucia Odoom os med tilbage til dengang, det gik op for DR, at børne-tv med plysdyr og pædagoger ikke var nok.See omnystudio.com/listener for privacy information.

página 54 de 104