Du Lytter Til Politiken

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 825:38:26
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.

Episódios

  • WEEKEND. Kulturen læst op: anmeldelser, interview og noget om kærlighed

    21/01/2023 Duração: 36min

    Vi har igen pakket fire artikler fra Politikens kulturredaktionen til dig. Så kan du lytte til dem i weekenden, hvor du måske har lidt bedre tid, hvis du ikke nåede af få dem læst i løbet af ugen. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem.Først læser Michael Bo sin anmeldelse af en ny storfilm med Brad Pitt op. (1:23)Dernæst tager vi med musikredaktør Thomas Michelsen i DR koncerthuset til årets første Torsdagskoncert, som han har anmeldt. (10:32)I den tredje artikel kan du høre journalist Birgitte Kjærs interview med den 22-årige forfatter Sofie Riis Endahl. Hendes nye roman handler om, hvordan en ung kvinde finder trøst hos Jehovas Vidner. Og det er ikke ufarligt. (16:10)Til sidst kan du høre en klumme skrevet af journalist Sille Westphal. Hun har set en tv-serie om kærlighed og venskaber og drømmer sig tilbage til, da hun var 22 år. (31:30)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, så kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. See omnystudio.com/listener for privacy info

  • 20. januar: Jan Grarup har aldrig set noget så voldsomt som fronten i Ukraine

    20/01/2023 Duração: 27min

    Han har fortalt historier fra krigszoner over hele verden gennem de sidste 30 år. Alligevel havde fotograf Jan Grarup aldrig set så voldsomme scener som de, der mødte ham ved fronten i Ukraine. Han er netop kommet hjem efter at have tilbragt en måned i det krigsramte land. Ti af de dage var han i byen Bakhmut, som han bedst kan beskrive som »helvede på jord«. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om de mennesker, der er blevet tilbage i resterne af den udbombede by, og hvorfor de ikke flygter, selv om de dagligt risikerer at dø under Ruslands bombardementer.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 19. januar: Knivoverfald i København: Det startede med en narkotelefon

    19/01/2023 Duração: 21min

    Siden jul har der været syv knivoverfald i København. Med ti ofre. Knivoverfaldene har skabt utryghed på Nørrebro og i Nordvest, som er de to bydele, som overfaldene har ramt hårdest. Her har politiet indført en visitationszone, så de kan visitere folk på gaden. Politikens Frank Hvilsom har i mange år dækket bandekonflikter og gadekriminalitet, og i det her afsnit fortæller han, hvad hans kilder fra miljøet siger om overfaldene. For hvad er årsagerne til serien af farlige overfald? Og hvorfor er gerningsmændene i flere tilfælde gået efter tilfældige ofre?See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 18. januar: Myten om mafiabossen

    18/01/2023 Duração: 22min

    Han er myten om den italienske mafiaboss personificeret. En menneskejagt, der har varet mere end tre årtier, sluttede i denne uge, da italiensk politi pågreb Matteo Messina Denaro. Politikens korrespondent i Italien Martin Bjørck fortæller i dagens afsnit om en af mafiahistoriens mest brutale forbrydere.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 17. januar: PFAS - giften, der er overalt og aldrig forsvinder

    17/01/2023 Duração: 21min

    I sommer rejste Miljøstyrelsen ud i landet for at lede efter giftige flourstoffer ved de danske kyster. De undersøgte 50 steder. Alle steder var der flour i vandet. Og på 48 af dem – altså næsten på alle sammen – var der for meget. Men hvorfor er forurening med flourstoffer så utroligt dårlig en nyhed? Og hvad betyder det, når stofferne kaldes evighedskemikaler? Dagens gæst er Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 16. januar: Briterne er bange: Kommer ambulancen, hvis vi ringer?

    16/01/2023 Duração: 22min

    I slutningen af november fik 68-årige Martin Clark pludselig meget ondt i brystet. Hans familie ringede tre gange efter en ambulance, men efter 45 minutters ventetid valgte de selv at køre ham på hospitalet. Desværre holdt Martin Clarks hjerte op med at slå, inden han fik den nødvendige lægehjælp. Han overlevede ikke. Historier som denne gør i disse dage mange briter bange. For Storbritanniens offentlige sundhedsvæsen er så udpint, at det nærmest ikke fungerer. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens korrespondent i London, Nilas Heinskou, hvordan sundhedsvæsenet er endt der.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • WEEKEND. Kulturen – læst op: Tom Hanks, den kolde krig, stor guide til streaming og begejstret anmeldelse

    14/01/2023 Duração: 59min

    Vi har pakket nogle af de bedste artikler fra Politikens kulturredaktion ned i en slags weekendkuffert til dig. Din vært er Ida Herskind, og de enkelte artikler er læst op af skribenterne selv. Har du allerede læst eller hørt en af de fire artikler, kan du altid ’spole’ videre til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene her:Michael Bo læser sit interview med skuespilleren Tom Hanks op (1:24)Ida Herskind læser sin interview med kunsthistoriker Kristian Handberg, der har fundet ud af, at Danmark brugte Cobra-kunst som våben i den kolde krig (25:16)David Dyrholm læser sin guide til hvilke tv-serier, du skal streame i 2023 (38:31)Og endelig kan du høre madanmelder Joakim Grundahl læse en meget begejstret restaurantanmeldelse, hvor han blandt andet har spist en kyllings røv (52:32)See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 13. januar: Football kan være livsfarligt, men det er genialt tv

    13/01/2023 Duração: 28min

    Amerikansk fodbold er en sport, man ikke kan flytte øjnene fra, hvis man først er begyndt at kigge. For mange amerikanere er football vævet ind i deres liv. Men 2. januar skete der noget, som ikke skulle ske, da nationen så Monday Night Football. En ung spiller faldt om på banen efter en tackling af en modstander. Hans hjerte var holdt op med at slå. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Jeppe Dong Abrahamsen, der er forfatter til bogen ’Touchdown’, om den sport, så mange elsker, er blevet for farlig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 12. januar: Kong Charles krammede aldrig lille Harry – nu betaler han prisen

    12/01/2023 Duração: 29min

    Prins Harry vil selv fortælle sin historie. Og der er mange, som vil høre den. På den første dag solgte hans bog 400.000 eksemplarer i Storbritannien. Og hvis man løber hen over ugens overskrifter, er den alle vegne. Bogen hedder ’Spare’, eller på dansk ’Reserven’, og den handler om Prins Harrys liv. Den engelske kong Charles yngste søn, som de sidste par år har været på kollisionskurs med sin egen familie. Nu er det endt med det brag, som er den her bog. Men hvorfor skal vi overhovedet tale om den? Og gør den Harry til en ynkelig tudeprins og sølle parentes i den royale fortælling? Eller til drengen, som fortæller hele verden, at kejseren ikke har noget tøj på? Politikens journalist Eva Eistrup har læst bogen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 11. januar: Brasilien: De er rasende, og de vi have Bolsonaro tilbage

    11/01/2023 Duração: 23min

    Tv-billederne fra Brasilien chokerede verden. Selv om det lignede noget, vi havde set før. Demonstranter svøbt i flag stormede ind i parlamentet og præsidentpaladset, mens de råbte, at valget var blevet stjålet, og at deres kandidat havde vundet. Det var billeder af en stor nation, der er revet over på midten. Næsten halvdelen af brasilianerne har stemt på Jair Bolsonaro, lidt flere på Lula da Silva. Og i stedet for at acceptere nederlaget prøvede taberne søndag aften af fremtvinge et statskup. Denne gang overlevede Brasiliens demokrati angrebet, men kampen slutter ikke her, siger Politikens Latinamerikakorrespondent Anne M. Sørensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 10. januar: Kaos i Kongressen: Da de oprørske Never-Kevins ydmygede Trump

    10/01/2023 Duração: 25min

    Efter en snæver sejr ved midtvejsvalget i USA ville republikanerne vælge deres egen Kevin MCCarthy som formand for Repræsentanternes Hus. Det skulle have været en fest for Kevin McCarthy og det republikanske parti. Men det endte i kaos, ydmygelse og en sejr så lille, at den mest er et nederlag. For et par håndfulde af Kevin McCarthys partifæller nægtede at stemme for ham. Men hvorfor kan hans partifæller ikke lide ham? Og hvad betyder det kaotiske forløb for republikanerne og Donald Trump? Politikens korrespondent i USA Philip Flores er i studiet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 9. januar: Døden på plejehjemmet: Hvorfor var de gamle fulde af medicin?

    09/01/2023 Duração: 26min

    På en villavej syd for Randers ligger plejecenter Tirsdalen mellem en skole og et børnehus. Det er et helt almindeligt stykke Danmark, men i snart et år har en grim mistanke hængt over de flade bygninger. For hvorfor blev fire af de gamle fra Tirsdalen pludselig blev meget syge sidste år? Og hvorfor døde en af dem? Hvis man spørger politi og anklagemyndighed, gav en 60-årig sosuhjælper de gamle medicin, de ikke skulle have haft. I sidste uge begyndte sagen mod hende. Kvinden nægter sig skyldig, og hendes forsvarer peger på, at hun ikke havde et motiv til at dræbe de gamle. Så hvad skete der på Tirsdalen? Politikens journalist Kristian Corfixen var til stede i retten.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 6. januar: I USA holder fastfoodrestauranterne lukket, fordi ingen kommer på arbejde

    06/01/2023 Duração: 21min

    I de amerikanske storcentre ligger McDonalds, Taco Bell, Starbucks og Kentucky Fried Chicken side om side og har altid åbent. Eller … sådan var det. Nu er mange af fastfoodrestauranterne nemlig lukket flere dage om ugen. Ikke fordi de mangler kunder, men fordi de mangler personale. Manglen på arbejdskraft er et kæmpeproblem i USA - ligesom det er herhjemme og i resten af Europa. Mens McDonalds skriger på arbejdskraft, råber de ansatte på højere løn. En af dem er Rafael fra San Diego, som efter årtiers hårdt arbejde i fastfood branchen har fået nok af at arbejde døgnet rundt for at forsørge sin familie.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 5. januar: Pelé: Kongen af det smukke spil var også bare et menneske

    05/01/2023 Duração: 30min

    Da fodboldspilleren Pelé døde i sidste uge, gik Brasilien i stå. Lige siden har brasilianerne sagt farvel til manden, der gjorde fodbold til det smukke spil, og Brasilien til mere end bare et land langt væk fra de fleste af os. Mens han i denne uge blev begravet, blev han mindet af fodboldfans over hele verden. Hvordan han som blot 17-årig rejste Jorden rundt for at holde et løfte til sin far. Om hans mål nummer 1.000, der væltede et stadion. Og om de tre VM-medaljer, han var med til at skaffe Brasilien. Men med til fortællingen om Pelé hører også historien om et menneske, der lod sig udnytte af et militærdiktatur og vendte ryggen til et af sine børn. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller fodboldskribent Peter Arnholdt, der bor i Brasilien, om Pelés liv og karriere.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 4. januar: Lise Nørgaard betalte prisen for sin nysgerrighed

    04/01/2023 Duração: 30min

    Lise Nørgaard er død. Og lige så naturligt det er, når et menneske er blevet 105 år, lige så besynderligt er det. For hun har altid været her. Som en kvinde, der gjorde alt det, man ikke forventede af hende i Roskildes bedre borgerskab. Som blev skilt og enlig – og nogle gange fraværende - mor for at kunne arbejde som journalist på Politiken. Som blev ansat til damestoffet, men endte med at skrive om de fattigste i samfundet. Og ja, som forfatteren af den tv-serie, der blev til vores fælles erindring. Men hvordan endte hun der, som dronningen af den danske fortælling? Dagens gæst er Politikens journalist Line Vaaben, som kendte Lise Nørgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 3. januar: Sanjay Shah: Cowboyen der løb med de danske milliarder

    03/01/2023 Duração: 25min

    En dag i maj sidste år ringede politiet på døren til et nydeligt hus i Dubai. For de 600 kvadratmeter med egen strand tilhører den britisk-indiske forretningsmand Sanjay Shah, der er tiltalt for at stå bag det største økonomiske svindelnummer i Danmarkshistorien. Det, man kalder Udbyttesagen. Ifølge politiet har Sanjay Shah og hans medsammensvorne stjålet 12,7 milliarder kroner fra den danske statskasse, som han indtil for syv måneder siden levede et liv i luksus for i Dubai. Men mellem jul og nytår bestemte en lokal domstol, at Shah skal udleveres til Danmark, hvor han skal stilles for en dommer. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner journalist John Hansen et portræt af manden bag den historisk store svindelsag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 2. januar: Da Sines mor blev udsat for kærlighedssvindel, endte det fatalt

    02/01/2023 Duração: 31min

    Sine fik en fornemmelse af, at noget var helt galt, allerede første gang hun så et billede af sin mors nye kæreste. Hendes mor, Inge-Lis, havde mødt ham på nettet, og nu var hun stjerneforelsket i manden med de isblå øjne. Kærligheden viste sig dog at være et svindelnummer, og det endte katastrofalt for både Inge-Lis og hendes familie. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ folder journalist Line Vaaben familiens historie ud og fortæller, hvordan forelskelse og nøje udtænkt manipulation kan gøre alle blinde for dårlige intentioner.Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Fik du hørt: Lyden af dronningen: »Jeg hader selvfølgeligheder«

    30/12/2022 Duração: 25min

    I dag har dronning Margrethe regentjubilæum, hun fejrer sine 50 år på tronen.Producer på ’Du lytter til Politiken’, Kathrine Eggert Wadsholt, har været i arkiverne og har fundet de ord, der har ledsaget et langt liv som regent.Det er lyden af en ung kvinde, der vokser ind i rollen som monark.Stemmens sprækker. Varsomhed og vaklen, der langsomt fortrænges af erfaringens sikkerhed.Det er lyden af et halvt århundrede.Lyden af dronningen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Genlyt: Lyden af Roskilde: »Hvorfor kalder det på mig? Det er jo en dårlig idé. Men en dejlig dårlig idé«

    29/12/2022 Duração: 18min

    Roskilde Festival bliver lige nu afholdt for 50. gang - efter tre års pause. Nogle er der for musikken. Nogle for en uges følelse af total frihed - også til at lade håret stå. Og score - for der er en million muligheder. Når Roskilde kalder på en, er man nødt til at komme - også selvom det er en rigtig dårlig ide. En dejligt dårlig ide. På Roskilde er der altid en hånd, der griber dig.Siden festivalen begyndte i år, har ’Du lytter til Politiken’ været ude i campingområdet, hvor tusindvis af mennesker har skabt deres helt eget samfund.  Det her er lyden af Roskilde Festival. Af øl, af frihed, af musik.Men dette afsnit om Roskilde Festival holder ’Du lytter til Politiken’ sommerferie, vi er tilbage tirsdag 2. august. Men vi har alt muligt andet, du kan lytte til i løbet af sommeren. Allerede nu kan du høre den nye podcast Musikmakker, hvor vi snakker om musikken på sommerens festivaler og de store sommerhits.Lidt inde i juli kan du høre en portrætserie om Vladimir Putin, hvor journalist Nils Thorsen forsøger at

  • Fik du hørt? Boom i botox: Politikens journalist fik ændret én ting, der altid har irriteret hende

    27/12/2022 Duração: 26min

    Brugen af botox, filler og fedtfrysning er i eksplosiv stigning, og i branchen taler de om et decideret ”zoom boom’’, hvor coronatidens online Zoom-møder med nærgående videokamera har gjort mange opmærksomme på, hvordan de egentlig ser ud. Politikens Ditte Ravn satte sig for at udforske tendensen. Siden hun var 27, har hun været irriteret over en bestemt ting ved sit udseende; Nemlig rynken mellem sine bryn. I dagens afsnit fortæller hun om sit møde med den verden, der med bløde hej’er og lyse lokaler, byder kunder indenfor - for at tjene penge på folks selvkritik. I sin research har Ditte Ravn også opsøgt eksperter, som ser med kritiske øjne på udviklingen. For hvad risikerer man, når man som Ditte Ravn giver efter for klinikkernes salg af idealer? Hvilken aftale indgår man med djævlen, når man forsøger at holde rynkerne, fedtet eller sin alder fra døren? See omnystudio.com/listener for privacy information.

página 53 de 104