Du Lytter Til Politiken

Det meste af Kongeriget holdt vejret, da to mennesker i pænt tøj kom ud fra et møde i Washington onsdag eftermiddag og... begyndte at ryge cigaretter.  De lignede nogen, der havde vundet, eller i hvert fald spillet uafgjort på en svær udebane.  Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt havde diskuteret Grønland med USA’s vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio.  Og da kongerigets forhandlere senere holdt pressemøde, stod det klart, at det var lykkedes dem at sende krisen i udvalg. Hvilket i hvert fald i de første timer blev tolket som en grønlandsk-dansk sejr. Men så åbnede USAs præsident Trump igen munden.  I det her afsnit taler vi med Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om mødet i Washington, og det næste som kommer.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hver tredje dansker på 18 år har på et tidspunkt gået med selvmordstanker – og hver femte af os er pårørende til en, som har forsøgt selvmord. De seneste 20 år har antallet af selvmord i Danmark ligget på det samme niveau på lige under 600 om året – så noget skal vi gøre. Vi har længe vidst, at offentlig omtale af selvmord kan få antallet af selvmordsforsøg til at stige. Lige siden Goethes roman ’Den unge Werthers lidelser’ i 1774 udløste en bølge af selvmord. Derfor har medierne prøvet at begrænse omtalen. Men nu viser forskning, at der er måder at tale om selvmord på, som kan have den stik modsatte effekt og ligefrem få antallet af selvmordsforsøg til at falde. Og det er ikke kun medierne, der kan hjælpe med til, at flere søger og får hjælp i stedet for at tage deres eget liv – det fortæller Politi

I de seneste uger har protester spredt sig over hele Iran, og landet står midt i sin alvorligste krise i mange år. Demonstranter ønsker død over Irans religiøse leder Khamenei og hans styre. Men det er svært at vide præcist, hvad der foregår i landet. For Khamenei har slukket for internettet og gjort landet tavst. Shahin Aakjær er dansk Iran-ekspert med iransk baggrund. Han har boet i landet, taler sproget, er kandidat i mellemøststudier og holder foredrag om sin opvækst og Irans moderne historie og litteratur. I dagens afsnit fortæller han, hvordan det er at følge nyhederne uden at vide noget – imens han håber på, at den voksende splittelse i den iranske befolkning ikke udvikler sig til borgerkrig. Også Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow tegner et billede af krisen, og han forklarer, hvorfor Trump truer med at gribe ind militært i konflikten mellem ayatollahen og den voksende iranske p

Når klokken slår 11:30 på Silkeborg Højskole vrimler de unge ned i spisesalen for at tage plads ved langbordene og nyde fællesskabet over en skål bygotto. Men for nogle højskoleelever er salen et vanskeligt sted at være. For det er ikke altid let at være en del af det store fællesskab, selv om man får at vide, at man skal prioritere det. Forfatter og højskolelærer Christian Hjortkjær har i mange år dykket ned i den mistrivsel, mange unge oplever. Og i dette afsnit er  Politikens Gudrun Marie Schmidt taget til højskolen for at interviewe ham om hans nye bog ‘Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig’ - og om, at han måske har fundet noget, der kan forklare mistrivslen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'. Journalist Kirsten Nilsson banker på hos den dansk-islandske erhvervsmand og direktør for Boozt.com, Hermann Haraldsson. Han har haft en opvækst med noget frihed og en del disciplin. I dag giver han opdragelsen hele æren for sin succes.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'.Politikens Line Vaaben tager ud til journalist Anders Lund Madsen, der har otte børn. Otte børn, som han har fået igennem de sidste fem årtier. Derfor har det været år med forskellige modebølger indenfor børneopdragelse. Men hvad har han taget med sig fra de forskellige tilgange til opdragelse, og hvad har han lagt fra sig igen?See om

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'.Journalist Elisabeth Astrup er taget hjem til den danske mom-fluencer Christina Sander. Hendes familie består af fem, som alle har masser af energi. Derfor kan det være svært at skabe ro. Så hvad gør Christina Sander? Og hvad tager hun med fra sin egen barndom i børneopdragelsen?Alt det kan du blive meget klogere på i dette afsnit. See o

Måske lå du også krammede en plysbjørn, en Paddington-bamse eller din helt egen udgave af Bamse fra Bamses Billedbog, når du skulle sove? Og måske sover du stadig sammen med en bamse – selv om du faktisk er voksen? Hvis du gør dét, er du ikke alene. Det ved Politikens Søren Korsholm, som pludselig så bamser alle vegne blandt sine voksne venner og begyndte at undersøge plysfeltet imellem menneske og bamse. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Søren Korsholm, hvad bamserne gør for deres mennesker og hvad vi kan lære af bamseforskningen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er ikke helt almindeligt, at en privat amerikaners opslag på det sociale medie X får Danmarks ambassadør i USA til at svare. Og lige minde om, at Kongeriget Danmark faktisk forventer, at USA respekterer vores territoriale integritet.  Men det var, præcis hvad der skete, da Katie Miller 3. januar – kort efter USA’s militære operation i Venezuela – postede sit nu meget omtalte billede af Grønland klædt i ’Stars and stribes’. Sammen med ordet: Soon. Når Katie Millers provokation bliver taget så alvorligt, skyldes det én faktor. Hendes mand, Stephen Miller. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner Anders Tornsø, som dækker USA for Politiken, et portræt af den mest magtfulde person i Trumps inderkreds. Og den mest yderligtgående: Stephen Miller.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi står midt i et kæmpe skifte, hvad angår synet på kvinders sundhed. Man kan faktisk nærmest tale om, at der er opstået en ny bevægelse. En bevægelse, der kæmper for, at kvinders sundhed skal prioriteres. Og 1. januar meldte statsministeren sig for alvor ind i kampen. Det nuværende manglede fokus på kvindekroppen og dens særlige biologi gør kvinder syge. Og gør kvinders liv dårligere, end de behøver være. Og står man og mangler et økonomisk argument, kan dansk økonomi hente 31 milliarder kroner. Hvis sundhedsvæsnet lærer at forstå kvindekroppen bedre. En af dem, der sad og så statsministerens nytårstale 1. januar, er Signe Thomsen. Hun er sundhedsjournalist på Politiken og har de seneste år udelukkende skrevet om kvinders sundhed. I det her afsnit fortæller hun om et dansk sundhedsvæsen, der er bygget på &hellip

Det nye år begyndte med eksplosioner i Venezuelas hovedstad, der varslede et regimeskifte for præsident Nicolás Maduro. Han sidder nu på anklagebænken i New York, sigtet af USA for konspiration om narko-terrorisme efter flere måneder med dårlig stemning mellem Trump og den diktatoriske leder. Og det er en eskalering, som også har sat nyt fokus på truslen mod Grønland. Seniorforsker og ekspert i amerikansk udenrigspolitik Rasmus Sinding Søndergaard følger Trumps færden ud i verden på tæt hold og karakteriserer præsidentens udenrigspolitik som 'personlig' - og med autoritære træk. Trump er ligeglad med, om han har sine udenlandske allierede eller kongressen med sig. Han bestemmer selv. Så hvad betyder weekendens begivenheder for Trumps gentagne trusler om at tage Grønland? Og hvorfor er både Venezuela og Grønland en del af Trumps plan om at 'sætte Amerika først'?

Rosalía gør det. Det gør Medina også. Ligesom Jonas Eika, Hella Joof, Jon Fosse og Lily Allen. Popkulturen bugner af guddommelig indgriben i disse år. Er ateismen død? Politikens anmelder Victor Skov Jeppesen er gået i kirke for at undersøge, hvad der sker. Og i denne udgave af weekendpodcasten kan du høre ham læse sit essay op.  ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad vil USAs præsident Donald Trump med verden? Det er ikke et nemt spørgsmål at besvare, men hvis man alligevel vil prøve, skal man se på noget, der skete ud for Venezuelas kyst den 1. september i år. Den dag angreb amerikanske soldater en båd, de sagde sejlede med narko. Båden blev ødelagt, og 11 mennesker blev slået ihjel. Siden har USA gennemført mere end 20 angreb der ligner det første, og sendt store militære styrker til Caribien. USA truer nu med at vælte Venezuelas præsident, Nicolas Maduro. Men hvordan endte vi med noget, der ligner en krig i et ellers relativt fredeligt hjørne af verden? Det spørgsmål sender vi videre til seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for International Forskning, som er dagens gæst i 'Du Lytter Til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi er nok ikke de eneste, der efterhånden har vænnet os til at lade det gå ind ad det ene øre og ud igen af det andet, når der igen igen bliver talt om, at der nu måske er taget et vigtigt skridt i retning af fred i Ukraine. For den krig, som Donald Trump – før han blev præsident - lovede at afslutte på en enkelt dag, har han jo som præsident været ude af stand til at få skabt så meget som en uges våbenhvile i – i løbet af hele 2025.  Men så midt imellem jul og nytår skete der pludselig noget. Igen havde den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og Donald Trump sat sig sammen. Og denne her gang havde de begge givet sig på afgørende punkter, forlød det. Men hvad er det egentlig, vi er vidner til? Og som vi kalder fredsforhandlinger. Går øvelsen lige nu i virkeligheden bare ud på ikke at være den, der påkalder sig Donald Trumps vrede

Er du en af dem, der synes, at lidt for mange popsange lyder, som om de var skrevet af en maskine? Med de samme simple rundgange. Et omkvæd, du synes, du har hørt før. Og tre-fire sproglige klicheer, der rimer på dig og på mig og på os to for altid? Så skal du måske høre dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’. For lige nu sker der noget vildt i popmusikkens verden. En helt ny måde at lave musik på breder sig med stor hast. Og det kan få en til at spekulere over, hvad det overhovedet er at skrive en sang. Og hvad det betyder for en selv – som lytter – om der overhovedet er et menneske, der har skrevet den sang, man føler sig ramt af. Det taler Nils Thorsen i dag med Politikens musikredaktør Simon Lund om. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vores kollega Sarah Skarum inviterer mange mennesker på mad flere gange om året. Men det er langt fra alle, der gør det. Og faktisk bliver vi færre og færre. Er vores forventning til os selv blevet for voldsomme? Eller vil vi gerne værne om vores hjem, som et sted, hvor vi kan gemme os for verden? Politikens Annemette Grundtvig blev nysgerrig efter at vide, hvordan det står til med vores middagsinvitationer, og i dagens afsnit fortæller hun om resultaterne af en undersøgelse, hun var med til at sætte i gang.  Og Sarah Skarum fortæller om, hvad hun får ud af at leve liv fuldt af mad, gæster og oprydning. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Katrine er otte år gammel, finder hun ud af, at manden hun kalder far, ikke er hendes biologiske far: hun er donorbarn. På en måde er det forbundet med skam – og derfor taler hun ikke om det. Hun gemmer det væk. Indtil hendes gode barndomsveninde Iben forærer hende en DNA-test i fødselsdagsgave.  Iben er nemlig også donorbarn og har selv taget en test. I første omgang har Katrine ikke lyst, men til sidst kan hun ikke lade være. Og svaret kommer som et chok for Katrine.  Det får hende til at tænke over alt det, hun ikke ved om sit biologiske ophav. Hvad nu hvis hun blev tiltrukket af en, hun er i familie med? Hvad nu hvis hun aldrig får at vide, at hun lider af en arvelig sygdom?  De tanker er Katrine ikke alene med. De seneste år er diskussionen om anonyme sæddonorer vokset herhjemme. Og det har fået hende til at skrive et debatindlæg i Politiken om den tavshed og mangel på deba

Er du ved at være træt af dårlige nyheder? Det er yderst forståeligt, for 2025 har - hvis man skal være venlig - været et sløjt år. Men der er andet end krig, klimakatastrofer og kaos derude. Faktisk er der en masse gode nyheder, hvis man bare ser lidt efter. Det har Lasse Foghsgaard gjort. Han er videnskabsredaktør her på Politiken, og i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om årets bedste opdagelser og gennembrud i videnskabens verden. Og det kan man godt blive glad i låget af.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når vores kollega på Politikens kulturredaktion Emil Bergløv hører nogen kalde adhd for… deres superkraft, bliver han træt. Ligesom han bliver træt, når han hører nogen sige, at adhd er blevet en modediagnose, der nu nærmest bliver givet i flæng. For ingen af delene stemmer med det liv, han selv lever med adhd. Her er nemlig et mylder af tanker, voldsomme følelser, rastløshed, sammenbrud og en overvældende modtagelighed for indtryk. Men noget er der sket. På tre år er antallet af voksne danskere, der tager adhd-medicin steget fra cirka 50.000 til over 100.000. Og det har udløst en større debat om årsagerne. Det fik Emil Bergløv til at banke på hos podcastredaktionen og sige, at han har en historie, han gerne vil fortælle.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Egentlig er det noget, han helst vil gå lidt stille med. Men for 32 år siden mødte Mikael Bertelsen sin store kærlighed. Et møde, der har været fuldstændig afgørende for resten af hans tilværelse. Det fortalte han for nylig til Politikens Lotte Thorsen. Hun kørte til Nordsjælland med Michael Bertelsen for at finde ud af, hvordan man bærer sig ad med at holde sammen i så mange årtier. Undervejs viste det sig, at der var noget, han ikke fik sagt til Malou Aamund i sin bryllupstale for 30 år siden. Men som han gerne vil sige nu.  Hvad det er, kan du høre, når Lotte læser sit interview, der er en del af vores store serie om 'Den eneste anden', op.  ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved