Du Lytter Til Politiken

De fleste af os har nok hørt om digital kærestesvindel.  Det kan have store konsekvenser for de mænd og kvinder, der bliver lokket til at tro, at den store kærlighed venter i den anden ende af en digital forbindelse. Men faktisk er det menneske, der sidder i den anden ende og svindler tit også et offer for blandt andet menneskehandel, tvang og muligvis tortur. Alt sammen orkestreret af bagmænd fra den kinesiske mafia. Sammen med Jyllands-Postens Thomas Foght har Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft gravet i den brutale milliardindustri, som onlinesvindel er blevet. I dagens afsnit fortæller Sebastian om projektet og om hans besøg til svindelfabrikkerne samt det luksuriøse gangsterpalads, hvor bagmændene har boet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Frank Hvilsom er journalist på Politiken og har i mange år skrevet om bander og kriminalitet.  I tirsdags sad han i Københavns Byret og så to unge svenske mænd få terrordomme på 12 og 14 års fængsel for at have kastet håndgranater mod Israels ambassade i Danmark.  Det er ikke nemt at forklare, hvorfor de gjorde det – men for at forstå hvad der skete, har vi Frank Hvilsom med i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken', som har talt med nogle af de unge, der er endt i banderne og hørt om at leve i den parallelle virkelighed uden for den svenske. Et sted hvor det giver mening, at en dreng på 11 år bliver en del af et netværk, der fem år senere betaler ham for at tage til København med en taske med fem håndgranater og en besked om at kaste dem mod en bygning i Hellerup, hvor mennesker ligger og sover.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvem er den minister, nogle er begyndt at kalde ICE-Barbie? Hun hedder Kristi Norm og er minister for håndhævelse af immigrationslovene i USA. Hun hjælper altså Donald Trump med at indfri et af hans vigtigste valgløfter - nemlig at fange og deportere tusindvis af indvandrere. Men på kort tid har hendes berygtede ICE-korps dræbt to civile amerikanske statsborgere, som i manges øjne ikke udgjorde nogen alvorlig trussel. Derfor vakte opsigt, da hun samme dag, som ICE-agenter havde skudt og dræbt den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti på gaden i Minneapolis, stillede sig op foran pressen og erklærede, at Alex Pretti var en terrorist, der ville angribe agenterne, som dræbte ham i rent selvforsvar. Så hvordan er Kristi Noem endt i Trumps loyale inderkreds? Og hvad siger det om det hold, præsidenten denne her gang omgiver sig med i Det Hvide Hus? Det svarer Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang på i dagens afsnit.

Hvad var det egentlig, den amerikanske rigmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein kunne? Hvad var det, der satte ham i stand til ikke bare at manipulere helt unge piger til at tjene som en slags sexslaver for ham og hans rige, berømte og magtfulde omgangskreds? Og hvad fik præsidenter, milliardærer og kongelige til at sænke paraderne og betragte ham som en ven? Det er spørgsmålene, som presser sig på, efter en række kendte navne er dukket op i den seneste bunke af Epstein-filer, som det amerikanske justitsministerium har offentliggjort. Et af navnene er Mette-Marit. Den norske kronprinsesse, som har skrevet en stribe varme, nærmest flirtende e-mails til Jeffrey Epstein. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor hun vidste, at han var en dømt seksualforbryder. Og det har kastet det i forvejen ramponerede norske kongehus ud i sin måske alvorligste krise. Men hvad ville Epstein egentlig med sine berømte venner? Og hvad ville de med

Måske du har mærket det: at der er sket noget med de sociale medier. Eller nærmere at der er sket noget med dig og hvordan du selv har det med den tid, du bruger på Facebook, Instagram, Tiktok og Snapchat. Rigtig mange siger, at de gerne vil forlade de sociale medier. Og nogen mener ligefrem, at de sociale medier, som vi kender dem, ligger for døden. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' tager vi med Politikens Camilla Stockmann på en tidsrejse tilbage til 2007. Til dengang Facebook blev allemandseje og videre op gennem de sociale mediers nu 18 år lange, omskiftelige liv.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi taler helst ikke om selvmord. Hverken når man mister til det eller har tanker om det. Men faktisk kan det være med til at redde liv at tale om selvmordsforsøg, de bliver fortrudt. Og det var netop det, der skete for Wilfred Poulsen, da han en junimorgen i 2022 gik ud på en bro, fast besluttet på at tage sit eget liv. For ham blev et tilfældigt møde med to brødre forskellen på hans liv og død. Tre år senere tog journalist på Politiken Line Vaaben sammen med Wilfred ud for at møde de mennesker, der reddede hans liv den dag i 2022. Hør deres møde her. Produceret af Peter-Emil HornemannSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Ditte Giese døde i mandags efter længere tids kræftsygdom. Hun blev 48 år gammel og efterlader sig sønnen Alfred på 15 år. Hun var en kvinde, mange følte, de kendte. Følelsen var dog ikke kun forbeholdt hendes kollegaer, venner og bekendte. Ditte var debattør på en måde, der gjorde, at alle, der læste hendes tekster – eller hørte hendes podcasts eller så hende optræde i medierne – lærte hende at kende. For hun brugte sig selv. Uden filter. Råt for usødet. Hun gjorde det private politisk, som hun havde lært af sin mor, den store rødstrømpe Suzanne Giese.  I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner vi et portræt af et menneske, der levede og arbejdede med alle skuffer åbne. Det gør vi sammen med Dittes ven, kollega og tidligere chef – Politikens Mads Zacho. Vi spørger ham: Hvad betyder det for den o

The Beckhams var det perfekte par. Victoria fra Spice Girls mødte fodboldhelten David fra Manchester United. De blev gift, fik børn, og alle kunne følge med, når familien solgte sig selv til medierne. Men nu er børnene blevet store, og den ældste af dem, Brooklyn, har revet glansbilledet midt over og meldt sig ud af familien, da han overførte familiefejden til Instagram. Politikens kulturjournalist Lars Eriksen har fulgt fortællingen om den offentlige familie - fra dengang han arbejdede i Storbritannien, og da Victoria mødte David. I dagens afsnit fortæller han om deres søn, Brooklyns oprør, der bliver set som Instagram-babyernes opgør med de forældre, der har solgt deres børn på sociale medier.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hele verden har set billederne af den amerikanske sygeplejerske Alex Pretti, der ligger på et fortov i Minneapolis og bliver skudt 10 gange i ryggen af maskerede ICE-agenter. Løftet om et opgør med illegal indvandring var afgørende, da Trump vandt valget, men mange amerikanere - også hans støtter - synes han og ICE er gået for langt. Og et år inde i Trumps præsidentperiode er en række af hans vindersager blevet til nederlag. Dagens gæst Anders Tornsø Jørgensen har fulgt den seneste udvikling i amerikansk politik tæt. Han forklarer, hvordan Trump-vælgerne føler sig svigtet, og hvad det kan betyde, når der senere i år igen er valg i USA. See omnystudio.com/listener for privacy information.

For mange mennesker er året 2016 de gode gamle dage. Derfor er de begyndt at lægge 10 år gamle billeder ud på deres sociale medier. Billeder fra dengang, de fleste af os troede, at Donald Trump var en dårlig vittighed, og at corona var en by i Spanien. Billederne er også dukket op på kulturjournalist Felix Thorsen Katzenelsons telefon. Og har fået ham til at prøve at forstå, hvordan de endte der, og hvorfor det virker som om, at 2016 var et vendepunkt for den vestlige verdens optimisme.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er noget derude. Et eller andet sted i det store verdensrum hænger der en lille rød prik. Den har været der meget længe, men vi har kun lige fået øje på den – og lige siden har vi forsøgt at regne ud, hvad det er, den kan fortælle os. Nu har et hold af forskere fra Niels Bohr-instituttet i København afsløret den røde priks hemmelighed. Og deres opdagelse endte på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor der kun er plads til de allerstørste historier. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, hvad det er, der blinker derude.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Politikens Pernille Jensen er fulgt i hælene på hele Danmarks rockmama, Sanne Salomonsen. Pernille har været med hende på Smukfest, med i øvelokalet og til hest. Og hun har talt med hende om at stå ved en ny vej, der er formet som et spørgsmålstegn. Nu da hun lige er fyldt 70 år. Noget ved Sanne Salomonsen: Hun gider ikke mere pis. Hvorfor kan du høre her. Produceret af Peter-Emil Hornemann        See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis man har penge, kan man købe sig til magt. Det ved alle. Men én ting, Donald Trump i det seneste år i verdens mest magtfulde embede har demonstreret, er, at det regnestykke også gælder den anden vej.   At hvis man har magt, kan man veksle den til næsten ubegribeligt store formuer ved at sælge vennetjenester, indgå studehandler og anlægge retssager. Sådan har Donald Trump skovlet penge – rigtig mange penge – ned i sine egne og sin families lommer.  Men hvordan har han haft held til det? Hvorfor har politi og domstole ikke for længst standset ham? Og er jobbet som amerikansk præsident nu for altid forvandlet til en slags globalt tagselvbord? Det spørger vi i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ Politikens Jesper Thobo-Carlsen om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danmark og Grønland er vågnet op til en ny virkelighed, hvor mange måneders trusler om, at USA vil tage Grønland på den ene eller anden måde, pludselig er afløst af diplomatiske vendinger om rammeaftaler og fælles forståelse. Der er ingen amerikanske soldater på vej til Nuuk og ingen straftold til Danmark og vores nærmeste venner. Tror vi nok.  Hvad skete der i Davos, og hvor står vi nu?  Få svarene i vores podcast ’Sådan Er Politik’ med Elisabet Svane og Noa Redington   Vært: Bo Søndergaard Producer: Jonas Schrøder-Andreasen Research: Inge Høeg Redaktør: Nina Kragh   Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Normalt er der mest bare stille i Nuuk – men det sidste år har været anderledes. Nu er der medier på alle hjørner, demonstrationer i gaderne og militærfly i luften over Grønland.  Så hvordan er det at være grønlænder lige nu? Det har Politikens Kirsten Nilsson forsøgt at finde ud af, som er i Nuuk lige nu og gæst i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var en af de nyhedshistorier, man ikke havde lyst til at læse. Og som man ikke kunne glemme igen, når man alligevel havde gjort det.  Kort før jul kastede en 32-årig mand en lille dreng ud fra syvende sal i højhus uden for København. Det to-årige barn døde, og i dagene efter stod det klart, at det var det andet liv, manden havde taget.  For 10 år efter slog han nemlig sin mor ihjel.  Dengang blev han anbragt på en lukket psykiatrisk afdeling, men i 2024 blev han lukket ud.  Drabet på den lille dreng rejste derfor mange spørgsmål, ikke mindst hvorfor manden var på fri fod? Det spørger jeg Anders Legarth Schmidt om, som er gæst i dagen afsnit af 'Du lytter til Politiken'. Han har skrevet om psykiatrien i en årrække og fortæller om de svære valg, vi træffer, når vi behandler psykisk syge mennesker, der begår alvorlig kriminalitet. Og hvad man

Det føltes virkeligt godt i sidste uge. Efter lille Grønland og næsten lige så lille Danmark havde følt sig alene i kampen mod kæmpestore USA, skete der noget.  De pæne ord fra vores europæiske allierede blev til mere end det – pludselig gik der soldater fra vores nabolande rundt i Grønland som uniformerede symboler på deres støtte til Kongeriget.  Men så hev Donald Trump toldhammeren frem og truede de lande, der havde sendt tropper mod nord. Nu er den amerikanske tågesnak om Grønland blevet til en iskold handelskrig, og Europa skal finde sit svar. Vil de andre lande blive ved vores side, når det kan koste dem dyrt?  Det taler vi med Politikens Europa-korrespondent i Bruxelles, Karin Axelsson, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Johanne Lerhards vindueskarm står der en lampe, som ligner en langstilket champignon med lakeret hat. En såkaldt Flowerpot VP9. For Johanne og en masse andre er det ikke nogen tilfældig lampe. Deres hjerner har indstillet sig på, at det er lige netop den, de bare må eje. Men hvorfor har den lille, trådløse bordlampe fået Johanne og mange andre til brændende at ønske sig sådan en? Udover at være en basic bitch, ja, det kalder hun sig selv, er Johanne Lerhard 28 år og arbejder på Politikens kulturredaktion. I dagens afsnit fortæller hun, hvad der sker i vores hjerner, når vi gentagne gange bliver udsat for reklamer gennem influencere.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi udvalgt tre oplæste artikler til dig fra os på Politiken: Først kan du høre Kim Skotte en klumme i serien Natursporet op. Det handler om vores forhold til dyr. Og ikke mindst de dyr, der ligger i køledisken i supermarkedet. Dernæst læser Anders Tornsø Jørgensen en artikel om Trumps første år i Det Hvide Hus op. For i den forholdsvis korte tid har den amerikanske præsident formået ændre præsidentboligens arkitektur ret så kraftigt. Til sidst kan du høre en anmeldelse af en ny dansk film med David Dencik og Trine Dyrholm i hovedrollerne. Politikens anmelder Joakim Grundahl har været i biografen og se et anderledes skilsmissedrama.  ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive

Renee Good. Det er navnet på den 37-årige amerikanske kvinde, der i sidste uge blev dræbt af en agent fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE. Skudt i hovedet ved højlys dag, mens hun sad i sin bil. Renee Good havde deltaget i folkelige protester mod ICE-agenternes jagt på immigranter i byen. »Vi havde fløjter, de havde pistoler«, som hendes kone efterfølgende har udtrykt det. Kort efter drabet blev Renee Good, der var ustraffet og mor til tre, udråbt til at være terrorist af Trumps folk. ICE-agenten gjorde det rigtige, sagde Trump-regeringen. Drabet var selvforsvar. Men den udlægning er mange amerikanere rasende over. De har demonstreret over hele USA. De kan ikke kende deres land. For på videoer fra skuddrabet ligner drabet ikke selvforsvar. Og Renee Good ligner ikke en terrorist, men en kvinde, der forsøger at komme væk fra ICE-agenterne. Anders Tornsø dækker USA for Politiken. I dagens afsnit a