Vov at Vide

Et forskningsprojekt har undersøgt, hvad der sker, når hjælpsomhed bliver en del af markedsøkonomien.Når du lægger kaffe, køkkenrulle eller juice i kurven, får du nogen gange også lidt god samvittighed med i handlen. Mange varer lover i dag støtte til miljø, sundhed eller sociale formål. Medfølelse er simpelthen blevet en del af vores forbrug, og det har forskere set nærmere på i både Danmark, Italien og USA. Den danske del af forskningen har blandt andet afdækket, at FNs verdensmål har gjort det lettere for virksomheder at tage rollen som helte i fortællingen om bæredygtig udvikling.Men når hjælpen bliver en del af salget – ændrer det så også måden, vi viser og tænker medfølelse?Medvirkende: Professor Lisa Ann Richey, CBS Lektor Mette Fog Olwig, Roskilde Universitet Tilrettelæggelse og vært: Kasper FriisPodcasten er produceret af Mediecentralen for Danmarks Frie Forskningsfond.

At lege er en selvfølge for børn. Men for nogle af dem kan det være svært at blive en del af legen med andre. Professor Helle Marie Skovbjerg fra Designskolen i Kolding forsker i, hvordan man kan designe lege, der giver plads til alle – både de sikre legere og dem, der har brug for hjælp til at være med.Legene er blevet skabt i samarbejde med pædagoger, der både har bidraget med erfaringer og selv prøvet kræfter med legedesign. Resultatet er et sæt konkrete redskaber, der hjælper børn ind i fællesskabet – og giver de voksne et nyt blik på, hvordan leg kan bruges som pædagogisk greb.Medvirkende: Helle Marie Skovbjerg, professor ved Designskolen i Kolding Lotte Lambek, fritidspædagogisk leder på Risskov Skole Tilrettelæggelse: Kasper FriisProduceret af: Mediecentralen

Mange steder er der problemer med drikkevandsforsyningen, men danske forskere kan måske hjælpe. De arbejder på at optimere en 40 år gammel metode, som har ry for at være bøvlet, upræcis og langsom, men som også har stort potentiale. Ved at lægge en kæmpe spole ud på jorden og sende en puls ned i jorden, kan de afklare, om der er grundvand dernede. Men metoden har det svært med støj fra vores el-net, og det tager for lang tid at lave målingerne. Medmindre forskerne kan finde løsninger på de problemer.Medvirkende: Jakob Juul Larsen, lektor ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet Ole Silkjær, geolog og vandekspert Mathias Østbjerg Vang, postdoc ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Tilrettelæggelse og vært: Kasper FriisPodcasten er produceret af Mediecentralen for Danmarks Frie Forskningsfond.

Ligesom et menneskes liv starter ved undfangelsen, er der også bestemte processer, der sætter gang i skabelsen af stjerner og planeter. Dem prøver forskere fra København at blive klogere på ved hjælp af det enorme teleskop ALMA i Chile. På adskillige hundrede lysårs afstand følger de, hvordan de første planet-byggesten samler sig om babystjerner. Nogle gange bliver det til en ”lille ny”, men ikke altid, for udviklingen er ikke altid ens, og det forsøger forskerne også at forstå.Lyt med i dette afsnit af Vov at vide, hvor professor Jes Kristian Jørgensen fra Københavns Universitet gør os klogere på skabelsen af planeter og stjerner. Medvirkende: Jes Kristian Jørgensen, professor ved Astrofysik og Planetforskning, Københavns Universitet Peter Laursen, astrofysiker og videnskabsformidler, Cosmic Dawn Center, Københavns Universitet Tilrettelæggelse: Kasper FriisProduceret af: Mediecentralen

Forestil dig, at du træder ind på Rosenborg Slot i Christian den 4.s tid. Hvad ville du høre? Musik fra hoffet, lyden af tjenestefolk, dyr i gården eller måske et ekko af Danmarks tid som kolonimagt og slavebesiddere?Musikforskeren Christine Jeanneret har genskabt fortidens lydlandskab fra et vigtigt sted i den danske historie. Hun har gravet sig ned i arkiver, noder og malerier for at finde ud af, hvordan den kongelige residens lød for 400 år siden, og sammen med lyddesigneren Martin Daske har hun givet historien sin klang tilbage.Dette afsnit af Vov at vide handler om at høre historien med nye ører, og om hvordan lyd kan få fortiden til at træde klarere frem.Medvirkende:  Christine Jeanneret, lektor ved Københavns Universitet  Martin Daske, komponist og lyddesigner Tilrettelæggelse: Kasper FriisProduceret af: Mediecentralen

Danske forskere vender hovedpineforskningen på hovedet og undersøger dem, der aldrig får ondt på øverste etage. Omkring fire procent af befolkningen oplever aldrig hovedpine, uanset om de mangler søvn, bliver syge eller drikker for meget vin. Et studie fra Rigshospitalet og Københavns Universitet har forsøgt at komme tættere på en forklaring på det specielle fænomen, og det kan du høre mere om i dette podcastafsnit. Hvis det lykkes at finde forklaringen, kan det måske bruges til at hjælpe alle dem, der regelmæssigt lider af hovedpine. Medvirkende Thomas Folkmann Hansen, forskningsleder, Neurogenomisk Laboratorium, Rigshospitalet Isa Amalie Olofsson, hovedpineforsker og læge, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet Tilrettelæggelse: Kasper Friis Produceret af: Mediecentralen

Oppe i dit hoved tikker et ur af nerveceller, der styrer din tid. Uanset om det er lyst eller mørkt, ved det, hvor du er henne i din døgnrytme; om du skal være aktiv, eller om det er tid til nattesøvn. Professor Martin Fredensborg Rath forsker i, hvordan små klokkegener rundt omkring i kroppen er med til at diktere din tidsfornemmelse, og hvordan de kommunikerer med det indre ur i vores hjerne. Den kommunikation kan nemlig kobles til psykiske lidelser som depression, når der er rod i synkroniseringen.   Podcastafsnittet er det andet i en serie på tre afsnit, hvor du kan blive klogere på forskningsprojekter om søvn og sundhed.  Medvirkende: Martin Fredensborg Rath, professor i neuroanatomi ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet Tilrettelæggelse: Kasper Friis Produceret af: Mediecentralen

Selvom det virker som om, at den indre computer er totalt slukket, når vi sover, sker der en masse oppe i vores hoveder. I små svingninger og korte semi-opvågninger gemmes sporene af dagens oplevelser. Lektor Celia Kjærby undersøger, hvordan netop disse søvnfaser er nødvendige for vores hukommelse, og hvad der sker, når rytmen forstyrres i takt med vores alder.  Podcastafsnittet er det andet i en serie på tre afsnit, hvor du kan blive klogere på forskningsprojekter om søvn og sundhed.  Medvirkende: Celia Kjærby, lektor ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet Tilrettelæggelse: Kasper Friis Produceret af: Mediecentralen

Kunstig intelligens rummer et enormt potentiale for sundhedsvæsenet; også når det gælder noget så menneskeligt som søvn. Professor Christian Igel forsker i, hvordan algoritmer kan bruges til at analysere søvnmønstrene hos patienter, der døjer med deres søvn. Systemet fungerer, er lynhurtigt og præcist, men der er alligevel lang vej til, det kan bruges i den egentlige behandling.   Podcastafsnittet er det første i en serie på tre afsnit, hvor du kan blive klogere på forskningsprojekter om søvn og sundhed.  Medvirkende:  Christian Igel, professor ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet Poul Jennum, leder af Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet og DTU. Tilrettelæggelse: Kasper Friis Produceret af: Mediecentralen

Mange piger fravælger naturfag, fordi de undervurderer deres egne evner, mens drenge ofte overvurderer sig selv. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis være, og måske kan et nyt, dansk forskningsprojekt være med til at skabe bedre balance i kønsfordelingen inden for naturvidenskaben. Piger er lige så gode som drenge til naturfag som matematik, biologi, fysik og kemi, men det tror mange piger ikke selv på. Til gengæld er mange drenge overbevist om egne evner, selvom de nok ret beset ikke er bedre end pigerne.  Det har forskning fra VIVE vist, og Maria Falk Mikkelsen, som er en af forskerne bag, er nu i gang med at forsøge at finde årsagerne til skævheden. Hun kigger blandt andet på undervisningens og lærernes rolle, børns sociale sammenligninger med klassekammerater og deres forældres indflydelse.  Dette er tredje og sidste afsnit i en podcastserie om, hvordan forskning kan forbedre folkeskolen. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Maria Falk Mikkelsen, seniorf

I en almindelig dansk skoletime kommer en del af undervisningen som lyd fra læreren, men det er ikke altid, at lyden når hele vejen gennem elevernes ører og ind til deres forståelsescentre i hjernen. Men hvad skal der til, for at eleverne lytter efter? Og hvad får dem til at lade være? De svar indgår i ny ph.d.-afhandling. For at få noget ud af undervisningen i skolen kræver det ikke kun blyant og papir, men også ører, der er klar til at lytte og en vis portion koncentration. Men hvad får skoleelever til at lytte? Det spørgsmål har lektor Lene Illum fra UC Syd stillet i sin forskning, som du kan høre mere om i dette podcastafsnit. Hun har undersøgt tingene i to sjetteklasser, og gennem en masse observationer og samtaler med eleverne har hun identificeret fem nøglefaktorer, der enten åbner eller lukker for elevernes evne til at lytte. De fem elementer giver ikke kun en indblik i lytningens rolle, men kan måske også bruges til at hjælpe lærerne med at skabe bedre forudsætninger for, at eleverne får så meget s

Den danske folkeskole er konstant i udvikling. For hvordan kan skolen understøtte at alle børn lærer bedst? Et dansk forskningsprojekt undersøger, hvordan fysisk aktivitet kan forbedre børns evne til at tilegne sig viden – helt ned i de yngste klasser. Hvilken effekt har det, at børn bevæger sig, når de skal lære noget i skolen? Lærer de mere, end når de blot sidder på deres rumpe og lytter til, hvad læreren siger? De spørgsmål har forskere fra Københavns Universitet arbejdet med at finde svar på.  Et af forsøgene foregik i de små klasser, hvor forskerne kunne se, at elever, der kombinerede fysisk aktivitet med indlæringen af sprogets og bogstavernes lyde, forbedrede deres sprogforståelse overraskende meget. Præcis hvor meget kan du høre om i dette podcastafsnit, hvor du også kan blive klogere på i hvilken grad, det forbedrede lydkendskab forplanter sig i bedre læsning og stavning. Podcastafsnittet er det første i en serie på tre, der ser nærmere på, hvordan danske forskere hjælper med at gøre undervisning

Hver gang du trækker vejret, kan du indånde små partikler af plast. Forskere fra Aarhus Universitet undersøger, hvad der findes af mikroplast i luften og har pejlet sig ind på en måde, hvorpå det spredes til selv de mest afsidesliggende egne af Jorden. Spredningen kan have betydning for vores sundhed, men måske også vores klima. I havet, på toppen af de højeste bjerge, i ørkenen, på polerne. Der er mikroplast alle vegne, og det bliver blandt andet spredt gennem Jordens atmosfære. En forskergruppe fra Aarhus Universitet arbejder på at spore og identificere små, luftbårne plastpartikler ved at bruge avancerede redskaber på en ny måde. De forsøger også at blive klogere på, hvordan mikroplast overhovedet havner i luften, og hvad det kan betyde for skydannelsen omkring jorden.   Medvirkende: Lektor Marianne Glasius og professor Merete Bilde, Center for Chemistry of Clouds, Aarhus Universitet Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Danske forskere har nærstuderet over 40.000 taler fra FN's Generalforsamling, og de viser, at der længe har været noget på vej i verdenspolitikken. Måske er det forklaringen på den turbulens, der har rystet den hidtil gældende verdensorden i 2025? Det er voldsomme mængder ord, som professor Daniel Finke har været i gang med at gennemtrawle for retorik og synspunkter. Tre årtiers FN-taler viser, at der er sket et skifte fra samarbejde til øget nationalisme og konflikt, særligt efter 2014. Talerne afspejler voksende spændinger, hvor emner som atomvåben og sikkerhedspolitik splitter landene. Med avancerede sproganalyser har Finke kortlagt, hvordan politiske dagsordener formes og ændres over tid. Hans forskning giver et usædvanligt indblik i, hvordan FN’s debatter spejler de globale magtforskydninger. Medvirkende: Professor Daniel Finke, Aarhus Universitet og Postdoc Tobias Risse, University of St.Gallen, Schweiz. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie

Nogle materialer får lys til at skifte bølgelængde, og den proces bruges i alt muligt fra tv-skærme til medicinske behandlinger. Danske forskere er nogen af de førende i verden inden for fluorescens og er i gang med at udforske fænomenets uopdagede potentiale.  Fluorescerende stoffer opsluger noget af energien, når de bliver belyst, og sender derfor lys retur med en lavere bølgelængde. Det er en egenskab, som videnskaben har kendt til i 200 år, men professor i kemi, Bo Wegge Laursen fra Københavns Universitet, arbejder med at skubbe grænserne for, hvad stofferne kan bruges til. Hans forskning har blandt andet ført til udviklingen af fluorescerende farvestoffer, der tegner til at kunne blive en nyttig hjælper under visse kræftoperationer. Men der er også andre muligheder og nogen af dem afsøger han ved nu at forske i fluorescerende nanopartikler, der kan åbne nye døre inden for både medicin og teknologi. Vejen fra laboratoriet til praksis er lang – men perspektiverne er enorme. Medvirkende: Bo Wegge Laurse

Organiske og oxide solceller er meget mere fleksible end de traditionelle silicium-solcelleplader, men også mere sårbare. På SDU i Sønderborg bliver der forsket i de nye typer solceller, og lykkes det forskerne at stabilisere og effektivisere dem, kan de revolutionere vores energifremtid. Selvom organiske og oxide solceller er blevet meget bedre i de seneste år, skal der lidt mere udvikling til, før de kan udfordre silicium solceller som danskernes foretrukne. Antallet af private solcelleanlæg på hustagene er vokset kraftig, siden Rusland angreb Ukraine, men et forskerteam fra SDU håber at kunne være med til en markant ændring af markedet, så solcellerne kan placeres en række steder, der ellers ikke har været mulige. Medvirkende: Morten Madsen, professor ved Syddansk Universitet og Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør, Science Museerne Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Tusindvis af danskere med handicap vil gerne bidrage på arbejdsmarkedet, men de møder ofte en usynlig barriere: arbejdsgivernes skepsis. Et dansk forskningsprojekt viser, at ansøgere med handicap skal sende dobbelt så mange jobansøgninger for at få en samtale. Personer med handicap er en uudnyttet ressource på arbejdsmarkedet, men mange møder modstand allerede ved ansøgningsfasen. Det har en forskerduo fra Aalborg Universitet undersøgt i et forskningsprojekt om handicap og beskæftigelse. Ved at sende fiktive jobansøgninger dokumenterede de, at ansøgere med handicap væsentligt sjældnere bliver indkaldt til jobsamtale end deres konkurrenter uden handicap. En mulig forklaring er arbejdsgivernes berøringsangst og usikkerhed overfor, hvad det indebærer at ansætte en medarbejder med særlige behov. Medvirkende: Thomas Bredgaard, professor i arbejdsmarkedspolitik, Aalborg Universitet, Cecilie Krogh, adjunkt, Aalborg Universitet og Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer Vært og tilrettelægger: Kas

Danske forskere studerer tidligere tiders pandemier for at lede efter mønstre, der forklarer deres udvikling. Både Den Spanske Syge, mæslinger og Covid-19 er i fokus og kan ruste os til næste gang, en ubehagelig og smitsom infektionssygdom ruller ind over os. Vi bliver stadig klogere på pandemier og måske særligt i Danmark, hvor der før corona ikke blev forsket ret meget i den retning.  Lone Simonsen og Viggo Andreasen var i 2020-2022 blandt landets mest citerede eksperter, og deres arbejde under corona har været medvirkende til, at der i dag findes et grundforskningscenter med fokus på pandemier.  Der søger de blandt andet viden om, hvordan pandemier opstår, og hvilke konsekvenser de har. For at blive klogere på dem kigger forskerne blandt på mere end 100 år gamle sygdomsudbrud. Samtidig har nye generationer af forskere kastet sig over at videreføre og udvide arbejdet med epidemiologi i Danmark. Medvirkende: Lone Simonsen, professor og centerleder, PandemiX Center og Roskilde Universitetscenter Viggo

Figenplanter og figenhvepse er uløseligt forbundet i en perfekt symbiose. Danske forskere har kortlagt de to slægters stamtræ og dermed skaffet ny viden om, hvordan det unikke samspil har skabt en succeshistorie. Ved hjælp af nye DNA-tekniker har danske forskere fundet ud af en masse om de to skabningers enestående sameksistens, og hvordan den har udviklet sig gennem millioner af år.  Det perfekte partnerskab bliver snart en vigtig del af en kommende udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum, hvor biodiversitet og sameksistens skal formidles til et bredt publikum. Men allerede nu kan du blive klogere på det i dette afsnit af Vov at vide. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Nina Rønsted, direktør for Statens Naturhistoriske Museum og Sam Bruun-Lund, ph.d. og forskningsformidler, Statens Naturhistoriske Museum. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

Nogle familier har medlemmer, der bliver markant ældre end gennemsnittet af danskerne, men skyldes det gener, vaner eller måske bare held?  Hvorfor bliver nogle familier ældre end andre? Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, har i over 25 år forsket i, hvad der kendetegner dem, der lever længst. Ved at studere familier med mange ældre medlemmer forsøger forskerne at afdække, om det er gener eller livsstil, der giver dem fordele. I podcasten kan du også møde en af dem, der trækker godt op i aldersgennemsnittet; 104-årige Grethe Sørensen, der peger på kærlighed og fysisk aktivitet som nøgler til hendes lange liv.  Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Kaare Christensen, professor ved Syddansk Universitet og leder af Dansk Center for Aldringsforskning og Grethe Sørensen, 104-årig fra Odense. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.