Bæredygtig Business
- Autor: Vários
- Narrador: Vários
- Editora: Podcast
- Duração: 131:10:52
- Mais informações
Informações:
Sinopse
I Bæredygtig Business dykker direktør og bæredygtighedsnørd Steffen Max Høgh ned i sammenhængen mellem ansvarlighed og bundlinje. Gennem interviews med en række af landets førende eksperter og erhvervsledere går han i dybden med CSR, bæredygtig forretning og cirkulær økonomi for at finde svar på det helt store spørgsmål - kan virksomheder tjene penge på at tage socialt og miljømæssigt ansvar?Vært og tilrettelægger: Steffen Max HøghTeknik og medtilrettelægger: Tine BielefeldtMusik: Per Bloch, Stimuli
Episódios
-
The Sustainability Reset med Lene Serpa
01/04/2026 Duração: 44minHvad skal der ske med bæredygtighedsagendaen efter omnibus, oliekrise og kunstig intelligens? Det taler vært Steffen Max Høgh om med ESG-ansvarlig i Mærsk gennem 15 år, Lene Bjørn Serpa, som blandt andet fortæller, hvordan en gigant som Mærsk arbejder med ESG. Hun kommer også ind på ”The Great Sustainability Reset”, som nogle tolker som at bæredygtighed er på retræte og andre tolker som en mulighed for en ny begyndelse, som virksomheder kan drage fordel af. Få et spændende indblik i ESG i en stor virksomhed som Mærsk, sammen med Lene Serpa, som i øvrigt også er er forperson i DJØFs ESG-udvalg. Hør hvordan ESG-medarbejdernes arbejde er under konstant udvikling, og hvordan arbejdsvilkårene kan være svære i en virksomhed, hvor ledelsen og direktionen generelt har et perspektiv ud imod den store verden, som ændrer sig så meget, at den interne verden i en stor virksomhed som Mærsk, også bliver påvirket af ESG-lovgivningen. Du kan høre om: • At vi de sidste fem år har redet på en bølge af regulering, lovkrav og
-
Forfatter, forsker og serie-iværksætter: Vi skal arbejde sammen om at løse udfordringerne
18/03/2026 Duração: 50minI dag kan du møde Professor ved DTU, forsker og serie-iværksætter Morten O.A. Sommer, som har en lang række bud på, hvordan erhvervsliv og forskere bedre kan arbejde sammen om at løse de udfordringer, vi står overfor. Og han har noget at have det i, for han har skabt flere virksomheder, der netop arbejder med omdrejningspunktet inden for bæredygtighed, sundhed og biosolutions. Og så er han også forfatter til bogen ”Er mit liv bæredygtigt”, som jeg graver dybere i sammen med min gæst i dagens episode. Vi skal tale om hvilke handlinger vi kan foretage os, og hvilke ændringer vi hver især kan lave i vores liv for at leve mere bæredygtigt som privatpersoner. Og så skal vi høre om de spændende virksomheder, Morten har været med til at starte som iværksætter, f.eks. MATR Food, en dansk startup, der kombinerer mikrobiologi og gastronomi, og Biosyntia, en virksomhed som udvikler bakterier/mikroorganismer, der kan producere bestemte typer produkter. Lyt med og forstå hvordan forskning og iværksætteri kan gå hånd i hån
-
ESG - fra rapportering til forretning med Annabeth Aagaard
04/03/2026 Duração: 54minHvordan understøtter man SMV’erne i Danmark og deres værdikæder i at arbejde strategisk med ESG? Det ved professor, programleder og bestyrelsesmedlem Annabeth Aagaard en masse om, for hun er i gang med et treårigt forskningsprojekt, der hjælper SMV’erne i Danmark med den strategiske tilgang, så de kan rapportere på ESG på tværs af deres værdikæde og integrere det i forretningsudviklingen. På den måde kan de fremtidssikre deres virksomhed, vækste og tiltrække nye kunder, samarbejdspartnere og investorer. Lyt med når Annabeth Aagaard uddyber projektet i dagens udgave af Bæredygtig Business. Projektet, der hedder” ESG - fra rapportering til forretning”, er støttet af Industriens Fond med 6 millioner kroner, og det undersøger, hvordan danske værdikæder og SMV-underleverandører arbejder effektivt med ESG-rapportering og ESG-drevet forretningsudvikling. Fem store, danske virksomheder, Siemens, Grundfos, Linak, Kamstrup og Terma, har hver udpeget fem, danske SMV’er, altså 25 i alt, som Annabeth Aagaard har hjulpet
-
Danmark er foran på elektrificering
18/02/2026 Duração: 48minEr Danmark et grønt foregangsland? Mange har sået tvivl om den påstand, men på ét område, nemlig elektrificering, er vi blevet et land, som andre lande i EU kigger på med beundring. Det fortæller min gæst i Bæredygtig Business Gent Grinvalds, som er chef for e-mobilitet i Drivkraft Danmark, der er en industri- og interesseorganisation både for de tidligere brændstofselskaber (det vi kalder energiselskaber i dag) og de rene ladeoperatører i Danmark. Vi skal tale om elektrificering af transportsektoren, om hvornår du kan forvente dig f.eks. at få fossilfri logistik i Danmark, vi skal tale om økonomien, særligt det man kalder ”Stranded assets” - og om risikoen ved at investere for tidligt versus risikoen ved at vente for længe med at investere. Gent Grinvalds er glad, fordi Danmark er så langt fremme på området og fortæller, at det er gået hurtigere med elektrificering i Danmark, ”end selv sådan en jubeloptimist som mig, har kunnet forestille sig”. Du kan høre om: • Fire parametre, der giver Danmark fordele i
-
AI, digitalisering og etik
04/02/2026 Duração: 50minAI (kunstig intelligens) er allerede en teknologi med mange myter, frygtet af visse og af andre set som en teknologisk frelser, der kan redde os ud af mange af planetens kriser. Hvad er op og hvad er ned? Det taler jeg om med fremtids- og medieanalytiker Christiane Vejlø, som er en af landets førende eksperter, når det gælder forholdet mellem mennesker og teknologi. I denne udgave af Bæredygtig Business taler vi om frygt, håb, mulige konsekvenser, og om hvad virksomhederne kan bruge AI til. Udover hvad mennesker skal og kan bruge AI til, ser vi også på emnet set fra et virksomhedsperspektiv. Hvordan skal SMV’erne holde sig orienterede om teknologien og hvilke konsekvenser kan AI have set fra et governance-perspektiv. Du kan høre om: • Udfordringer og fordele ved AI for mennesker og for menneskeheden • Hvordan vi skal sikre os, at AI bliver til menneskehedens fordel i stedet for det modsatte • At Europa er bagud på AI-kapløbet, men at det dels skyldes EU's etiske kompas • Hvordan vi klæder folk bedre på til
-
Smådriftsfordele
21/01/2026 Duração: 48minHvilke fordele er der ved at være en lille virksomhed og ikke følge det evige vækstmantra? Der er rigtig mange, hvis du spørger mine to gæster i Bæredygtig Business - både for virksomhed, medarbejdere og for planeten. I dag har jeg besøg af Oscar Haumann og Marcus Feldthus, som har skrevet bogen ”Smådriftsfordele”. Bogen præsenterer en radikalt anderledes tilgang til at drive virksomhed. Vækst er indgroet i alt - også i danske virksomheder, hvor historien omkring succes og ambition er lig med vækst. Smådriftsfordele er skrevet for at hjælpe virksomheder med at forstå, hvordan ”småt er godt”. For når virksomheder ikke kan blive ved med blindt at forfølge vækst, må de i stedet organisere sig efter at kunne opnå vækstuafhængighed. Og for at det kan gøres på en meningsfuld måde, må de være i stand til at vurdere, hvornår det er det rette tidspunkt at stoppe med at vokse. Du kan høre om: • Hvad virksomhederne skal gøre, hvis ikke de skal vækste • At der skal være en grænse for vækst, fordi vi ikke kan vækste os
-
Det Grønne BNP med Peter Birch Sørensen
07/01/2026 Duração: 45minMiljø og klima spiller en stadig større rolle for vores velfærd og økonomi, fordi effekterne i stigende grad kommer til at indvirke negativt på den økonomiske aktivitet. Derfor taler jeg i dag med professor i Økonomi ved Københavns Universitet Peter Birch Sørensen om Det grønne BNP. Det bruges af økonomer til at sætte pris og værdi på naturen og tvinge de politiske beslutningstagere til ikke kun at se på omkostninger men også til at se på de gevinster, der er ved at lave forbedringer. Udfordringen er nemlig, at vi behandler natur og biodiversitet som om det var gratis tjenester! Peter Birch Sørensen har markeret sig i den offentlige samtale om vigtigheden af at integrere klima og miljø i økonomiske modeller. Han forklarer, at det grønne BNP skal hjælpe med at vurdere, om den økonomiske vækst er sket på bekostning af miljøet eller om investeringer i miljøforbedringer kan give os en velfærdsgevinst oveni vores materielle forbrug. Med andre ord kan det grønne BNP bruges til at vurdere, om vi har haft grøn vækst
-
Biodiversitetskrisen er større end klimakrisen
17/12/2025 Duração: 57minHvis du udelukkende tænker på klimakrisen og dens konsekvenser, så skal du spidse ører og lytte til denne episode af Bæredygtig Business. For biodiversitetskrisen er langt værre og kan få enorme konsekvenser – også for SMV’er i Danmark. Men der er også gode råd at hente til SMV’er i dagens episode hvor jeg har besøg af Bo Øksnebjerg, partner i EY (Ernst & Young). Bo har speciale i bæredygtighed, er uddannet biolog og kan formidle biodiversitetskrisen på en måde, så vi kan forstå det og med gode, konkrete eksempler. En ting er, at biodiversitetskrisen påvirker mennesker og vores dagligdag – men det kommer i den grad også til at påvirke virksomhederne – også SMV’erne i Danmark. Så hvad kan de gøre for at gøre noget ved problemet? Bo Øksnebjergs anbefalinger til virksomhederne er, at de skal få styr på deres aftryk, kigge på deres råvarer, forstå hvordan forskellige scenarier kan se ud for fremtiden, og tænke over hvad der kan ske, hvis politikerne gør x-y-z. ”Det vil give virksomhederne et bedre overblik over
-
Generationsledelse er en myte
10/12/2025 Duração: 44minDrop forestillingen om, at ”Millennials kræver fleksibilitet, Boomere frygter forandring og Generation Z vil have en klimabevidst arbejdsgiver”. Generationsledelse er en myte og kan skade mere end gavne, siger forfatter og ledelsesrådgiver Christian Qvick, som er min gæst i dag i Bæredygtig Business. Christian Qvick, som blandt andet har skrevet bogen ”Farvel til generationsledelse”, præsenterer en omfattende og forskningsbaseret kritik af begrebet generationsledelse. Generationsledelse handler kort sagt om, at man som leder tilpasser sin ledelsesstil til nogle socialt konstruerede generationer, som efter sigende skulle have nogle specifikke karaktertræk. Du har sikkert hørt om traditionalisterne (+80) (den helt gamle generation), Boomers (60-80 år), Generation X (46-59 år), Millenials (eller Generation Y – 30-45 år) og endelig den helt unge generation Z (15-29 år). Og udover at jeg får manet nogle fordomme til jorden, så taler vi også om: • Hvorfor det ikke holder vand at lede mennesker på en bestemt måde
-
Velfærdssamfund, kriser og ligestilling med Nina Smith
26/11/2025 Duração: 38minVil de kriser, vi står midt i eller overfor, føre til dårligere velfærd og sende kvinders ligestilling til tælling? Det frygter Økonomiprofessor Nina Smith. Hør hvorfor når jeg diskuterer økonomi, ligestilling og velfærdssamfund med hende. Koblingen mellem øgede udgifter på grund af kriser til ligestilling og et kollapsende velfærdssamfund, er, at hvis omsorgen i velfærdssamfundet svigter, vil det gå ud over kvinderne, for det vil være dem, der bliver hjemme og passer de ældre eller børnene i familien. Og hvis kvinderne skal tilbage og arbejde i hjemmet, vil det gå ud over hele kampen om ligestilling. Så der er meget på spil for kvinderne. Alle uanset køn er i øvrigt meget velkomne til at lytte med i dag, hvor du også kan høre om: • Hvad kvinder kan gøre for at undgå at ende i ulønnet omsorgsarbejde derhjemme • Hvorfor vi ved at spare så meget på vores velfærdssamfund får svært ved at give omsorg med kvalitet • At det er et politisk valg, at det går nedad med kvaliteten • At vi ikke mere er et af de lande i v
-
Klimadata er det nye guld
12/11/2025 Duração: 33minVelkommen til Sæson 10 af podcasten Bæredygtig Business, hvor jeg fejrer, at podcasten har rundet 500.000 downloads med ny musik og to sponsorer på de næste 10 episoder. Tak fordi du lytter med! I dag skal det handle om klimadata, som kan hjælpe os alle med at forstå, hvor vi skal, kan og bør sætte ind for at nedbringe risikoen for oversvømmelser i en ikke så fjern fremtid. Det kan lyde tørt, selvom det er meget vådt, men for Lars Groth, Klimadatakonsulent i e-nettet, er klimadata guld, og han er rigtig god til at omsætte data til håndgribelige eksempler fra et vådere og mere udsat Danmark. Samtidig tør han sammen med mig sætte fingeren på, hvordan vi bør prioritere fremover. Vi drøfter forsikringsselskaber, pengeinstitutter og politikere, og hvordan de kan tænkes at skulle agere i et Danmark, der er truet af vand fra mange sider. Og så kommer vi ind på konkrete handlemuligheder for både privatpersoner og virksomheder. Vi taler om: • At vi alle kan blive klogere af at kigge på klimadata, som kan fortælle e
-
Kan bæredygtighed betale sig?
10/11/2025 Duração: 01h07minI dag har jeg besøg af den tidligere direktør for sushi-kæden Letz Sushi, Anders Barsøe, til en samtale om, hvorvidt bæredygtighed kan betale sig. Kan virksomheder vælge at belaste planeten mindre og samtidig tjene penge på det? Vi kommer rundt i alle krogene af, hvordan man driver en bæredygtig forretning succesfuldt, og vi drøfter udfordringerne ved at vælge ærlighed, gode arbejdsforhold for medarbejderne og højere priser for forbrugerne. Dels tager vi afsæt i den lange historie om den nu lukkede kæde Letz Sushi og om de udfordringer og succeser, Anders Barsøe fik som direktør. Dels tager vi et helt aktuelt kig på – og diskussion om – TV2-dokumentaren ”Bestseller på vrangen” – blandt andet om tøjkoncernens reaktion på dokumentaren. Og endelig fortæller Anders Barsøe om New Loop, hvor han er medstifter, CEO og bestyrelsesformand. New Loop er en virksomhed, der arbejder for at sætte emballage i cirkulation via et pantsystem for at nedbringe mængden af engangsemballage. Du kan høre om: • Anders Barsøes bud p
-
Er design og cirkulære modeller løsningen?
04/11/2025 Duração: 01h06minNår jeg siger ”design” tænker du formentlig på møbler, tøj eller indretning. Men man kan også designe processer, services, systemer og forretningsmodeller, og derfor spiller design en betydelig rolle, når det handler om cirkulær økonomi og bæredygtighed. Det ved Julie Hjort, som er vicedirektør i Dansk Design Center (DDC), en masse om, og derfor har jeg inviteret Julie ind i den varme stol i Bæredygtig Business. Dansk Design Center er Danmarks nationale center for design, og her arbejder de med at fremme brugen af design, især hos SMV’erne, så disse kan bruge design til at drive den bæredygtige omstilling og skabe konkurrencekraft. En undersøgelse fra DDC viser nemlig, at 9 ud af 10 danske virksomheder, der bruger design, også kan se, hvordan det hjælper dem til at skabe konkurrencekraft. Du kan også høre om: • Hvorfor det er en stor fordel at tænke over designet fra starten • At vi skal have et kæmpe ”skift”, så virksomheder og organisationer designer efter forlænget levetid og ikke det modsatte (at prod
-
Mød forfatterne bag REKLAMEMAGT
25/09/2025 Duração: 50minI dagens udgave af Bæredygtig Business kan du møde de to forfattere bag den nyligt udkomne bog REKLAMEMAGT. Esther Michelsen Kjeldahl og Ariel Storm Lokzinsky er i mit studie i Aarhus og fortæller om deres bevæggrunde for at skrive bogen, hvor stor magt reklamebranchen har, hvordan den opererer, og om reaktionerne på bogen - der har både været positive og negative. De to forfattere har afdækket og undersøgt, hvordan de mest klima- og miljøskadelige virksomheder bruger reklamer til at sabotere samfundets mulighed for at bremse klimakrisen og respektere planetens grænser. Andet oplag af REKLAMEMAGT er netop sendt på gaden, så glæd dig til at dykke ned i bogen og blive klogere på, hvordan du og jeg bliver manipuleret med via reklamer, ofte fra en stærk samling af lobbyister med et enormt reklamebudget. Du kan høre om: • At der i Danmark er blevet arbejdet forsvindende lidt med temaet før, selvom der har været fokus på det i andre europæiske lande • Hvordan idéen om ”det gode liv” skal gentænkes og hvorfor • Hv
-
AI og ESG
25/08/2025 Duração: 41minDet er svært at sige ESG uden at sige AI – altså kunstig intelligens. Vi ser, at AI lynhurtigt kan generere CSRD-rapportering eller dobbelt væsentlighedsanalyse. Er det godt eller skidt? Hvor kan AI bringe merværdi til ESG-arbejdet og hvor er faldgruberne? Lyt med når jeg diskuterer AI i ESG-arbejdet med seniorkonsulent Holger Enevoldsen fra SustainBusiness – konsulenthuset, som jeg har grundlagt sammen med Jens Vogel. Holger Enevoldsen har bidraget til at udvikle SustainBusiness’ egen AI-model ”Allasia”. Den bliver brugt som ”greenwashing detektor”, altså til at identificere vildledende markedsføring og er trænet med udgangspunkt i konkrete eksempler fra Forbrugerombudsmandens anbefalinger for miljømarkedsføring. Allasia analyserer virksomheders kommunikation og markerer formuleringer, der kan være vildledende eller svære at dokumentere. Du kan høre om: • Fordele og ulemper ved at benytte kunstig intelligens til ESG-rapportering • Hvornår bringer kunstig intelligens merværdi til ESG-arbejdet • Hvad det præ
-
Global ESG og Anti-ESG med Jane Jagd
12/08/2025 Duração: 50minDer er sæsonstart i Bæredygtig Business, og i dag gør jeg status over rapporteringsstandarderne både i Europa og i den store verden for at forstå, hvilken indvirkning de bl.a. har haft på investorernes lyst til at investere i de grønne virksomheder. Til at hjælpe mig med det store overblik har jeg Jane Jagd på besøg. Hun er Director, Net Zero Finance i We Mean Business Coalition, som skal få erhvervslivet og politiske aktører til at gå sammen om at drive klimahandling. Vi gør status over rapporteringsstandarderne, kigger på den Europæiske CSRD og den internationale ISSB, og ser på, hvordan markedet vil udvikle sig i forhold til ESG-rapportering, herunder den lidet elskede taksonomi, som Jane Jagd faktisk mener er fantastisk. Endelig taler vi om emnet ”Anti-ESG og hvordan danske virksomheder skal navigere rundt i de Anti-ESG-vinde, der blæser i øjeblikket. Du kan høre om: • ESG rapportering i Europa og i Verden – indvirkning og konsekvenser • CSRD og ISSB – forskelle og fællesnævnere • Sektorstandarder og
-
Fremtidens forsikringsbranche med Mikkel Minor
14/07/2025 Duração: 58minHvordan forsikrer man sig mod en fremtid med varmere, vådere og mere ekstremt vejr? Hvordan kan forsikringsbranchen spille en rolle som positiv forandringskraft i den grønne omstilling? Og hvad betyder klimaforandringerne for prisen og muligheden for at forsikre sin ejendom? I dag taler jeg med Mikkel Minor, som er bæredygtighedschef i det medlemsejede forsikringsselskab LB Forsikring, om forsikringsbranchens rolle i den grønne omstilling. Vi diskuterer både alvorlige temaer såsom fremtiden for danske forsikringskunder i en vådere fremtid. Skal alle for eksempel betale til dem, der vælger at bo tæt på vandet og hvis huse er i større risiko for at blive oversvømmet og ødelagt af vand? Skal der være såkaldt ”flyttestøtte” til dem, der har indset at kystnære byggerier ikke er sagen? Og så taler vi om det helt lavpraktiske, såsom at LB Forsikring hjælper deres kunder, via foreningen LB Forening, til at tænke cirkulært ved at give dem adgang til de såkaldte repair-caféer – blandt mange andre spændende initiative
-
Grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen
25/06/2025 Duração: 56minEn af de brancher, der ikke er til at komme udenom, når det handler om bæredygtighed, er bygge- og anlægsbranchen. Disse brancher står for 31 pct. af Danmarks samlede CO2-aftryk og ca. 40 pct. af vores affald. I dag kan du få et godt indblik i udfordringer, løsninger, ambitioner og branchens fremtid, når jeg har Poul-Erik Olsen, bæredygtighedschef i entreprenørvirksomheden CG Jensen i studiet. Poul-Erik Olsen er også formand i Dansk Infrastruktur, der er en sammenslutning under DI Byggeri, så han har dyb indsigt i både bygge- og anlægsbranchen, samt stærke synspunkter om f.eks. Omnibus. Han mener også, at lovkravene fra EU kommer til at betyde, at det bliver sværere at lave nybyggeri, og at vi derfor vil se mere transformationsbyggeri, hvor man bruger de tunge materialer fra genbrugsmaterialer. Du kan høre om: • Hvem belaster mest? Landbruget eller bygge- og anlægsbranchen? • At Jensen-gruppen og CG Jensen har et mål om at være klimaneutrale i 2029, og hvad de har gjort for at nå målet • At CG Jensen efter
-
Sådan får vi flere med på den grønne omstilling
12/06/2025 Duração: 58minHvordan kan vi redde planeten, når et stort flertal ikke ændrer adfærd i en mere bæredygtig retning? Går du selv forrest, men oplever du, at det er vanskeligt at have en samtale om den bæredygtige fremtid med mennesker, der ikke har samme værdier? Sociale tippepunkter kan være svaret på at skabe mere folkelig opbakning til den grønne omstilling og konkret handling. Globalt såvel som i den enkelte virksomhed. Med til at forklare begrebet er en tilbagevendende gæst i Bæredygtig Business, nemlig direktør i den erhvervsdrivende fond DemocracyX, Rune Baastrup. Sociale tippepunkter er det der sker, når små forandringer i et system fører til store markante, pludselige og nogle gange uafvendelige transformationer. Et eksempel er små ændringer i kulturelle og sociale normer og modige politikere, der indførte rygeloven. Det førte til at rygning er gået fra at være socialt acceptabelt til mange steder at være socialt uacceptabelt. Lige nu er vi et lignende sted, hvor det mange steder er normen ikke at værdsætte nature
-
Fremtidens klimascenarier - med Hans Sanderson
28/05/2025 Duração: 39minVandet kommer. Tørken kommer. Men hvornår og hvor? Dagens episode handler om hvad klimaet byder os i fremtiden, og hvordan vi bedst håndterer det. Jeg taler om fremtidens klimascenarier med seniorforsker og forfatter Hans Sanderson fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Samtalen fokuserer også på konsekvenserne - for de er store og især for de virksomheder, der ikke kan eller vil vende fremtidens risici til muligheder. Hans Sanderson har omfattende erfaring inden for klimatilpasning samt håndtering af klimarisici, og har rådgivet virksomheder og internationale organisationer om disse temaer i mange år. Episoden handler om hvad der er på vej baseret på hvad videnskaben fortæller os. Du kan høre om: • At klimaforandringerne er den største trussel for folkesundheden på planeten i dag ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) – et problem, der kun vil stige. • Forskellen på fysiske risici og de såkaldte omstillingsrisici (transitional risks) • Hvorfor klimaforandringerne både kan være en trus