Mediano Håndbold
- Autor: Vários
- Narrador: Vários
- Editora: Podcast
- Duração: 547:35:44
- Mais informações
Informações:
Sinopse
Mediano Håndbold er Danmarks nye håndboldmedie. Vi laver masser af podcast med profiler, temaer og aktuelle debatter på podcast. Tryk abonnér og få besked lige så snart, der er en ny udsendelse klar. Tjek også håndbold.nu
Episódios
-
Herre update: U19, 'grisigt' slutspil, Aalborg i CL og HØJ mod Kolding med Sonni Larsen
04/05/2026 Duração: 47minVi er i den periode af sæsonen, hvor de store, afgørende kamp falder som perler på en snor. Det er nu, vi skal holde tungen lige i munden og bevare overblikket. Det forsøgte vi at gøre sammen med Sonni Larsen. Det blev en udsendelse, hvor vi startede med U19 DM i Frederikshavn, kom forbi intensiteten i Ølstykke, talte kvartfinaler i Champions League og til sidst gjorde lidt status på slutspillet inden sidste runde. Det blev udsendelsen, hvor vi spurgte, hvornår det for alvor bliver svedigt og ‘grisigt’ i slutspillet. Udsendelsen hvor BSH og Skjern blev taget under kærlig behandling. Udsendelsen hvor vi tillod os at se på de matchups, der kan gøre slutspillet endnu mere eksplosiv. Og udsendelsen hvor vi så frem til en Super-Mega-Onsdag i Champions League! Gæst: Sonni Larsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
International håndbold med Rasmus Boysen – Talant, LED i Köln og stor europæisk uge forude
27/04/2026 Duração: 42minVi er på vej ind i en stor europæisk uge med kvartfinaler i Champions og European League. Store opgør forude, samtidig med at kampen om de nationale mesterskaber spidser til. Derfor var der igen brug for at skabe europæisk overblik sammen med Rasmus Boysen. Vi fik vendt pokalturneringerne i Nordmakedonien, Ungarn og Polen. Vi kom ned på LED-gulvet i Köln til den tyske pokal Final Four og et højest dramatisk nederlag til Magdeburg. Og så fik vi igen vendt det senest nye inden ugen kvartfinalebrag. Få det store europæiske overblik med Rasmus Boysen her. Gæst: Rasmus Boysen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
Spilafhængighed i håndbold med Torben Vinther. . og lidt om Jim Gottfridsson
21/04/2026 Duração: 49minVi har igennem en årrække været mere end stolte af vores partnerskab med Sparekassen Kronjylland. Og vi er ikke blevet mindre stolte af det partnerskab, efter at Sparekassen Kronjylland er gået aktivt ind i kampen mod spilafhængighed og ludomani. Men hvordan ser det ud med spilafhængighed indenfor håndbold? Hvad er udfordringerne i en sport, der har været præget af flere internationale skandaler med spil? Og hvilke udfordringer er der for aktørerne i håndboldens verden? Vi besøgte direktør i Spillerforeningen, Torben Vinther, for at tale om et samfundsproblem med afgørede tråde ind i sportens verden. Og så fik vi samtidig en kommentar til den aktuelle sag om svenske Jim Gottfridssons konflikt med den ungarske klub PICK Szeged. Gæst: Torben Vinther Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
Herre update: Midtvejs i slutspillet med Sonni Larsen
20/04/2026 Duração: 52minHerrernes slutspil er halvvejs i de to grupper, og de fleste er enige om, at det indtil videre har været aldeles forrygende. Det er tæt, intensivt og dramatisk. HØJ Elite skal ud i kvalifikationskampe og BSH er med al sandsynlighed ude af kampen om en plads i semifinalerne. Derefter er alt oppe i luften forud for de tre sidste runder af slutspillet. Sonni Larsen var med os til en status halvvejs i herrernes slutspil. Vi forsøgte at sætte ord på spil og præstationer. Vi hyldede Svend Rughave og Kristian Bonefeldt. Vi var svært imponerede over Skanderborg AGF, og vi så frem til de kommende runder, der med garanti kommer til at byde på endnu mere intensitet og drama. Gæst: Sonni Larsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
Kvinde update: Landshold og optakt til kvartfinalerne i Champions League med Martin Albertsen og Allan Heine
17/04/2026 Duração: 01h09minI denne uge tager vi for alvor fat på de afgørende kampe i sæsonen. Ikke mindst i de europæiske turneringer hvor vi på kvindesiden nu kan se frem til fire tætte opgør i Champions League. Kampen om pladserne i Final 4 i Budapest bliver intens. Men hvor står de otte hold? Hvor står Odense og Esbjerg? Hvad kommer til at afgøre det? Og hvad skal vi lægge mærke til, når otte hold skal blive til fire? Samtidig er der trukket lod til december måneds EM. Vi vender lodtrækningen og forsøger at tale om de muligheder, landstræner Helle Thomsen har, når hun skal udtage sin trup. Og så spørger vi: Var den lodtrækning virkelig “den værste”, sådan som det lød på tv torsdag aften? Martin Albertsen og Allan Heine giver dig her optakt til weekendens brag i Champions League - og deres perspektiv på det danske landshold lige nu. Gæster: Martin Albertsen og Allan Heine Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
International håndbold med Rasmus Boysen – Lugten i Porto og andre stærke sager
13/04/2026 Duração: 01h07minSammen med Rasmus Boysen tager vi hver måned pulsen på de internationale ligaer og turneringer. Nu kender vi kvartfinalerne i Champions League og European League. Vi har fået de dramatiske opgør, vi har sukket efter hele sæsonen. Nu kan vi for alvor glæde os til at se Europas bedste hold tørne ud mod hinanden i kampen om at at komme til Final Four i Köln og Hamburg. Vi fik vendt den tyske Bundesliga. Vi kom omkring lugten i Porto og det svenske slutspil. Og så fik vi også sendt en kærlig tanke til Eduard Koksharov, der forlod os alt for tidligt. Få det store europæiske overblik med Rasmus Boysen her. Gæst: Rasmus Boysen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
Kvinde update: Status på grundspillet med Allan Heine
06/04/2026 Duração: 42minKvindernes grundspil blev færdiggjort lørdag. Nu kender vi både slutspil og kvalifikationsspil. Allan Heine var med os til at runde grundspillet af. Men også til at se frem til alt det, der nu venter os. Hvem tager pladserne i semifinalerne? Hvem har momentum på vej ind i kvalifikationsspillet? Og hvad kan vi egentlig tage med os fra kampen mellem Esbjerg og Odense? Få overblikket her. Gæst: Allan Heine Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
Herre update: Status på grundspillet med Sonni Larsen
30/03/2026 Duração: 01h07minHerrernes grundspil er nu spillet til ende. Aalborg Håndbold blev en suveræn vinder. Grindsted en suveræn nedrykker - skønt det i sidste spillerunde lykkedes for dem at slå BSH i en opsigtsvækkende kamp. Sonni Larsen var med os til at runde hele grundspillet af. Hvad er vi blevet klogere på? Hvordan ser indflyvningshøjderne ud inden de afgørende kampe i slutspillet og kvalifikationsspillet? Hvor kan der komme overraskelser? Og hvem skal ud i de afgørende kvalifikationskampe? Vi slog en streg i sandet, forsøgte at gøre en status og at se frem mod alt det, der stadig venter forude. Gæst: Sonni Larsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
Håndbold som national sammenhængskraft – med Ann Lykke Davidsen og Stanis Elsborg
28/03/2026 Duração: 01h12minMidt i en geopolitisk krise om Grønland i januar indtog de danske håndboldherrer Boxen i Herning, samlede nationen og vandt guld til nationen. Som et lyspunkt i en mørk tid. Håndbolden spiller nu en ganske særlig rolle i en dansk, national sammenhæng. Men hvad er det for et fællesskab, håndbolden kan skabe under en slutrunde? Og hvilken rolle spiller sporten i en omskiftelig og turbulent tid med store geopolitiske forandringer? Det satte vi os for at undersøge sammen med Ann Lykke Davidsen, kommunikationschef i DanskHåndbold, og Stanis Elsborg, leder af Play the Game. Til sidst fik vi også vendt IHF's kongres og genvalget af Hassan Moustafa. Gæster: Ann Lykke Davidsen og Stanis Elsborg Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
Jagten på sandheder – Flemming Povlsen og Peter Bredsdorff om individet i fællesskabet
23/03/2026 Duração: 57minHver måned lader vi mikrofonerne med undren og forsøger at jagte sandheder i håndboldens og sportens verden. I denne udgave besøgte vi Flemming Povlsen sammen med vores faste medvært Peter Bredsdorff. For at fortsætte vores undersøgelse om individets plads i et fællesskab og på et hold. Flemming Povlsen var med for 40 år siden, da AGF sidst blev mestre i fodbold. Han har spillet i Borussia Dortmund i fem år, har hele 62 landskampe for Danmark, og var en væsentlig spiller, da Danmark blev Europamester i fodbold i 1992. Så hvordan er forholdet mellem individ og hold i fodboldens verden? Hvilke store hold og individualister har Povlsen oplevet? Hvordan har det ændret sig over årene? Og hvordan ser det gode hold ud? Gæster: Flemming Povlsen og Peter Bredsdorff Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
Kvinde update: Ligastatus og europæisk optakt med Allan Heine
20/03/2026 Duração: 57minDer er blot tre runder tilbage af kvindernes grundspil. I weekenden skal hele fem danske klubber i kamp i de europæiske turneringer. Nu begynder sæsonen at spidse til. Hvor står vi nu, inden vi får afgørelsen på grundspillet? Hvad har vi lært? Og hvad mangler vi endnu at blive klogere på? Allan Heine var med os til at tegne de store linjer fra den danske kvindeliga. Men også til at varme op til en weekend, hvor Esbjerg, Odense, Ikast, NFH og Viborg skal i aktion i de europæiske turneringer. Gæst: Allan Heine Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
International håndbold med Rasmus Boysen - På vej mod europæisk kulmination
16/03/2026 Duração: 01h12minSammen med Rasmus Boysen tager vi hver måned pulsen på de internationale ligaer og turneringer. Nu spidser det for alvor til i både de europæiske ligaer og i de Champions League og European League. Vi har fire danske hold med på vejen til Hamburg og Köln. Og det tegner for alvor spændende i den internationale håndbold. Vi brugte lejligheden til at tale samtlige ottendedelsfinaler igennem og vurdere de forskellige opgør, som vi skal glæde os til. Rasmus Boysen var med os til at skabe overblik og tale om alt det, vi skal holde øje med i de kommende uger. Vi fik vendt den franske liga og den tyske Bundesliga. Og vi kom forbi Globen og de seneste nyheder fra den internationale håndbold. Få det store europæiske overblik med Rasmus Boysen her. Gæst: Rasmus Boysen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
Børns trivsel og inklusion i idrætten (Optaget live på Foreningsfestival 2026 – DanskHåndbold Øst 4/4)
14/03/2026 Duração: 42minDenne debat sætter fokus på børns trivsel og inklusion i idrætsfællesskaberne. Vi spørger blandt andet: Kan alle børn finde trivsel i et idrætsfællesskab – og hvad betyder trivsel egentlig? Kræver inklusion særlige rammer – eller blot et andet blik på det fællesskab, vi allerede har? Kan unge, der ikke trives i skolen, finde mening og styrke som frivillige – og hvad kræver det af klubben? Moderator: Betina Lyng Bjerre – næstformand, DanskHåndbold Deltagere: Karina Klarskov – Roskilde Håndbold Unique, Jørgen Marthedal - Foreningskonsulent i Specialsport, Per Skovgaard - Skoleleder og formand DanskHåndbold Midt
-
Ungdomsdebat: “Fremtidens håndbold” (Optaget live på Foreningsfestival 2026 – DanskHåndbold Øst 3/4)
14/03/2026 Duração: 44minDet er et kendt fænomen rigtig mange unge mennesker stopper med at spille håndbold gennem ungdomsårene. Med udgangspunkt i de unges egne fortællinger dykker vi ned i, hvad der medvirker til den udvikling. Vi skal bl.a. tale om vores turneringsstruktur, vores talentudvikling og om vi har indrettet håndbold for unge mennesker, på en måde så det matcher et ungdomsliv i 2026. Vi spørger bl.a. om: Er vores turneringstruktur tilrettelagt unge mennesker? Hvordan balancerer vi ambition og trivsel? Kan og skal vi gøre ungdomshåndbold mere fleksibelt? Kan vi ændre på udviklingen og hvilke ændringer skal der i så fald til i forbundet og i foreningerne? Moderator: John Strange Paneldeltagere: Efterskoleelever fra Haslev Idrætsefterskole, Simon Guldager – Foreningskonsulent DanskHåndbold Øst, Frans Hammer - næstformand DIF, Gitte Dahl – Næstformand DanskHåndbold Øst, Ragnhild Søndergård – Næstformand Greve Håndbold
-
Hvordan skaber vi Rigtig, sjov håndbold i hverdagen? (Optaget live på Foreningsfestival 2026 – DanskHåndbold Øst 2/4)
14/03/2026 Duração: 50minMed Rigtig sjov håndbold har Dansk Håndbold givet os solid viden om, hvad børn trives i: trygge fællesskaber, sjov, medinddragelse og udvikling. Det er de færreste, der er uenige i det. Alligevel ved vi, at hverdagen på halgulvet ikke altid ser sådan ud. Hvad er det, der bøvler i klubberne? Og hvad kan vi lære af de klubber, der faktisk lykkes med at skabe stærke fællesskaber for børn og unge? I dag inviterer vi til en åben debat om, hvordan vi går fra gode intentioner til handling – og hvordan vi sammen kan gøre Rigtig sjov håndbold levende i hverdagen. Moderator: Heino Knudsen Paneldeltagere: Anna Katrine Sand - DanskHåndbold, Tanja Christensen - Køge Håndbold og Pernille Vængebjerg Boutrup - HVI Himmelev
-
Frivillighed nu og i fremtiden (Optaget live på Foreningsfestival 2026 – DanskHåndbold Øst 1/4 )
14/03/2026 Duração: 41minAldrig har der været så mange frivillige der engagerer sig i civilsamfundet. Men i Håndbold adresserer foreningerne manglen på frivillige, som en af de største udfordringer. Samtidig ved vi at håndbold er en af de idrætsgrene der efterspørger flest frivillige pr aktive udøvere. Frivillighed spiller en essentiel og uundværlig rolle i den daglige drift af foreningerne. Hvad er det der motiverer til frivillighed og hvordan motiverer vi til frivillighed nu og i fremtiden? Moderator: Esben Danielsen – Direktør Kulturens analyseinstitut. Paneldeltagere: Mette Vestergaard – Næstformand DanskHåndbold, tidligere formand i HIK og landsholdspiller, Karin Mortensen - tidligere landsholdsspiller - Frivillig GVI Håndbold, Jan Sørensen - Formand Boldklubben Skjold, Mads Johansen – næstformand i Fuglede IF.
-
Arnór Atlason og "den rene lidelse"
09/03/2026 Duração: 01h01minHan har prøvet det meste som spiller og træner. Adskillige mesterskaber, 203 landskampe for Island, OL-sølv og succes som assistent i Aalborg Håndbold. Men som cheftræner for TTH Holstebro prøvede Arnór Atlason noget for allerførste gang: At kæmpe for overlevelse med sit hold. Siden er der kommet mere stabilitet for holdet i TTH Holstebro, og lige nu er Arnór Atlason og klubben på vej mod en plads i slutspillet med tre kampe tilbage. Vi besøgte Arnór Atlason i Holstebro for at blive klogere på ham og hans hold, inden kampen om slutspillet skal afgøres. Hvad lærte han af overlevelseskampen for et par sæsoner siden? Hvad har det været for en sæson i en tæt herreliga? Og hvorfor er det at være cheftræner ind imellem "den rene lidelse"? Gæst: Arnór Atlason Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
Strange & Ladegaard på sporet
06/03/2026 Duração: 01h19minJohan Strange og Thomas Ladegaard er tilbage. I programserien, der er fyldt med idiosynkrasier og løsrevne påstande. Nu er det blevet forår, solen skinner og slutrunderne i december og januar synes allerede så længe væk. Men vi er slet ikke færdige med at tale om de to danske landshold. Søndag spiller det danske kvindelandshold landskamp på kvindernes internationale kampdag, danske medier skriver store epos om håndbold som kulturel kraft, Bent Nyegaard springer ud som digter og Claus Møller Jakobsen rammer stilsikkert en lyrisk åre. Der var således meget at tale om. Så endnu en gang er det en overvældende strøm af udokumenterede påstande og meninger, der venter dig. Men vær ganske rolig: Glæden ved sporten og håndbolden er fortsat på plads. Og glæden ved at tale om håndbold kan ingen tage fra Strange & Ladegaard. Strange & Ladegaard er formatet, hvor de to herrer giver deres subjektive ‘take’ på de seneste begivenheder i håndboldens verden. Nu er de tilbage igen og vil løbende give deres besyv med hen
-
Jagten på sandheder - Peter Bredsdorff om læringen fra EM og fremtidens håndbold
23/02/2026 Duração: 01h03minHver måned lader vi mikrofonerne med undren og forsøger at jagte sandheder i håndboldens og sportens verden. I denne udgave satte vi os ned med vores faste medvært Peter Bredsdorff. Og brugte muligheden for at se tilbage på januars EM-slutrunde. Hvad var det, vi så? Hvordan måler man egentlig på resultat og præstation som landstræner efter en slutrunde? Og hvad har vi lært om international håndbold og de store udviklingstendenser i spillet? Det blev til det, vi vel godt kan kalde en rigtig håndboldsnak. Om alt det vi har oplevet siden sidst - garneret med en særlig undring og opfordring til sidst! Medvært: Peter Bredsdorff Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
-
International håndbold med Rasmus Boysen – I gang med ligaerne efter EM
16/02/2026 Duração: 01h24sSammen med Rasmus Boysen tager vi hver måned pulsen på de internationale ligaer og turneringer. Efter EM er ligaerne over hele Europa i gang igen. Og i denne uge begynder de europæiske turneringer igen, efterhånden som kampen om de afgørende pladser sætter ind. Rasmus Boysen var med os til at skabe overblik og tale om alt det, vi skal holde øje med i de kommende uger. Og så kom vi som vanligt godt forbi både den franske liga og den tyske Bundesliga. Få det store europæiske overblik med Rasmus Boysen her. Gæst: Rasmus Boysen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*