Du Lytter Til Politiken

Når vores kollega på Politikens kulturredaktion Emil Bergløv hører nogen kalde adhd for… deres superkraft, bliver han træt. Ligesom han bliver træt, når han hører nogen sige, at adhd er blevet en modediagnose, der nu nærmest bliver givet i flæng. For ingen af delene stemmer med det liv, han selv lever med adhd. Her er nemlig et mylder af tanker, voldsomme følelser, rastløshed, sammenbrud og en overvældende modtagelighed for indtryk. Men noget er der sket. På tre år er antallet af voksne danskere, der tager adhd-medicin steget fra cirka 50.000 til over 100.000. Og det har udløst en større debat om årsagerne. Det fik Emil Bergløv til at banke på hos podcastredaktionen og sige, at han har en historie, han gerne vil fortælle.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Et angreb, kalder politiet det aftenens ubudne gæster. Fra en ”kapabel aktør”, som det blev sagt. Og åbenbart nogen, der gerne ville have, at vi skulle se dem. Statsminister Mette kaldte mandagens opvisning i luften over lufthavnen for det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur, mens russerne benægter al involvering i episoden. Men hvad er det, der sker ved NATOs grænser mod øst? Med kampfly på afveje, russiske droner, der bliver skudt ned i Polen. Hybridkrig får vi at vide. Men hvis det er Rusland, der står bag, hvad er det så, de vil opnå? Er det ved at lykkes for dem? Og hvor urolige har vi grund til at være – i Europa. og i Danmark? Det spørger 'Du lytter til Politiken' Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om i dagens afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var et alvorligt anslag mod Danmarks infrastruktur. Det sagde statsminister Mette Frederiksen, efter flere uidentificerede droner mandag aften hang i luften over Københavns Lufthavn, som måtte standse al flytrafik. 20.000 passagerer blev berørt af aflyste og omdirigerede fly, efter det, som Københavns politidirektør kaldte et droneangreb. I den her særudgave af Du lytter til Politiken, taler vi med Hans Davidsen-Nielsen, som dækker sikkerhedspolitik og følger sagen. Vi spørger ham, hvad vi ved om dronerne, hvorfor de danske myndigheder taler om hybridkrig, og hvem der kan stå bag? Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump har har allerede været efter dommere, advokater, aviser, kritiske Hollywoodstjerner og musikalske ikoner. Nu er turen så kommet til de amerikanske talkshow-værter, der laver sjov med Donald Trump. Efter Jimmy Kimmel kommenterede drabet på Charley Kirk - og ikke mindst om Trumps reaktion, har han pludselig fået sit show suspenderet. Er det ytringsfriheden, der nu står for tur? Sådan kan det i hvert fald se ud, hvis man følger med i amerikanernes opkogte politiske sæbeopera fra et lille og selvbevidst demokrati som det danske. Men er det i virkeligheden bare vores måde at give los for vores følelser på, og melde os ind i deres fløjkrig. Med de gode. Imod de onde. I stedet for at prøve at forstå, hvad det egentlig er, der foregår i USA lige nu. Det forsøger cand. mag. I amerikanske studier og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster at svare på i dagens afsnit. Vi hører gerne fra dig, sk

For nogle er Björn Borg en af verdens bedste tennisspillere gennem tiden. For andre er han et par underbukser, der strammer de rigtige steder. Og så er der alle dem, som er på vej ned hos boghandleren for at hente bogen ’Hjerteslag’ om hans liv, der er historien om drengen, der lærte at æde sig selv. Og om den funklende nye, smukke og sexede stjerne, som vandt Wimbledon og de andre store turneringer. Blev rig, berømt og kæreste med de smukkeste kvinder. Og så pludselig ikke ville mere. Og forsvandt i en sky af kokain, skandaler og skilsmisser. Indtil han ikke engang kunne finde sig selv. Dagens gæst er Politikens sportsredaktør Christian Heide-Jørgensen. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt tre oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Camilla Stockmann læse sin artikel med overskriften 'Kvinder gør op med forhadt gynækologisk design' op.   Derefter læser Marie Maschoreck sin klumme om hvad DR og TV 2 måske kan lære af norske NRK. Til sidst kan du høre en sjælden et-hjertet anmeldelse af et teaterstykke, som anmelder Victor Skov Jeppesen alligevel vil anbefale alle at gå ind at se. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Én ting du sikkert allerede godt ved, er, at mange børn og unge i de her år får diagnosen ADHD. Noget du måske ikke ved, er, at flere voksne nu også er begyndt at få diagnosen.  Men præcist hvor mange voksne, vi taler om, og hvor stejlt den kurve stiger, ved du nok ikke – medmindre du følger med i Politiken i de her dage, hvor Politikens Anders Legarth Schmidt og Lars Igum rapporterer om en voldsom udvikling. Dagens gæst er Politikens sundhedsredaktør Lars Igum, og han gør os klogere på, hvad tallene afslører om os, vores hjerner – og måske også om vores måde at leve på. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Alternativet foreslår, at mennesker med svær depression, PTSD og OCD skal have mulighed for behandling med psykedeliske stoffer som MDMA, LSD og svampe. Den dør har ellers været lukket og låst lige siden 70’erne, da daværende forskere havde vovet sig ud i eksperimenterende behandlinger af psykisk syge med LSD. Eksperimenter som for mange kostede dem livet.  Men i de senere år peger videnskabelige på, at psykedeliske stoffer kan hjælpe på psykiske lidelser og i Canada, Schweiz og Australien er det allerede tilladt.  Samme dag som Alternativet præsenterede deres psykiatriudspil, udkom bogen ’Trip’. Den er skrevet af journalist og radiovært Kasper Lundberg, som ikke blot nøjes ikke med at beskrive den nyere videnskabelige forskning. Han tager også selv på trip med MDMA, ayahuasca, LSD og psilocybin – de såkaldte magiske svampe. Som dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' fort&

Først lyder det måske som en ret almindelig sætning. Nærmest småkedelig. Men da statsminister Mette Frederiksen i weekenden udtalte de 13 ord fra talerstolen på Socialdemokratiets landsmøde, strøg de øjeblikkeligt lige så højt op på den politiske dagsorden herhjemme som Gaza, Ukraine og Donald Trump tilsammen.  »Sidste år var hver sjette nye studerende på kandidaten på RUC fra Bangladesh«, sagde hun.  Og tilføjede: »Altså, når man siger sætningen, så tror man jo, det er løgn«. Det er det ikke. Men der er meget forskellige meninger om, hvad slagsmålet om de mange studerende fra Bangladesh på Roskilde Universitet egentlig handler om. Har RUC – for at tjene penge – simpelthen åbnet en bagdør til Danmark og det danske arbejdsmarked for hundredvis af indvandrere – forklædt som studerende? Eller vrider

Sådan her kan utilfredshed altså også se ud: Som tusinder og atter tusinder af små levende prikker, der – filmet fra luften af en drone – langsomt bevæger sig gennem Londons gader. 150.000 mennesker. Klemt tæt sammen og på vej gennem byen. Som en tyktflydende væske med britiske og engelske flag i hænderne. ”Send them home”, bliver der råbt. “Protect our kids” og “We want our country back”. Mens dronen flyver hen over byens tage, ser man menneskemængden fylde en lang gade fra husmur til husmur. Ligesom den næste gade. Og den næste igen; nogle steder breder den sig ud i de tilstødende gader, og hvor der er pladser, svulmer den op og fylder pludselig det hele. Det er meget utilfredshed samlet på ét sted. Men hvad demonstrerer de egentlig imod? Er det indvandringen? Islam? Eller tømmermændene oven på Brexit? Det spørger vi Politikens Europa-kor

I Puerto Rico er september den tid på året, hvor de caribiske orkaner komme ind fra havet med deres ødelæggende kræfter - og derfor en lavsæson for turismen, en måned, hvor alt står lidt stille.  Det har Bad Bunny vendt totalt på hovedet. Du kender ham muligvis ikke, men Bad Bunny har de seneste fem år været en af de mest streamede musikere i verden. Kun Taylor Swift har haft større succes end ham.  I nat spillede den puertoricanske superstjerne sin sidste koncert ud af tredive i sin hjemby San Juan. En kaskade af koncerter, som har hevet fans fra hele verden til Puerto Rico og skaffet hjemlandet en indtægt på mere end to milliarder kroner.  I en tid, hvor USA tropper op på arbejdspladser og i familiers hjem for at smide latinamerikanske immigranter på porten, minder Bad Bunny verden om Latinamerikas kulturelle styrke - og stolthed.  Med sin krop, sin stemme - og sin afvisning af latino-m

Vi har udvalgt tre oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre anmelder og skribent Kim Skottes artikel om blandt andet forfatteren Caleb Parkin, der drømmer om insektsex og brugdens læbesmaskskriver.   Derefter læser Ibyen-journalist Laurits Otto sin klumme om, hvad der skete, da han vovede at tage høretelefonerne af i bussen.  Til sidst kan du høre Lars Eriksen læse en artikel om kritik af TV 2 op. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Charlie Kirk sidder i en bil og taler til kameraet, der optager endnu en politisk video til hans følgere. Han taler om drabet på en hvid kvinde i North Carolina. Han taler om drabsmanden, som var tidligere straffet. Og han spørger, hvor længe USA vil finde sig i, at kriminelle går omkring på gaderne. Det blev hans allersidste story på instagram. For få timer senere,  imens han talte for universitetsstuderende på Utah Valley University blev Charlie Kirk dræbt. Politikens Jesper Thobo-Carlsen, har fulgt den uhyggelige stigning i politisk motiveret vold i Amerika. Og drabet på Charlie Kirk er allerede dybt politiseret. For selv om  ingen endnu ved, hvem der skød Charlie Kirk, har Trump og hans republikanske støtter allerede udpeget en ansvarlig: De mener, den amerikanske venstrefløj har blod på hænderne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Engang var Jeffrey Epstein og Donald Trump gode venner. Men hvor tætte var de egentlig, og hvor meget har Trump kendt til Epsteins systematiske overgreb mod mindreårige piger og unge kvinder Og kan Trump selv have deltaget i forbrydelserne? Det er spørgsmål, mange stiller sig. Imens Trump gør det, han har stor erfaring med: Benægt, benægt, benægt. Politikens Anders Tornsø Jørgensen er dykket ned i historien om venskabet, Trump ikke vil stå ved, for at lede efter svarene. Senest er et kryptisk fødselsdagskort dukket frem fra gemmerne – og det belaster Trump, som i forvejen med Epstein-sagen står midt i sin hidtil mest alvorlige krise over for vælgerbasen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er på alle måder en usædvanlig sag, siger Politikens Hans Drachmann. Han dækker sagen, hvor fynske Nadine skriver en kommentar på Facebook og mister sit danske statsborgerskab. Og da det sker, er det ikke nok for Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Han mener, at hun også skal sendes ud af landet. Og hendes børn med. Senest er Højesteret også begyndt at røre på sig i historien om den nu statsløse fynbo – og det kan betyde helt nye spilleregler for Nadines sag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne podcast blev udgivet første gang 9. oktober 2023. Afsløringen af den danske stats spiralkampagne har skabt chok, sorg og vrede i Grønland og i Danmark. Og 24. september skal statsminister Mette Frederiksen (S) til Nuuk for at give en officiel undskyldning. Det var i podcasten ’Spiralkampagnen’ af Celine Klint og Anne Pilegaard Petersen, at det kom frem, hvordan den danske stat havde orkestreret, at op mod halvdelen af alle piger og kvinder i den fødedygtige alder i Grønland fik sat en spiral op. Ofte foregik indgrebet uden samtykke. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er journalist Celine Klint i studiet. Hun fortæller om, hvordan historien blev til, og hvilke reaktioner, podcastens afsløringer har affødt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Katrine er otte år gammel, finder hun ud af, at manden hun kalder far, ikke er hendes biologiske far: hun er donorbarn. På en måde er det forbundet med skam – og derfor taler hun ikke om det. Hun gemmer det væk. Indtil hendes gode barndomsveninde Iben forærer hende en DNA-test i fødselsdagsgave.  Iben er nemlig også donorbarn og har selv taget en test. I første omgang har Katrine ikke lyst, men til sidst kan hun ikke lade være. Og svaret kommer som et chok for Katrine.  Det får hende til at tænke over alt det, hun ikke ved om sit biologiske ophav. Hvad nu hvis hun blev tiltrukket af en, hun er i familie med? Hvad nu hvis hun aldrig får at vide, at hun lider af en arvelig sygdom?  De tanker er Katrine ikke alene med. De seneste år er diskussionen om anonyme sæddonorer vokset herhjemme. Og det har fået hende til at skrive et debatindlæg i Politiken om den tavshed og mangel på deba

Vi har udvalgt tre oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Marie Maschoreck læse sin artikel om konspirationsteorier op. To medieforskere mener nemlig, at mediernes dækning af den slags teorier utilsigtet kan bidrage til deres udbredelse og legitimering. Artiklen bar overskriften 'Macrons stab måtte skrive usædvanligt opslag efter foto af hvid serviet på et bord. Nu kommer forskere med advarsel' Derefter kan du høre Anders Godthjælp Nielsens klumme om årets Tønder Festival og om den opsang, som rapperen Tessa gav festivalen. Til sidst kan du høre om Lars Hedebo Olsen mener, at trods tilbagegang er grund til at være bare lidt optimistisk på vegne af dansk design?  ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan d

Med sit karakteristiske tilbagestrøgne grå hår, hvide tænder og solbrune hud, står Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, og holder tale for sine tilhører. Newsom har taget handskerne af, droppet den kultiverede tone og kastet sig direkte ind i en benhård kamp med USAs præsident Donald Trump. En kamp han kæmper til valgmøder og ikke mindst på sociale medier. Den handler om at bruge Trumps egne metoder til at bekrige Trump – og samtidig udstille og gøre grin med præsidenten.   På den måde er Newsom i gang med at indtage rollen, som den, der kan udfordre Trump og republikanerne ved et kommende præsidentvalg. Men hvad er hans politik? Og hvad med resten af det demokratiske parti – er de enige i Newsoms nye linje? Det fortæller Politikens USA-journalist Jesper Thobo-Carlsen, som har fulgt Newsoms vilde udvikling og er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'.See om

Tirsdag beordrede landets højesteret – helt undtagelsesvis – vores to efterretningstjenester til offentligt at gå ud og indrømme, at Ahmed Samsam har arbejdet for dem som agent. Den højeste retsinstans har dermed tvunget efterretningstjenesterne til at gøre noget, som de normalt aldrig gør.  Hvis den indrømmelse var faldet for nogle år siden, da Ahmed Samsam tryglede og bad efterretningstjenesterne om hjælp, var han sikkert sluppet for flere års fængsel. Så hvordan endte vi her? Det forklarer Hans Davidsen-Nielsen, som i mange år har beskæftiget sig indgående med efterretningstjenesterne og er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.