Du Lytter Til Politiken

Vreden, sorgen og frustrationen var enorm i USA, efter 19 børn og to voksne i sidste uge blev skudt og dræbt i endnu et gruopvækkende skoleskyderi. Amerikanerne er enige om en ting: Skoleskyderierne skal stoppe. Men de er dybt uenige om hvordan. Demokraterne mener, at det skal være sværere at købe skydevåben i USA, hvor der i dag er flere skydevåben end borgere. Republikanerne mener, at den eneste måde at stoppe bevæbnede, onde gerningsmænd er med flere våben. I dagens afsnit fortæller Politikens USA-korrespondent Philip Flores om, hvordan han hver dag sender sine tre sønner i skole i USA. På skoler, der afholder øvelser, så børnene ved, hvad de skal gøre, hvis skuddene lyder. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Onsdag skal danskerne beslutte sig for, om Danmark – for første gang – skal blive en del af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Eller om vi fortsat skal stå udenfor samarbejdet. Som vi har gjort de seneste 30 år. Men en stor del af vælgerne er stadig i tvivl. For det kræver en dyb interesse for EU at lure, hvilken forskel et ja og et nej vil gøre for Danmark. Og den interesse har danskerne ikke umiddelbart. Selvom de er blevet mere EU-positive. Så hvilke argumenter bruger politikerne for at overbevise dem om et ja eller et nej? Og er tvivlerne så mange, at de kan komme til at afgøre valget? Det forklarer politisk reporter Johan Blem Larsen i dagens afsnit af Du lytter til Politiken. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det ligner ikke noget, der er farligt. En pille fra en æske magen til dem, der står på de fleste badeværelser. Og når man har taget den, får man det bedre, eller ligefrem sjovere. Sådan er det begyndt for mange af de unge, der er dukket op på landets skadestuer og misbrugscentre det seneste stykke tid. Det er unge helt ned til 13-14 års alderen, der har taget en overdosis, eller er blevet afhængige af benzodiazepiner og morfinlignende stoffer. Politikens journalist Signe Thomsen har mødt Emil, der fik væltet sit liv af de nye stoffer, der går fra hånd til hånd i Danmark lige nu.Emil er ikke kildens rigtige navn, da han ønsker at være anonym. Politiken kender hans identitet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

’Top Gun’ var 80’erne på steroider. Lange, dvælende billeder af smukke, solbrune mænd, der boltrede sig som kåde hundehvalpe. Når de ikke betvang store farlige maskiner og strøede om sig med oneliners og hvide tandpastasmil. Musikvideo møder Cola-reklame, møder Tom Cruise, før han blev underlig. Det var en film, der blev set af de fleste, og som er et monument over en tid. Men så skulle vi jo alle sammen videre, og derfor blev der aldrig lavet en ’Top Gun 2’. Før nu. Så hvordan opdaterer man ’Top Gun’ og actionhelten Tom Cruise, der bliver 60 år til sommer? Og hvordan får man en god film ud af det? Det svarer Politikens filmredaktør Kristoffer Hegnsvad på. Lige nu befinder han sig på filmfestivalen i Cannes. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der var en gang, hvor godt tv var berømte skuespillere i flotte kostumer, der opførte fantastiske historier, som dygtige forfattere havde fundet på. Den slags kan man stadig få folk til at kigge på. Men i dag er der også virkeligt mange seere til almindelige mennesker, der iført deres eget tøj, vasker op og får børn, fordi det var det, de skulle, den dag kameraet kom forbi. Det er på en måde virkeligheden, men det er også reality. Tv-genren, der er på alle platforme og en del af vores fælles fortælling. De fleste af os kender Mads Skjern, Birgitte Nyborg og hende politikvinden med den færøske sweater. Men vi ved nok også hvem og Biker-Jens, Amalie Szighety og Gustav er. Så da Mr. Reality Himself, Sidney Lee, i sidste uge døde, var det tid til at stoppe op og prøve at forstå, hvad det er, vi har kigget på de seneste 15 år. Det fortæller Politikens Felix Thorsen Katzenelson om i dagens podcast.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Clarksburg er en af de mange små byer, der har skabt det moderne USA. En by hvor drengene kravlede ned i minerne, fandt kul og fyrede op under industrien og gjorde amerikanerne rige. Men minearbejderne kom også op med ondt i ryggen. I mange år dulmede de smerterne med alkohol, men så begyndte de at spise piller. Og lige pludselig var Clarksburg og USA afhængige af smertestillende medicin. Opioid-krisen var i fuld gang, og den har nu kostet en halv million amerikanere livet. Folk, der engang havde arbejde, endte som narkomaner og hjemløse. Og for mange af dem begyndte det med et besøg hos lægen og en recept. Politikens korrespondent i USA Philip Flores er rejst til Clarksburg. Med sig havde han spørgsmålet: Hvordan kunne det ske?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er nogle ideer, der er så enkle, at man med det samme siger: Nå ja, selvfølgelig. Og samtidig så langt ude, at man godt ved, at man aldrig selv ville kunne finde på dem. Som et sugerør, der fjerner alt det farlige i vandet. Eller et net, der ikke kun holder myggen ude, men også slår den ihjel. Manden bag begge ideer hedder Mikkel Vestergaard Frandsen, og siden han opfandt to meget enkle ting, der har reddet tusinder og tusinder af liv, har der været stille omkring den danske eventyrer, opfinder og erhvervsmand. Men Mikkel Vestergaard Frandsen har haft travlt med at bygge et kæmpestort sølvfarvet luftskib og sende det op i stratosfæren. Der skal det hænge og gøre en kæmpe forskel for fire milliarder mennesker. Men hvordan hænger det sammen?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Så skete det igen. En ung mand gik ind i et supermarked i den amerikanske by Buffalo og dræbte 10 mennesker, han slet ikke kendte. Den unge terrorist havde delt sine forberedelser på massedrabet på et lukket chatforum, og han live-streamede massakren. På den måde lignede angrebet andre masseskyderier i Norge, Tyskland, USA og New Zealand. Udover fremgangsmåden har de én anden ting til fælles: Motivet til angrebene er frygten for den store befolknings-udskiftning. Det, nogen kalder, The Great Replacement. Men hvad handler den racistiske teori om? Hvorfor får den en ung mand til at dræbe tilfældige mennesker? Og hvad betyder det, når almindelige politikere og talkshow-værter begynder at tale om den store udskiftning? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Enhedslisten arbejder ikke længere på at få Danmark ud af Nato, og man vil ikke længere ud af EU. I hvert fald ikke her og nu. Det blev nødvendigt at understrege, efter partiet – til sine egne vælgeres overraskelse – havde svært ved at vælge side i kampen mellem Rusland og Nato. På partiets årsmøde i weekenden blev der ryddet op og grundigt ændret på den EU-politik, der har været med til at definere Enhedslisten. Men hvordan endte de gamle kommunisters parti der? Det spørgsmål stiller vi Politikens politiske journalist Cecilie Lund Kristiansen, der var med til årsmødet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det her er historien om en statshemmelighed, som de fleste af os nok egentlig mener, at vi har kendt ret længe, men som regeringen gør sig store anstrengelser for, at ingen skal afsløre. I de her dage kan man opleve et sjældent syn i dansk politik: partilederne forlader Justitsminister Mattias Tesfayes kontor og møder de ventende journalister, men uden deres velkendte talelyst. Mattias Tesfaye fortæller nemlig partiernes ledere, hvorfor han og rigsadvokaten vil tiltale tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen for landsskadelig virksomhed. Men bagefter må partilederne ikke dele den viden med deres partifæller, som skal stemme om noget, de ikke kender baggrunden for.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tusinder fulgte i sidste uge hendes begravelsesoptog gennem Jerusalem, da israelsk politi stormede og tæskede dem, der bar kisten, så de nær havde tabt den. I kisten lå den berømte amerikansk-palæstinensiske journalist Shireen Abu Akleh, der onsdag blev skudt. I 10 år havde hun dækket stort set alt, hvad der er foregået i Mellemøsten for tv-stationen Al Jazeera. Iført hjelm, skudsikker vest og tydelig presse-dokumentation var hun netop ankommet til den palæstinensiske by Jenin for at reportere fra en israelsk militæraktion, da hun blev ramt af skud i hovedet. I dagens afsnit besvarer Politikens tidligere mellemøstkorrespondent, Marcus Rubin, spørgsmålet om, hvordan et enkelt menneskes død i en lang og blodig konflikt kan vækker voldsomme reaktioner verden over. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I 70’erne og 80’erne var Nordirland scene for en blodig konflikt, som hele Europa fulgte med bekymring og frygt. Men siden en fredsaftale i 1998 har der været nogenlunde fred. Nu skal Nordirland for første gange nogensinde ledes af et parti, der ønsker, at landet bliver løsrevet fra Storbritannien og genforenet med resten af Irland. Nemlig det nationalistiske parti Sinn Féin, der aldrig har kappet forbindelsen til terrorbevægelsen IRA. I dagens afsnit fortæller Politikens Storbritannien-korrespondent, Nilas Heinskou, hvad valget kan få af konsekvenser. For Nordirland, for Storbritannien og for Brexit?See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag vil Finland tage første skridt mod at blive medlem af Nato. Og med al sandsynlighed vil Sverige hurtigt følge efter. Det er to historiske beslutninger, som ingen havde set komme. I hvert fald ikke før 24. februar i år, hvor Putin invaderede Ukraine og gjorde de lande, der grænser op til Rusland, utrygge. For kunne det også ske for dem? I dagens afsnit forklarer international kommentator Michael Jarlner, hvorfor Finland og Sverige har stået udenfor forsvarsalliancen indtil nu. Og hvordan Putin vil reagere, nu hvor hans mareridt om et stærkere Nato bliver til virkelighed.See omnystudio.com/listener for privacy information.

At rejse gennem natten mens toget rumler hen ad skinnerne. At ligge i sovevognens mørke og lytte og vågne op i en af Europas store byer. Der er poesi i nattog. Men i begyndelsen af nullerne forsvandt nattogene fra det danske jernbanenet. Nu, i en tid med klimabevidsthed og drømme om et langsommere liv, tørster de rejsende igen efter togrejser om natten. I dagens afsnit fortæller journalist på Politiken Sune Højrup Bencke om sin tur, hvor han satte sig for at genopdage nattoget som transportform på en rejse, der begyndte på en vinterkold station nord for Polarcirklen og sluttede i Syditalien. For hvordan opleves det at rejse med nattog i dag? Og kan nattogene få en ny storhedstid? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Indtil for 14 dage siden var den selverklærede performancekunstner fra Kellerup, Ibi-Pippi Orup-Hedegaard, mest kendt for at være manden, der skiftede juridisk køn for at protestere imod, at man kan. Men siden forrige fredag vil hendes navn for altid være kædet sammen med, hvad hun selv ser som en kunstnerisk happening på Museum Jorn i Silkeborg. En happening, som andre betegner som banalt hærværk. I dagens afsnit fortæller kulturjournalist på Politiken Emil Bergløv, hvad der egentlig skete, da Ibi-Pippi Orup Hedegaard pakkede to slags lim, et lamineret billede af sig selv i et æg og en sprittusch og tog bussen mod Silkeborg. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Journalist på Politiken og vært på ’Du lytter til Politiken’, Bo Søndergaard, har nu i 14 dage rejst rundt i Ukraine med fotograf Jan Grarup. De er nået til storbyen Kharkiv, som er blevet sønderbombet af russerne. De besøger også byen Ruska Lozova, der for nylig blev generobret af ukrainske soldater. Nu strømmer civile ud af de ødelagte huse, og med sig har de grusomme fortællinger om dagene under russisk kontrol. Bo Søndergaard er med en ambulancetjeneste af sted for at redde civile, der uforvarende er blevet ramt af russiske granater. Og han hører om, hvordan en indsatsgruppe har samlet fordærvede lig af russiske soldater ind.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

I 50 år har USA haft fri abort. Men det kan nu være slut. For et lækket dokument fra USA’s Højesteret har vist, at et flertal af dommerne i Højesteret planlægger at underkende den historiske dom, der er grundlaget for retten til abort. Det fik i denne uge chokerede tilhængere af abort på gaden. De ser udviklingen som et voldsomt tilbageskridt for kvinders rettigheder og et tilbageslag for hele det amerikanske samfund. I dagens afsnit forklarer Politikens USA-korrespondent Philip Flores, hvordan USA nåede hertil. Hvorfor abortspørgsmålet altid har været så vigtigt for republikanerne, og hvad det er, ved det spørgsmål, som har gjort det til en af de mest sprængfarlige debatter i landet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Abort har længe været et af de mest omstridte politiske emner i USA. Og i denne uge raser debatten igen, efter at et lækket dokument fra den amerikanske højesteret afslører, at den frie abort er truet i store dele af USA. Lyt til denne serie fra 2019, hvor Politikens daværende USA-korrespondent, Sandra Brovall, rejste rundt i landet for at undersøge abortens amerikanske historie, og hvorfor abort er et af de emner, der splitter amerikanerne mest. I første afsnit møder du Danielle Justice, der har søgt hjælp i en af Ohios få tilbageværende abortklinikker, fordi hun med en ny graviditet og barsel er bange for at miste sit job. Sandra følger hende både før, under og efter den abort, hun har valgt at få foretaget.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Abort har længe været et af de mest omstridte politiske emner i USA. Og i denne uge raser debatten igen, efter at et lækket dokument fra den amerikanske højesteret viser, at den frie abort er truet i store dele af USA. Lyt til denne serie fra 2019, hvor Politikens daværende USA-korrespondent, Sandra Brovall, rejste rundt i landet for at undersøge abortens amerikanske historie, og hvorfor abort er et af de emner, der splitter amerikanerne mest. I andet afsnit besøger Sandra Brovall sydstaten Mississippis eneste tilbageværende klinik, der udfører aborter. Her møder hun aktivisterne Coleman Boyd og Derenda Hancock, som udgør hver deres front i den kamp, der dagligt udspiller sig foran klinikken. En kamp for og imod abort.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Arvingerne efter billedhuggeren Edvard Eriksen vil have en statue fjernet fra havnen i den lille nordjyske by Asaa, eller sagt på en anden måde: have den destrueret. Statuen forestiller en havfrue, og arvingerne mener, at skulpturen er et plagiat af Den Lille Havfrue, Edvard Eriksens verdensberømte værk. I dagens afsnit fortæller kulturjournalist på Politiken Lars Eriksen historien om Den Lille Havfrue og om de arvinger, der nidkært vogter over deres ophavsret,og som sender en regning, hver gang nogen formaster sig til at vise et billede af damen med fiskehalen.See omnystudio.com/listener for privacy information.