Du Lytter Til Politiken

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 825:38:26
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.

Episódios

  • Farvel til politik: Hvad kommer der efter Ellemann?

    23/10/2023 Duração: 17min

    Jakob Ellemann-Jensen forlader politik. Helt. Han trækker sig som formand for Venstre, som økonomiminister og som vicestatsminister. Det fortalte han i dag på et pressemøde på Christiansborg.Politikens politiske analytiker Elisabet Svane fortæller i denne sær-udgave af Du lytter til Politiken, hvorfor det ikke er overraskende, at Jakob Ellemann nu siger farvel. I partiets bagland har der i længere tid været stor utilfredshed med ham.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Hvordan har Taylor gjort verden til Swifties?

    23/10/2023 Duração: 32min

    Taylor Swift er historien om en ung countrysanger, der tog sin guitar og geniale sangskrivning på nakken og krydsede genregrænsen. Hun lagde Nashville bag sig og erobrede hele verden.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens musikredaktør Simon Lund i studiet. Han fortæller om verdens største popstjerne, der ved hjælp af strategisk tænkning og kontrol med sit brand har opbygget en gigantisk fanbase og et decideret popimperium.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • WEEKEND. Kæmpe kasser skyder op i landskabet. Hvad sker der?

    21/10/2023 Duração: 24min

    Tidligere i år kom Politikens Dorte Hygum tilbage til redaktionen fra sit barndomslandskab med en undren: Hvor der engang var bølgende korn og græssende kvæg er der nu enorme lagerhaller – ikke mindst langs de danske motorveje. Hvad laver alle de lagerhaller og hvad skal vi tænke om dem?I denne udgave af weekendpodcasten kan du Dorte Hygum læse den artikel, hun skrev, op.Og husk: Artiklen er bare et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Efterårsoplæsning: Det sker tit i disse uger, at nogen råber efter ham på gaden

    19/10/2023 Duração: 25min

    Dansk-marokkanske Youssef Wayne Hvidtfeldt blev uddannet som skuespiller for ni år siden og har endelig fået sit store gennembrud med hovedrollen som fængselsbetjenten Samir i DR-serien ’Huset’. Han har hele livet vaklet mellem sine etniske identiteter. Han valgte mellemnavnet ’Wayne’ som en hilsen til Batman. Men også for at skabe en balance mellem det arabiske og det danske.Kulturjournalist Michael Bo mødte Youssef Wayne i indre by til en snak om vejen til gennembruddet, hans rolle som ’Samir’ i huset, livet mellem to etniciteter, religion og fædre samt pludselig at være et kendt ansigt på gaden. Artiklen udkom 7. oktober 2023. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Fik du hørt: Hvorfor skal vi spare på alt, når milliarderne fosser ind i statskassen?

    19/10/2023 Duração: 22min

    Dansk økonomi er »bomstærk«. Alligevel har Rødovre Kommune indført ansættelsesstop i skolerne og stop for brug af vikarer. Og på Frederiksberg står skoleeleverne til at vinke farvel til lejrturen.Hvordan hænger det sammen, at landets kommuner må trække sparekniven frem, når kassen er blevet markant større? Det fortæller Per Thiemann om. Han er Politikens redaktør for økonomi og samfund, og han er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Fik du hørt: Klima: Vi er nødt til at tale om oksekødet

    18/10/2023 Duração: 28min

    Det er sjældent en munter oplevelse at høre om, hvordan det står til med klimaet. For der er jo alligevel ikke noget, vi som et enkelt, lille menneske kan gøre ved det.Eller er der? Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er avisens klimajournalist Adam Hannestad. Han foreslår, at vi ser nærmere på ‘spaghetti kødsovsen’, hvis vi vil sænke vores CO2-udledning.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Oplæsning: Julies søn reddede fire andre menneskers liv, da han selv døde

    17/10/2023 Duração: 15min

    Theodor på 9 år blev organdonor, efter han fik hjertestop, og det har familien aldrig fortrudt. Hør historien om Theodor og de liv han reddede her, hvor journalist Signe Thomsen læser sin artikel højt. Artiklen blev første gang bragt 3. juni 2022.Nu er den aktuel igen i anledning af den internationale organdonationsdag 14. oktober, hvor der afholdes forskellige arrangementer rundt om i Danmark, og hvor Sundhedsstyrelsen opfordrer alle til at tale om organdonation med sine nærmeste.»En samtale med venner eller familie kan være en hjælp til at tage stilling til organdonation og samtidig sikrer det, at ens nærmeste kender ens holdning«, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Fik du hørt: Kærestesvindel: Karin tabte sit hjerte og mere end en halv million

    17/10/2023 Duração: 25min

    De seneste år har politiet i Danmark modtaget mere end 800 anmeldelser om kærestesvindel. De danske ofre, der bliver bedraget i deres søgen efter kærlighed på dating apps og sociale medier, har i gennemsnit mistet 130.000 kroner. Bag de skræmmende tal gemmer sig fortællinger om mennesker, der har mistet meget mere end penge.Politikens Line Vaaben har set nærmere på kærestesvindel, og i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller hun Karins historie. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Fik du hørt: Hiphop fylder 50 år – hvad fuck fejrer vi?

    16/10/2023 Duração: 30min

    I dag har hiphoppen fødselsdag. Vi fejrer 50 år med gademusik, oprør, attitude og beats. Med Tupac, Eminem, Kanye og Drake.Politikens musikredaktør Simon Lund er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han tager os med på en tour de chambre i hiphoppens 50 år lange historie. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Vi holder efterårsferie, men…

    16/10/2023 Duração: 47s

    ... vi har mange andre ting, du kan lytte til.Vi har udvalgt nogle af redaktionens favoritafsnit af ’Du lytter til Politiken’, som du kan høre, hvis du ikke fik dem hørt i første omgang.Du kan høre fascinerende, rørende og tankevækkende longreads fra Politiken som oplæste artikler. Eller du kan lytte til Den Levende – hvor Lotte Folke og Eva Eistrup taler om den omsorgsrevolution, der er på vej.Og endelig kan du få Poptillæggets overlevelsesguide til efteråret, hvor Lucia Odoom og hendes gæster guider dig i retning af musik, film og serier til den mørke tid, vi har foran os.Du finder alle vores podcasts i Politikens podcastapp.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • WEEKEND. »Alle lod sig rive med. Jeg lod mig også rive med«

    14/10/2023 Duração: 23min

    Måske var du der selv? Eller måske fulgte du med på tv? Smilene var i hvert fald brede, da Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj tidligere i år talte til folkemængden foran Christiansborg og et enigt Folketing besluttede at donere danske F 16-fly til det krigsramte land. Men hvor var modstanden? Findes der ikke længere en folkelig fredsbevægelse i Danmark? De fredselskere, der er tilbage, undrer sig i hvert fald. Det fortalte de i en stor artikel, som journalist Lea Wind-Friis skrev kort efter Zelenskyjs besøg.Den artikel kan du høre eller genhøre hende læse op i dagens udgave af weekendpodcasten.Og husk: Artiklen bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Firmaer i Europa hjælper diktatorer og slyngelstater med at overvågne deres fjender

    13/10/2023 Duração: 17min

    ‘Predator’ kan trænge ind på en mobiltelefon og få adgang til alt indhold, kamera og mikrofon. Helt uden at man opdager det. Det superavancerede spywareudstyr er blevet brugt af diktatorer og slyngelstater til forfølgelse af systemkritikere og politiske modstandere. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens graverjournalist Carl Emil Arnfred i studiet. Han har sammen med Jesper Thobo-Carlsen og et kæmpe internationalt netværk af journalister været med til at grave spywareverdenens mørklagte historier frem.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Balletskoleelev: »Jeg får ondt i maven, når jeg er på Kongens Nytorv, fordi der er så meget traume«

    12/10/2023 Duração: 27min

    Som 13-årig bliver Isabel optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole. Da hun kommer i puberteten hører hun fra de voksne på skolen, at hendes krop er for stor og uæstetisk. I takt med at den magiske forestilling om teatret smuldrer, udvikler Isabel en spiseforstyrrelse og taber 14 kilo på et halvt år. Politikens journalister Emilie Mørk og Ida Herskind har talt med 48 tidligere elever på Det Kongelige Teaters Balletskole. 30 af dem har oplevet, at lærere på skolen gentagne gange har opfordret dem til at tabe sig. 17 af dem fortæller, at de har udviklet spiseforstyrrelser som følge af skolens kultur og kropsidealer. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Emilie Mørk om den dunkle bagside af Danmarks berømte balletskole. Og de tidligere elever Isabel Dokkedal og Klara Maj Stockmarr fortæller, hvilke spor deres balletskolegang har sat hos dem. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Historien om familien, der føler sig forfulgt af politiet

    11/10/2023 Duração: 20min

    I april sidste år forsvandt en 16-årig dreng fra Vejle. En dreng uden ridser i lakken – en genert fodbolddreng, siger dem, der kender Farhad. Han forsvandt en aften, hvor fire civilklædte betjente holdt i deres bil uden for hans families hus, da han og hans storebror kom hjem. Farhads familie har længe følt sig forfulgt og chikaneret af det lokale politi. Og de har videooptagelser, der dokumenterer, at politiet må have talt usandt om, hvad der er sket, når politiet har haft en af sine mange konflikter med familien. Politikens journalist Frauke Giebner skrev sidste år historien om Farhad og hans familie. Og den historie er nu blevet til en meget omtalt dokumentar på DR.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Israel: »Det er chok, det er panik, det er vrede«

    10/10/2023 Duração: 29min

    Lørdag morgen fløj tusindvis af raketter ind over Israel, mens Hamas-soldater i et koordineret angreb infiltrerede grænsen fra Gaza, hvor de jagtede og dræbte civile i hundredvis.Jotam Confino, der er reporter for CBS News, vågnede samme morgen af de enorme brag, han kunne høre over sin lejlighed i Tel Aviv. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Jotam Confino om de mennesker, han har talt med, og de ødelæggelser, han har overværet. Og han beskriver den virkelighed, israelerne og palæstinenserne nu står over for. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • De var helt ned til 13 år – og fik spiral uden samtykke

    09/10/2023 Duração: 24min

    Afsløringen af den danske stats spiralkampagne har skabt chok, sorg og vrede i Grønland og i Danmark.Det var i podcasten ’Spiralkampagnen’ af Celine Klint og Anne Pilegaard Petersen, at det kom frem, hvordan den danske stat havde orkestreret, at op mod halvdelen af alle piger og kvinder i den fødedygtige alder i Grønland fik sat en spiral op. Ofte foregik indgrebet uden samtykke.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er journalist Celine Klint i studiet. Hun fortæller om, hvordan historien blev til, og hvilke reaktioner, podcastens afsløringer har affødt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • WEEKEND. For første gang fortæller han om sit liv i USA og mordet på kæresten og det traume, han lever med nu

    07/10/2023 Duração: 36min

    I denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du lytte til én og kun én artikel. Men sikke én! ’For første gang fortæller han om sit liv i USA og mordet på kæresten og det traume, han lever med nu’.Sådan lød overskriften på det interview, Politikens Erik Jensen tidligere på året lavede med musiker Sune Rose Wagner. Og det er er dét gribende interview, du kan høre Erik Jensen læse op i denne podcast, som derfor også er en anelse længere end den plejer at være.  Og husk: Interviewet bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Hvorfor er landbruget gået fri efter drabet på havbunden?

    06/10/2023 Duração: 25min

    Engang havde vi vand med fisk, muslinger og ålegræs. Og en sandbund, der føltes hård mod fodsålerne. Nu er det plumret, grumset og livløst. I årtier har forskere advaret politikere om landbrugets ansvar for det livløse hav, mens skiftende regeringer ikke har formået at vise handling. Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff fortæller om landbrugets rolle i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Har Kina allerede toppet?

    05/10/2023 Duração: 22min

    25-årige Shuo Sun fra Shanghai er en af de tusinder af unge kinesere, som føler sig presset af landets krævende arbejdskultur. Hun har en kandidatgrad i international business og var kommet godt i gang med karrieren, da hun sagde sit job op, fordi arbejdspresset gjorde hende syg. Unge som Shuo Sun kan komme til at true det kinesiske væksttog, som i årtier har buldret fremad. Og det er ikke den eneste udfordring, Kinas økonomi står med, fortæller Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft. For den stærke kinesiske byggebranche er midt i et kollaps – og senest er landets store byggematador Hui Ka Yan sat i husarrest. Er Kinas økonomi i krise?See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • 4. oktober: Tupac – en myte bliver genoplivet efter 27 år

    04/10/2023 Duração: 30min

    Da den amerikanske rapper Tupac Shakur døde i 1996, var det som i en scene taget ud af de brutale tekster i den gangsta rap-genre, hvor han var en af de allerstørste stjerner. En hvid Cadillac kørte op på siden af Tupacs nye BWM, rullede vinduet ned og affyrrede en Glock 22, der ramte rapperen med fire skud. Amerikansk politi anholdt i sidste uge en mand for mordet på Tupac Shakur – 27 år efter, det fandt sted.I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er kulturjournalist, forfatter og radiovært på P6 Beat, Niels Fez Pedersen i studiet. Han fortæller historien om den komplekse rapper Tupac Shakur, som nærmest har fået mytisk status. Og han fortæller om, hvordan udviklingen i rapperens mordsag kan være en så kæmpe nyhed i verden efter så mange år.See omnystudio.com/listener for privacy information.

página 41 de 104