Du Lytter Til Politiken

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 825:38:26
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Med Politikens daglige nyhedspodcast Du lytter til Politiken i ørerne vil du på 20 minutter få én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Mandag og fredag kan podcasten høres af alle. Ugens tre øvrige afsnit er kun for Politikens abonnenter. Værter er Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen.

Episódios

  • Strejkeramt: Velkommen til Skandinavien, Elon Musk

    06/12/2023 Duração: 27min

    Mekanikerne på Teslas værksteder i Sverige har nedlagt arbejdet. Og nu vil elektrikere, autolakerere eller havnearbejdere heller ikke røre den ikoniske el-bil. De prøver at tvinge verdens rigeste mand, Elon Musk, til at skrive overenskomst med sine medarbejdere.Men hvordan vinder man over en mand, der har revolutioneret vores syn på elbiler, sendt mennesker i rummet og er godt i gang med at ændre spillereglerne i den globale diskussionsklub på det sociale medie X?Ole Hall er journalist, forfatter til bogen ‘Techmogulen Elon Musk’ og dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han fortæller om, hvad de svenske mekanikere kan stille op mod Musk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Hvordan blev Aula en slagmark for lærere og forældre?

    05/12/2023 Duração: 32min

    Aula skulle have været et digitalt mødested, hvor lærere og forældre kunne stikke hovederne sammen for at give børnene en tryg hverdag i skolen. Men Aula er endt som en kampplads for pressede lærere og utilfredse forældre. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller debatredaktør Susan Knorrenborg om den udskældte platform, og hvordan den fungerer som arena for diskussioner om alt fra madpakker til udklædningsregler. Og så peger hun på, at Aula blot er et symptom på nogle langt større og dybere problemer. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Sådan vandt Sam Altman kampen om kunstig intelligens

    04/12/2023 Duração: 27min

    Det var en gang, hvor biler gjorde folk bange. Det gjorde robotter og computere også. For hver gang teknologien tager et stort spring, bliver vi bange for, at den lander det forkerte sted. Og nu frygter vi kunstig intelligens. Derfor fulgte hele verden med, da virksomheden bag ChatGPT, OpenAI, i november fyrede sin chef Sam Altman. For opgøret handlede om risikoen for, at den kunstige intelligens kan blive farlig. Hvordan startede slagsmålet? Og skal vi være bange for kunstig intelligens? Det spørger vi Politikens techredaktør Michael Jarlner om i dagens afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • WEEKEND. Husker du corona-julen, hvor de sygehusansatte blev spist af med et honninghjerte?

    02/12/2023 Duração: 30min

    Det skal blandt andet handle om honninghjerter og kvindearbejde i denne uges weekendpodcast fra Politiken, hvor vi giver dig smagsprøver på nogle af de mange artikler, som os, der skriver dem, selv læser op. I dag kan du høre disse tre artikler: Først er det Mathias Krygers anmeldelse af den nye udstilling ’Kvindeliv’ på Arbejdermuseet Dernæst læser Kristoffer Frederik Nørager Møller sit interview med chefdirigent i DR Big Band, Miho Hazama Og endelig kan du høre Clara Underdahl læse en feature fra Københavns Lufthavn, hvor hun og Berfin Erdem har mødt nogle af de tusindvis af gæster, der hver dag passerer gennem det trafikale knudepunkt. For hvem er de egentlig? Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystu

  • COP28: Skal vi grine eller græde?

    01/12/2023 Duração: 25min

    Så skal vi til det igen. Der er klimatopmøde. Vi er nået til COP nummer 28 i rækken, som sædvanlig er klodens fremtid på spil, og som sædvanlig ser det hele kulsort ud. Og så måske alligevel ikke. For et eller andet sted i værtslandet Dubais oliegennemtrukkede ørkensand, ligger der måske et håb. Det siger Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff, som er på vej til klimatopmødet. I dag skal han forklare, hvordan de to ugers gruppearbejde kan gøre en forskel. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Tre bogstaver, der kan ødelægge en fest. Og et liv

    30/11/2023 Duração: 21min

    Det er en af de gode fest. Gæsterne fylder dansegulvet og hygger sig i lokalets hjørner. Men der er kommet noget andet end glæde med ind ad døren. Det hedder GHB og er et syntetisk stof, som er godt at feste på. Men som også kan få alting til at ende helt galt. GHB er blevet så stort et problem på klubberne, at dem som holder festerne, har fået nok. Og gør noget, de aldrig har gjort før. I dagens afsnit har vi besøg af Lucas Arturo Ramsøe Willkens, der skriver om alt det, der sker i byen – og har talt med en masse mennesker om GHB.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Sådan har krigen gjort Hamas stærkere end nogensinde

    29/11/2023 Duração: 27min

    Tusindvis af palæstinenserne fyldte gaderne på Vestbredden, da befriede fanger fra israelske fængsler vendte hjem denne weekend. Det var et sjældent øjeblik af triumf for alle palæstinensere. Men selv om scenen udspillede sig på Vestbredden – selvstyrets domæne – var det et andet flag, der dominerede i menneskemængden. Hamas grønne flag. For det var dem, der skaffede de palæstinensiske fanger fri. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Anders Jerichow, hvordan krigen har gjort Hamas stærkere end nogensinde. Ikke bare blandt palæstinensere, men også i forhold til Israel. Og resten af verden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Hvorfor gør politiet (næsten) aldrig noget forkert?

    28/11/2023 Duração: 22min

    Politiet har monopol på at udøve vold, og det har de fleste af os det fint med. Men de seneste par år er antallet af klager over politiet mere end fordoblet. Og de sidste par måneder har danske betjente spillet en uheldig hovedrolle i nogle spektakulære nyhedshistorier. Mange af de sager ender hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, men langt de fleste bliver afvist. Hvorfor? Det forklarer journalist Frank Hvilsom i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Teddy ville dø den dag, og det skulle han nok selv bestemme

    27/11/2023 Duração: 27min

    Teddy Lauridsen bestemte selv, hvornår han skulle dø. Han puttede en masse medicin i en flaske med saftevand og drak det. Hvor han fik medicinen, og hvem der hjalp ham de sidste timer, får du ikke at vide. For i Danmark er det ulovligt at hjælpe mennesker med at tage deres eget liv. Indtil videre. Regeringen har nemlig nedsat et udvalg, der skal komme med et bud på »en dansk model for en mere værdig død«. Men Teddy Lauridsen kunne ikke vente så længe. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Line Vaaben om de sidste måneder, dage og timer af Teddy Lauridsens liv.Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • WEEKEND. 5 hjerter til ny storfilm. 2 hjerter til dansk band. Og en nyhed om balletskolen

    25/11/2023 Duração: 22min

    Så er det igen blevet lørdag og tid til en weekendpodcast fra Politiken. Hvor vi giver dig smagsprøver på nogle af de mange artikler, som vores skribenter selv læser op for dig. Denne gang kan du høre tre artikler læst op af Kim Skotte, Pernille Jensen og Emilie Mørk. Først skal vi høre hvor mange anmelderhjerter Kim Skotte giver til en ny storfilm om Napoleon (02:33) Dernæst får Pernille Jensen ordet. Hun har anmeldt det nye album fra danske Scarlet Pleasure (10:25)Til slut vil Emilie Mørk læse en nyhedsartikel om Det Kongelige Teaters Balletskole op, som hun skrev og udgav sammen med Ida Herskind tidligere på ugen. Den handler om psykisk og fysisk vold mod børn (15:12) Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee

  • Lærere mobber ballettens børn

    24/11/2023 Duração: 30min

    Mange danske balletdansere tog deres første skridt ind i dansens verden på Det Kongelige Teaters Balletskole. Men inde bag skolens mure gemmer sig en grim historie. For en måned siden fortalte vi om elever, der udviklede spiseforstyrrelser på balletskolen, fordi de fik at vide, at de var for tykke, eller så forkerte ud. Efterfølgende begyndte beskederne at vælte ind i mailbakken hos Emilie Maarbjerg Mørck og Ida Herskind, der skrev artiklerne. Beretninger om lærere, der mobber og ydmyger deres elever. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Ida Herskind næste kapitel i beretningen om balletskolen. Om en skole, der ikke kan passe på de børn, den bliver betroet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Sådan vinder Trump det næste præsidentvalg

    23/11/2023 Duração: 25min

    Om et år kan Donald Trump igen være nyvalgt amerikansk præsident. Faktisk ville han nok vinde, hvis amerikanerne stemte nu. Det siger målingerne, og selv om meget kan ske på 12 måneder, virker tanken om Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus pludselig mere virkelig. Men hvor tæt er han på? Og hvilke benspænd skal han forbi for at blive præsident igen? Det spørger vi Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang om i dagens afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Er krigen ved at vende i Ukraine?

    22/11/2023 Duração: 24min

    Det var næsten som om, vi havde glemt krigen i Ukraine. Men for nyligt skete der pludselig noget. En gruppe ukrainske soldater krydsede Dnepr-floden tæt ved byen Kherson og gik i land på den side, russerne har besat. Det lød som et gennembrud. Men er det reelt det? I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken fortæller journalist Jacob Svendsen om det, der skete ved floden, og hvad det kommer til at betyde for krigens fremtid.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Vi ser flere gyserfilm end nogensinde før. Hvorfor?

    21/11/2023 Duração: 24min

    Pandemier, der tager livet af millioner af mennesker. Blodige krige, hvor hele byer lægges i ruiner. Og klimakatastrofer, som efterlader kloden livløs. Man skulle tro, at vi fik nok at den slags i den virkelige verden. Bare ved at se ud ad vores vinduer og følge med i strømmen af nedslående nyheder, der vælter ud af både gamle og nye medier. Så hvordan kan det være, at vi i dag ser flere gyser- og skrækfilm end nogensinde før? Filmanmelder på Politiken Joakim Grundahl har netop været på verdens største festival for gyserfilm og set, hvad det er, vi skræmmer hinanden med for tiden. Og hvad vi egentlig får ud af det?See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Hun beskytter Grønlands børn: »De voksne dækkede over hinanden«

    20/11/2023 Duração: 22min

    Selv om mange børn har det godt i Grønland, lever alt for mange børn og unge med omsorgssvigt, fattigdom, seksuelle krænkelser og selvmord. Og med tabuer og en tavshedskultur, der blandt andet kommer af social kontrol og magtstrukturer i de små samfund. Aviâja Egede Lynge er børnetalsmand i Grønland og leder af MIO, der er landets børnerettighedsinstitution. Det er hendes arbejde at få den sandhed frem, der viser den mørke virkelighed, udsatte grønlandske børn og unge lever i. Da hun, som er socialantropolog, begyndte som børnetalsmand for ni år siden, var sandheden ofte ilde hørt, siger hun. Men et skifte er på vej.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Troels Lund Poulsen: Vindbøjtel, omstillingsparat eller en mand af tiden?

    18/11/2023 Duração: 25min

    Troels Lund Poulsen er Venstres nye formand. I den anledning udsender ’Du lytter til Politiken’ det portræt af Venstres nye formand, som vi har lavet i vores politiske podcast ’Uden for citat’. Portrættet kan høres af alle. Men hvis du hver uge vil kunne lytte til ’Uden for citat’ og få de bedste historier fra Christiansborg, så skal du være abonnent. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop.I dag bliver Troels Lund Poulsen kåret som formand for Venstre. Hvad kan vi lære af at studere hans fortid, de mange kurs-skift, magtkampene og sagen, der fik folk til at kalde ham spedalsk? Bo Søndergaard er vært, Elisabet Svane gør dig klogere.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • WEEKEND. Kom i seng med Robbie Williams

    18/11/2023 Duração: 20min

    Den har været en tur i naturen. Den anden har været en tur tilbage i 1990’erne for at finde inspiration. Den tredje er bare blevet liggende derhjemme i sin seng. Peter, Marie Louise og Robbie har det til fælles, at de er musikere. Og så er de hovedpersoner i denne udgave af Politikens weekendpodcast. Peter Rosendal, der på sin nye plade har optaget og indarbejdet naturens lyde, bliver interviewet af Mads Justesen interviewet (minuttal 02:46) Den nye plade af ML Buch – som Marie Louise Buchs kunstnernavn lyder - har Lucia Odoom anmeldt (10:06)Og den sidste artikel, du kan høre læst op i dag, er Pernille Jensens anmeldelse af en ny Robbie Williams-dokumentar på Netflix, som er optaget i hans soveværelse (15:40)Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive

  • Alle græder på TV. Bortset fra den sorte kvinde

    17/11/2023 Duração: 26min

    Tårer er overalt i film og på tv. De rige græder i tv-serien ’Succession’. De fattige græder i tv-serien ’Maid’. Selv Barbie, der ellers lever i en lyserød og sorgfri verden, lader tårerne strømme ned ad sine kinder. Men der er én gruppe, som aldrig får lov til at græde på skærmen. Den sorte kvinde. Det har Lucia Odoom, der er podcastvært og anmelder på Politiken, skrevet et essay om. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller hun, hvorfor sorte kvinder ikke får lov til at blive forløst igennem gråd og tårer - og hvordan det er et problem for os alle sammen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Angreb på Danmarks infrastruktur: Er vi midt i en cyberkrig?

    16/11/2023 Duração: 18min

    Forleden kom det frem, at Danmarks infrastruktur tilbage i maj var udsat for det så vidt vides alvorligste cyberangreb nogensinde. I en rapport fra de danske forsyningsselskabers cybercenter, SektorCERT, bliver angrebet beskrevet i detaljer, og der udtales bekymringer om sikkerheden.Politikens Jakob Hvide Beim fortæller i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ om angrebet, der muligvis er iværksat af en fremmed magt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Kan bombningen af Gaza udvikle sig til en storkrig?

    15/11/2023 Duração: 22min

    Israel har placeret sine tanks tæt på Al-Shifa-hospitalet i Gaza By. Her opholder 2.000-3.000 patienter, personale og civile sig, som håber på, at hospitalet kan beskytte dem.Hvorfor truer Israel med at angribe Gazas største hospital, når selv deres allierede advarer kraftigt imod det? Det svarer Politikens internationale kommentator Michael Jarlner på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’, hvor han også vurderer, om bombningen af Gaza kan udvikle sig til en større krig. See omnystudio.com/listener for privacy information.

página 39 de 104