Du Lytter Til Politiken

I oktober 2023 angriber den palæstinensiske organisation Hamas, som er på EU’s og USA’s terrorlister, Israel og dræber 1.200 mennesker. Nogle måneder efter angrebet sætter en 28-årig fynbo sig til tasterne og skriver en kommentar til en artikel på Politikens Facebookside om, at 7.000 børn er blevet dræbt i Gaza. »Der har været krig i 73 år, men først nu slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund! Det ville ethvert andet folk gøre«, skriver hun. For den kommentar bliver hun meldt til politiet. I slutningen af februar i år får kvinden så en besked i sin e-Boks, hvor der står, at hun vil miste sit danske statsborgerskab, som hun ellers har haft, siden hun som niårig blev adopteret af sin danske stedfar. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens Hans Drachmann historien om den fynske kvinde og om et retssystem, som i de he

Demokraatit - et parti, vi i Danmark dårligt nok har hørt om, blev valgets helt store vinder i Grønland. Men hvorfor stemte så mange grønlændere på det social-liberale parti, der indtil tirsdag havde en forholdsvis beskeden størrelse? Og hvad kommer valget til at betyde for, hvordan Grønland nu vil håndtere Donald Trumps kontante frieri? I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller nordisk korrespondent Claus Blok Thomsen, hvad valgresultatet kan bringe med sig. For han oplevede selv valgnattens overraskelser på allernærmeste hånd.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er fem år siden, Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, og meget er, som det altid har været. Men selv om vi går begge veje rundt om Søerne i København igen, går nogle alligevel rundt med følelsen af, at noget har ændret sig. Og når vi løfter blikket, ser verden også helt anderledes ud. I det her afsnit ser Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen tilbage på coronatiden. En tid, der har vist forskerne, at vi i Danmark generelt har en høj tillid til hinanden og til systemet. Men der var også en gruppe borgere, som fuldstændigt mistede tilliden til de danske myndigheder under corona. Og de har ikke fået den tilbage.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag er der valg i Grønland. Midt i en ny virkelighed, hvor USA’s præsident siger til den amerikanske kongres, at han regner med, at USA ”får” Grønland – på den ene eller den anden måde. Imens kongressens medlemmer griner. Situationen har chokeret Grønland helt op i regeringstoppen, hvor kilder taler om frygten for amerikansk besættelse. Imens bliver andre dog tiltrukket af Trumps løfter om at gøre grønlænderne rige. I det her afsnit fortæller Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen, hvad kampen om Grønland betyder for landets stærke leder, Múte B. Egede, som i flere år netop har lagt afstand til Danmark for også at finde partnerskaber i resten af verden –men som nu direkte kritiserer Trump og måske får brug for Rigsfællesskabet på nye måder.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er nogle mysterier, vi bare ikke kan lade ligge. Og som nærmest bliver en besættelse for millioner af mennesker, der bliver så opslugte af gåden, at de graver sig langt ned i den i forsøget på at finde deres egne forklaringer på det uforklarlige. Et moderne mysterie er passagerflyet MH370 med 239 sjæle om bord, som på en klar nat pludselig forsvinder fra alle radarer. Og bare er væk. 11 år er der gået, uden at de pårørende til de 239 ombord på MH370 har fået svar på, hvad der skete med deres kære. Mysteriet er stadig langtfra løst, fortæller Politikens Tina Krongaard. Men noget er der sket. For nu bliver eftersøgningen af vragdele genoptaget.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du komme en tur med til Japan. Eller i hvert fald komme med på en overflyvning af aktuel japansk litteratur. Din læseguide er Kim Skotte. ’Nogle bruger arkiver, han taler med de døde’ er overskriften på dagens anden artikel, som er et forfatterinterview skrevet og læst af Felix Thorsen Katzenelson   ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I næsten to timer stod Donald Trump i den amerikanske kongres og skiftevis pralede og lovede. Men lytter man godt efter hans første store tale siden sin tiltrædelse, kan man måske også høre noget andet. En vis nervøsitet ved udsigten til den handelskrig, han selv truer verden med. En lille åbning for, at fred i Ukraine også skal være »retfærdig«. Og så fik han – måske utilsigtet – tilhørerne til at grine… ad Grønland. I dagens afsnit spørger vært Nils Thorsen musikredaktør og USA-kender Simon Lund og udlandsreporter Jesper Thobo-Carlsen, om Donald Trump endelig er blevet bange for følgerne af sin egen politik. Og hvilke af sine valgløfter han ikke kan tåle at svigte.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er ikke mange lande i verden, man kan beskylde for, at krigen i Ukraine ligefrem har gjort dem rigere. Men ét sted – ikke langt herfra – kan de ikke løbe fra det. For i takt med, at der blev lukket for russisk gas til Europa, blev der skruet op for den norske. Og hvad der blev sendt den anden vej, var dynger af penge. Mellem 800 og 1000 milliarder danske kroner. Lige så meget som hele Europa har givet Ukraine i løbet af krigens tre år. Alligevel skal man langt ned ad listen over dem, der har støttet ukrainerne mest, for at finde Norge. 17 milliarder kroner blev det til sidste år mod hele 27 milliarder fra lille, olieløse Danmark. Men skylder man virkelig – bare fordi man er rig og har tjent godt på krigen – også at gå i spidsen, når det gælder om at hjælpe med at vinde den? Det spørger vi Politikens EU-korrespondent, Karin Axelsson, om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politike

Der er EU-topmøder, som vi kender dem. Altså hvor 27 statschefer mødes og kindkysser, flytter nogle kommaer, får tyskerne til at betale og bliver enige om at være uenige om, hvad det europæiske fællesskab egentlig skal bruges til. Og så er der topmødet torsdag. Det første i en forandret verden. Og det er nødt til at blive helt anderledes. EU har taget verdens længste tilløb. Men nu skal der springes. For i løbet af et par uger har den amerikanske præsident trukket sig fra Europa, vendt Ukraine ryggen og antydet, at han ligefrem ser EU som en fremtidig modstander, han gerne vil underminere. Så nu skal regeringscheferne finde ud af, hvordan Europa kan klare sig uden USA. Forsvare både Ukraine og os selv. Og begge dele på rekordtid. Men hvordan gør man det? Det spørger vi EU-korrespondent Karin Axelsson om i dagens afsnit af Du Lytter Til Politiken.See omnystudio.com/listener for priva

Oscar-festen ligner altid noget fra en anden verden med sit overdådige show af skønhed og rigdom. Men da Hollywoods mest glamourøse show søndag gik i luften, var kontrasten til virkeligheden måske allerstørst, da skaberne bag dokumentarfilmen ’No Other Land’ lod sig hylde. For her stod en palæstinenser og israeler side om side og kaldte sig for »brødre«. Og sammen kritiserede de Israels bosættelser på Vestbredden, som filmen dokumenterer. At en palæstinenser og en israeler på den måde rækker ud til hinanden, giver nok ikke for alvor grund til at tro på, at en fredelig fremtid er nær. Men det lillebitte lys af håb, de to filmfolk tænder, er der i den grad brug for. Det fortæller Marcus Rubin, tidligere Mellemøsten-korrespondent, i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’. For – som også filmfolkene peger på – må der v&ae

Må man slå tre små grise ihjel ved at lade dem sulte og tørste og kalde det et kunstværk, fordi man synes, at det siger noget vigtigt om verden, og fordi man mener, at det måske endda kan forhindre langt større lidelser? Kunstneren Marco Evaristti har været der før. Flere gange. Mange vil huske hans værk ’Helena’ fra år 2000. Det bestod af 10 blendere med vand og levende akvariefisk og var udstillet på kunstmuseet Trapholt i Kolding. Og her kunne publikum så med et tryk på en knap starte blenderen. Nu er det så ikke akvariefisk, der risikerer livet. Men smågrise.  Og så blusser gamle skænderier op. Om hvad kunst egentlig er og skal, og hvad kunstnere har lov at skabe af smerte og ødelæggelse for at få os andre til at tænke forfra.  Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er kulturreporter på Politiken Emil Bergløv, som har fulgt begive

Fredag aften stod journalist og podcastvært Bo Søndergaard i sit køkken, mens 'Bezzerwisserne' kørte på TV2 News. Pludselig blev programmet afbrudt, og skærmen blev fyldt med en gul bjælke og billeder han aldrig glemmer. I det Hvide Hus sad Ukraines præsident Zelenskyj på kanten af en fin gylden stol og skændtes med USA’s præsident, Trump, og hans vicepræsident, JD Vance. Det var – og er stadig – svært at forstå, hvad der egentlig skete. For hvad betyder det for den blodige krig midt i Europa? Og for den virkelighed, vi troede, vi levede i? Det, der skulle have været begyndelsen til et møde om en fred i Ukraine, blev til noget, der lignede begyndelsen på enden af USA’s støtte til Zelenskyj. Og en gave til Vladimir Putins Rusland. Og så blev Ukraines præsident smidt ud af Det Hvide Hus. I den her særudgave ringer Bo Søndergaard til tre af sine kollege

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først læser Thomas Michelsen en anmeldelse af et nyt Mozart-album op. Overskriften er: 'Hans far blev udødelig. Selv blev han glemt. Det er urimeligt' Dagens anden artikel er læst af Camilla Stockmann. Det er et interview med Brian Mikkelsen om genopbygningen af Børsen og har overskriften: '»Altså, jeg er helt sikker på, at det er min skæbne«   ----------------- Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

En guldbelagt statue af Donald Trump, en skyskraber med teksten 'Trump Gaza' og en stemme der synger »Trump Gaza is finally here«. Det er indholdet i en video, som Trump repostede i denne uge. Hvad siger det om hans humor og skamløshed? Elon Musk har sendt mails ud til offentligt ansatte, hvor han beder dem redegøre for, hvad de har udrettet i løbet af den forgangne uge. Det har fået ellers MAGA-tro chefer til at skrive til deres ansatte, at de ikke behøver at svare. Så DOGE-projektet, der også var vildere, end man overhovedet havde forestillet sig, har måske nået en grænse? Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj forventes at ankomme til USA i dag fredag for at underskrive mineralaftale. Hvorfor gør han det? Med i studiet er musikredaktør Simon Lund og USA-journalist Jesper Thobo-Carlsen. Vært er Nils Thorsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

På en måde er Grønland og Danmark allerede gået hver til sit. Nemlig i den debat, der raser efter at Donald Trump har vist interesse for at eje Grønland. Begge steder bliver ordet ’selvstændighed’ selvfølgelig brugt flittigt. Alligevel skulle man næsten tro, at der ikke bare var tale om to forskellige debatter, men snarere om to forskellige verdener. I Grønland handler det ikke mindst om at sætte ord på den smerte, de overgreb og den forskelsbehandling, Danmark gennem tiden har udsat grønlændere for. I Danmark er vi mere optaget af den usikre fremtid, rigsfællesskabet går i møde, hvis Donald Trump sætter handling bag sine ord. Når altså ikke det hele lige pludselig handler om lødigheden af en bestemt DR-dokumentar. Og selv vreden over den retter sig i to forskellige retninger i Grønland og i Danmark. Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Polit

Onsdag aften mødtes Politikens chefredaktør Christian Jensen og hundrede læsere i Politikens foredragssal for at tale med statsminister Mette Frederiksen om Europas fremtid og Danmarks vej gennem en fortsat mere usikker tid. Du kan høre samtalen i sin helhed her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danske børn og unge trives dårligt. Siger vi. De er utrygge som aldrig før. Plaget af angst, har ADHD, er deprimerede og har lavt selvværd. Og nu har vi efterhånden hørt det så mange gange, at mange af os også selv er begyndt at sige det – og underholde med, hvorfor det efter vores mening er gået så galt. Trivselskrise kalder vi det. Så regeringen har bedt en Trivselskommission finde ud af, hvor galt det står til. Og hvad vi kan gøre ved det. Og nu er kommissionen så vendt tilbage med svar. Og nogen af dem vil nok overraske mange. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er formanden for Trivselskommissionen, Rasmus Meyer, der til daglig er forstander på Krogerup Højskole. Vi spørger, hvad det er, der er sket med den danske barndom og ungdom. Og hvad han mener med, at børn af stærke forældre overhaler svagere forældre i køen, fordi det nu bare drejer sig o

Hvad ville Jesus have sagt, hvis han havde levet i dag? Det er der sikkert mange, der selv mener, at de godt kan sjusse sig frem til. Men der er kun én, som over en milliard mennesker lytter til, når han vejer tidens store spørgsmål på kristendommens vægt. Nemlig Paven i Rom. Så når han bliver indlagt, som i de her dage, er der mange verden over, der holder vejret. Det er nemlig alt andet end ligegyldigt, hvem der sidder i Vatikanet og udstikker den katolske kurs i en omskiftelig verden.  Har homoseksuelle lige så meget ret til at blive gift i kirken – eller til at blive præster som heteroseksuelle? Skal præster leve i cølibat – med risiko for, at flere misbruger børn seksuelt? Og skal man afsløre dem eller gå stille med dørene for ikke at støde flere fra kirken? Og er et kapitalistisk samfund, hvor springet mellem rig og fattig ser ud til kun at vokse, overhovedet foreneligt med den k

I nu tre år har krigen i Ukraine været en intens og blodig kamp om territorium. For det hele handler jo om, hvor meget land russerne og ukrainerne hver især sidder på, når freden engang kommer. Men nu handler det åbenbart pludselig også om noget helt andet. Nemlig om sjældne jordarter, som ukrainerne skal give – ikke russerne, men amerikanerne – for at få fred. Donald Trump kræver nemlig 'tilbagebetaling' for USA's tidligere militære bistand.  Politikens Jacob Svendsen har i mange år dækket forsvars- og sikkerhedspolitik og skrevet om sjældne jordarter i Grønland. Men hvad har sjældne jordarter at gøre med fred i Ukraine og hvorfor dukker de for tiden op i en række konflikter i verden? Det spørger vi ham om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mandag er det tre år siden, den ukrainske virkelighed blev slået itu. Over natten begyndte Rusland sin invasion og forandrede Ukraine for altid. Vlad på 10 år, Tymofii på 12 og Mischa på 14 er nogle af dem, hvis liv aldrig bliver det samme igen. De tre ukrainske drenge bor i Danmark og går i danske skoler med danske klassekammerater. På mange måder lever de et drengeliv, der ligner de fleste andres. Men de tre drenge er flygtninge. Og de aner ikke, hvilken fremtid de har foran sig. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller fotograf Nicolai West de tre drenges historie.See omnystudio.com/listener for privacy information.