Mediano Håndbold

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 547:35:44
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Mediano Håndbold er Danmarks nye håndboldmedie. Vi laver masser af podcast med profiler, temaer og aktuelle debatter på podcast. Tryk abonnér og få besked lige så snart, der er en ny udsendelse klar. Tjek også håndbold.nu

Episódios

  • Børne- og ungdomshåndbold #9: Mediano Håndbold tager på håndboldskole

    30/06/2021 Duração: 53min

    Det er sommer og sommerferie for børn over hele landet. Af landets mange håndboldbørn, er der rigtig mange, som bruger en eller flere uger af sommerferien på at gå i håndboldskole. I år gennemføres der hele 130 håndboldskoler over hele landet. Vi besøgte håndboldskolen i Tårnby HK for at finde ud af, hvad tusindvis af håndboldbørn bruger deres sommerferie på. På håndboldskolen hos Tårnby HK mødte vi Mette Borgstrøm og Katrine Thoe Nielsen fra Dansk Håndbold Forbund til en samtale om idéen med håndboldskolerne, og hvad det giver til klubberne og til dansk håndbold. Vi fik også lejlighed til tale med både deltagere, trænere og ledere fra Tårnby HK. Kom med på håndboldskole en junidag på Amager. Gæster: - Emil Pank, træner på håndboldskolen i Tårnby HK - Lars Jørgensen, ungdomsformand i Tårnby HK - Deltagere på håndboldskolen - Mette Borgstrøm, projektansvarlig og Katrine Thoe Nielsen, projektleder i Dansk Håndbold Forbund. Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Den store sæsonafslutning 2021 for herrer - med Jesper Fredin og Sonni Larsen

    26/06/2021 Duração: 01h27min

    Det har været en helt utrolig sæson på herresiden. Danmark er nu dobbelte verdensmestre, Aalborg nåede finalen i Champions League, og medaljespillet blev både spændende og velspillet. Vores vært Thomas Ladegaard prøvede at bringe 1950 og 1994 i spil. Men det var skønne spildte kræfter. Sæsonen 2020/21 har været den største sæson i dansk herrehåndsbolds historie. Der var med andre ord meget at vende for vores eksperter Jesper Fredin og Sonni Larsen. Men vi kom omkring det meste, fik talt om OL, årets trænere, årets mest undervurderede spillere og de store højdepunkter. Fra VM i Cairo over stævnerne i Köln til Aalborg Håndbold. Gæster: Sonni Larsen og Jesper Fredin Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Den store sæsonafslutning 2021 for kvinder - med Martin Albertsen og Kasper Andersen

    23/06/2021 Duração: 01h24min

    Det er tid at gøre status efter en intens sæson på kvindesiden. En sæson hvor Odense Håndbold virkelig tog et stort skridt med to titler. Og endelig kunne lukke munden på alle kritikere - inklusive vores egne kritiske røster på Mediano Håndbold. Også en sæson med et uhyre spændende medaljespil, fremragende håndbold og store trænerpræstationer. Vi talte det hele igennem med Martin Albertsen og Kasper Andersen. Vi kårer IKKE årets spiller og årets træner. Det lader vi andre om. I stedet fik vi undervejs talt om bl.a. “Årets solstråle” og “Årets MUP - Most Underrated Player”. Og så vender vi endelig det danske landshold, og det som er på vej. Gæster: Martin Albertsen og Kasper Andersen Værter: Johan Strange og Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Håndboldens Diversitet #2: Etnicitet og udfordringer i stramme danske rammer - med Naman Tanwir

    18/06/2021 Duração: 59min

    Mød Naman Tanwir. Håndboldtræner i Sverige med fortid i bl.a. Ajax København. Og så har han pakistanske rødder. Opvæksten i Ishøj med pakistanke forældre har givet ham en hel masse godt, men også gjort det en anelse "op ad bakke" at klare sig i håndboldens verden. Vi har mødt Naman til en samtale om bl.a. forskelle mellem pakistansk og dansk kultur og hvordan disse især kan clashe i idrættens verden, hvis foreningsledere ikke er klædt godt nok på til at håndtere disse. Udsendelsen er præsenteret af Sparekassen Kronjylland.

  • Ekstra: Aalborg Håndbold er danske mestre oven på en vild weekend i Köln

    17/06/2021 Duração: 52min

    Det er efterhånden svært at finde ordene for slutningen på Aalborg Håndbolds sæson 20/21. Vi gør alligevel et forsøg. Nordjyderne er danske mestre for tredje år i træk og kan samtidig kalde sig Europas næstbedste hold efter en vild præstation i Köln, hvor mægtige Paris og kommende Aalborg-spiller Mikkel Hansen blev besejret i en fantastisk semifinale. Aalborg kan stadig krone sæsonen med endnu en titel, men vi gik i studiet og satte ord på Stefan Madsen og troppernes vilde bedrift. Thomas Ladegaard og Johan Strange er bag mikrofonerne.

  • Spillerportræt: Mads Hoxer og det store gennembrud med Mors-Thy

    16/06/2021 Duração: 36min

    I Mors-Thy har højre back Mads Hoxer sat sit store præg på ligaen fra start. Hans udvikling og indsats blev undervejs belønnet med en debut på det danske A-landshold i starten af maj. Vi mødte Mads Hoxer for at høre mere om hans gennembrud, om landsholdet, om sæsonen for Mors-Thy og det forestående Final 4. Og så spurgte vi også om hans personlige udvikling fra højre fløj som U16 og til det danske landshold. I samtalen med Mads Hoxer kan du også få et indblik i, hvad fremtiden kan bringe - og hvor han drømmer om at komme hen. Gæster: Mads Hoxer Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Trænerportræt: Lars Krarup og talentudviklingen i Mors-Thy

    16/06/2021 Duração: 55min

    I weekenden skal det afgøres, hvem der skal løbe med årets pokaltitel i Santander Cup i Boxen i Herning. Lørdag løber ligaspillerne fra Mors-Thy Håndbold for første gang på banen til en Final 4. Vi satte Lars Krarup stævne for at finde ud af, hvad det er, man er så dygtige til i Mors-Thy. Krarup er assistent på ligaholdet, han står i spidsen for 2. divisionsholdet og klubbens U19-hold, og så arbejder han endelig med de unge talenter på Håndbold Akademi Mors. Hør hvorfor Mors-Thy er så dygtige til talentudvikling. Men også om hvor ligaholdet står efter en lang Corona-sæson – og forud for weekendens Final 4. Gæster: Lars Krarup Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Champions League Herrer Update: Før Final 4 i Köln 2021 med Rasmus Boysen og Sonni Larsen

    10/06/2021 Duração: 01h21min

    Det bliver ikke meget bedre. Eller meget større. PSG, Aalborg, Barca og Nantes. Masser af markante danske spillere. Enkelte tilskuere i Lanxess Arena. Og et forventligt drama forude. Verdens fire bedste klubhold samles igen i Köln. En lang sæson når din absolutte kulmination. Vi ser frem til og analyserer weekendens Champions League Final. Og kommer undervejs forbi Nikola Karabatic, Emii Stabil, SKA Minsk i 1989, Thaigus Petrus, THW Kiel i 2011, Hampus Wanne og et straffekast i 2014, Alberto Entrerrios, Stefan Madsen, Luc Steins. Og meget, meget mere. Gæster: Rasmus Boysen og Sonni Larsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Trænerportræt: Rasmus Overby - dansker i spidsen for den svenske storklub Sävehof

    07/06/2021 Duração: 50min

    Han har fået sin håndboldopdragelse i Frederiksberghallen. Men kærligheden og håndbolden sendte ham mod Göteborg og den svenske storklub Sävehof. Der har Rasmus Overby i de seneste sæsoner stået i spidsen for Sävehofs succesrige ligakvinder. Vi mødte ham på bagkant af et dramatisk svensk slutspil. Normalt er det Sävehofs kvinder, der står med guldhjelme og medaljer om halsen efter en sæson. Men denne sæson endte i et kæmpe drama over fem opgør i semifinalen mod skånske Höör, som i den femte kamp slog sig igennem til finalen. En finale de i øvrigt tabte til stockholmske Skuru. Vi mødte Rasmus Overby på en virtuel forbindelse fra Partille ved Göteborg, efter at han var færdig med at bearbejde skuffelsen over den tabte semifinale. Det blev til en samtale om kulturen i en af verdens største håndboldklubber, om at udvikle talenter, om drømme og om at være en del af den svenske liga. Mød en ung dansk træner på vej frem i samtalen her. Gæst: Rasmus Overby Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret a

  • Strange og Ladegaard #17: Kontinuitet vinder titler ..... og meget mere fra en fantastisk maj måned

    03/06/2021 Duração: 57min

    Vores to værter satte sig sammen i et lille pusterum midt i en hektisk periode med slutkampe over hele Europa. Strange & Ladegaard taler den seneste måneds begivenheder igennem, og der er kæmpe optur over slutspillet hos både herrer og kvinder. Men også over klubber, der handler strategisk og med kontinuitet. I denne maj måned er vi blevet mindet om, hvorfor vi er så glade for denne sport. Det ene slutspil og Final 4 følger efter det andet. Og der er tilskuere i hallerne. Det føles næsten som om, at livet vender tilbage. Strange & Ladegaard sætter ord på det hele. I udsendelsen: Johan Strange & Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Kvindeligaen Update: Abbingh og Kirkely hev sværdet ud af den odenseanske sten

    01/06/2021 Duração: 51min

    Med to relativt sikre sejre over Viborg HK kunne Odense Håndbold lade sig hylde.som danske mestre i kvindehåndbold 2020/2021. Projektet har gennem årene præsteret at være med fremme hvor det er sjovt hvert år, men titlerne er udeblevet. Nu er dét åg endelig løftet af Odense Håndbolds skuldre. Vi sætter spot på guldet, vejen dertil og ikke mindst betydningen for klubben og de kommende sæsoner. Mark Iversen og Kasper Andersen er panelet, Johan Strange er vært.

  • Herreligaen Update: Aalborg og BSH i skarp guldduel

    01/06/2021 Duração: 01h01min

    Kun to hold tilbage til at kæmpe om det danske mesterskab. GOG og TTH trak de korteste strå i semifinalerne. Vi binder sløjfen på deres sæson og ser frem mod finalebraget Aalborg vs BSH. Jesper Fredin og Johan Strange vender alle de væsentlige overskrifter. Sparekassen Kronjylland er anker på skibet.

  • Champions League Kvinder Update: Klar til Final 4 i Budapest med Martin Albertsen

    25/05/2021 Duração: 01h04min

    I den kommende weekend kulminerer en lang Champions League sæson med Final 4 i László Papp Budapest Sports Arena. Det ligner en meget tæt affære i weekenden med fire meget dygtige og lige hold. Vi ser frem til et af årets store højdepunkter sammen med Martin Albertsen. Landstræner i Schweiz og vores faste følgesvend, når det har drejet sig om kvindernes Champions League. Lørdag spiller Györi mod Brest Bretagne i den første semifinale. Dernæst spiller Vipers Kristiansand mod CSKA Moskva i den anden. Og de danske landsholdsspillere Anne Mette Hansen, Sandra Toft og Kathrine Heindahl er med. Alt det skal vi se frem til i en denne store optakt til Final 4. Gæst: Martin Albertsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Spillerportræt: Anne Mette Hansen klar til mere guld i weekenden med Györ

    25/05/2021 Duração: 54min

    I weekenden tørner Anne Mette Hansen igen ud for Györ i Champions Leagues Final 4 i Budapest. Hun har prøvet det før og befinder sig i en klub, hvor det at være en del af den europæiske top har været hverdag i det seneste årti. En klub med en helt særlig vinderkultur. I denne samtale fortæller Anne Mette Hansen om hendes rolle i Györ. Om holdets indgang til semifinalen mod Brest Bretagne, og om den turbulente sæson. Og så får vi også vendt det danske kvindelandshold, den nye landstræner Jesper Jensen og fremtiden for hende og landsholdet. Mød en af dansk håndbolds helt store profiler her. Gæst: Anne Mette Hansen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Kvindeligaen Update: Momentum hos Odense, men hvor tæt er de på guld? - Andersen og Iversen

    25/05/2021 Duração: 43min

    28-20 lød de markante cifre da de første 60 minutters DM-finale var færdigspillet. Odense var klart bedst og defensivt blev der lukket totalt af for Viborg HK. På lørdag skal dyst nr. 2 udkæmpes. Vi taler det hele igennem. Partner på udsendelsen er Sparekassen Kronjylland.

  • Herreligaen Update: Vi er klar til semifinalerne

    24/05/2021 Duração: 56min

    Vi gik live på Facebook. Her er optakten til herrernes DM-semifinaler. Jesper Fredin og Morten Nyberg er panelet. Sparekassen Kronjylland er partner.

  • Kvindeligaen Update: Odense og Viborg skal krydse klinger i DM-finalen - med Andersen og Iversen

    20/05/2021 Duração: 46min

    Tirsdag aften ved 22-tiden afgjorde Kristina Jørgensen DM-semifinalen til Viborg HK's fordel. Den 23-årige danske landsholdsspiller er et af mange samtaleemner i denne udsendelse, hvor vi lukker de to semifinaleserier og ser fremad mod finalerne, hvor Odense Håndbold venter de grønblusede. Det bliver helt sikkert interessant, og der er rigeligt at tale om, allerede inden finalerne fløjtes op. Johan Strange flankeres af Mark Iversen og Kasper Andersen. Udsendelsen er præsenteret af Sparekassen Kronjylland.

  • Breaking ekstra udsendelse: Aalborg Håndbold er i Final 4 i Köln

    19/05/2021 Duração: 30min

    Der blev skrevet håndboldhistorie onsdag aften. Aalborg Håndbold er i Champions League Final 4 i Köln efter et sandt drama mod Flensburg. Få minutter efter slutfløjtet gik vi i studiet for at sætte de første ord på den historiske præstation. Gæster: Rasmus Boysen og Sonni Larsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Legends: Claes Hellgren har stadig blikket rettet mod fremtidens muligheder

    18/05/2021 Duração: 01h13min

    Der er få mennesker i verden, der ved så meget om håndbold som svenske Claes Hellgren. Og der er få indenfor håndboldens verden, som har så stort engagement og nysgerrighed - selv efter næsten syv årtier med håndbolden. Vi fangede den svenske legende på en virtuel forbindelse fra hjembyen Västerås. Det blev til en samtale om alt fra VM-semifinalen i 1967 til fremtidens mulighed med at anvende e-sport som systematisk træningsmetode. Fra den svenske målmandsskole til nutidens kraftfulde og hurtige spil. Om taxachauffører i London. Og om at være håndboldens store stemme og fortolker i Sverige. Gæst: Claes Hellgren Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

  • Kvindeligaen Update: Fremragende semifinaler - og det er ikke slut endnu

    16/05/2021 Duração: 01h12min

    Efter fire forrygende semifinaler ved vi nu, at Odense Håndbold bliver den ene del af de kommende DM-finaler. Tirsdag finder vi ud af, om enten Herning-Ikast eller Viborg skal gøre dem selskab i det kommende finalespil. Odense Håndbold trodsede alle kritikere og kæmpede sig igennem to tætte opgør mod Team Esbjerg frem til DM-finalen. Og en hel uge hvor de kan forberede sig på deres kommende modstander. Lois Abbingh med hele 21 mål i de to kampe. Men også et Odense-hold der lignede en gruppe, som fik en stor forløsning i Esbjerg. Semifinale-serien mellem Viborg HK og Herning-Ikast Håndbold skal til gengæld ud i et tredje opgør tirsdag aften. Det er et Viborg-hold, der i lørdagens semifinale kom med et voldsomt udtryk og kørte hen over midtjyderne. Viborg ligner finale-favoritter. Men vores redaktører er overbevist om, at det bliver et brag af en tredje semifinale tirsdag. Johan Strange og Thomas Ladegaard sætter ord på det hele. *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

página 21 de 25