Manden & Præsten

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 24:36:27
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

I en tid, hvor individet aldrig har haft flere muligheder, hvad skal han så bruge fællesskabet til? Hvad sker der med fordybelsen, når krav om effektivitet og selv-optimering af krop og sind sætter dagsordenen for både karriere og privatliv? Og hvad med kærligheden, når Tinder forfører med en strøm af uforpligtende nyforelskelser? Podcasten er blevet til i samarbejde med folkekirken i København i anledning af Reformationsåret 2017.

Episódios

  • Hvad tror du på? Med Abdel Aziz Mahmoud

    09/03/2026 Duração: 01h03min

    Lyt til trossamtale med Abdel Aziz Mahmoud: Tro, rødder og modet til at være sig selv Hvad betyder tro, når man vokser op mellem flere kulturer? I denne trossamtale møder præst Rikke Weissfeld journalist, radio- og tv-vært Abdel Aziz, der fortæller om sin opvækst med palæstinensiske rødder, familiens flugt til Danmark og livet som den eneste arabiske familie i Middelfart. Samtalen kredser om tro, identitet og modet til at stå ved sig selv også som homoseksuel i mødet mellem religion, familie og samfund. En ærlig samtale om rødder, tro og de spørgsmål, vi giver videre til næste generation. Tekst: Mia Svare Meinertz Producer: Thomas Bernsen

  • Hvad tror du på? Med Anette Heick

    06/02/2026 Duração: 01h03min

    Lyt til samtalen med Annette Heick: Tro, tvivl og livets modstandskraft I denne podcast kan du lytte til en åben og nærværende trossamtale mellem præst Rikke Weissfeld og sanger og entertainer Annette Heick, hvor samtalen kredser om tro, tvivl, livets modstand og det håb, der kan vokse midt i det svære. Annette sætter tidligt ord på, at vi i dag taler for lidt om tro. Hun reflekterer over generationsforskelle og fortæller om, hvordan det ikke var “cool” at være troende, da hun selv var ung, i kontrast til i dag, hvor hendes egen søn uden tøven betegner sig som troende. I samtalen beskriver Annette sit barndomshjem som kulturkristent og fortæller om sin konfirmation i Skovlunde Kirke i 1985. Troen kommer stille snigende, og særligt Jesus vækker hendes nysgerrighed: fortællingen om et menneske og et budskab, der har bevæget verden, må rumme noget helt særligt. Samtalen får en mere alvorlig tone, når Annette deler om de voldsomme år, hvor hendes mand Jesper er ude for en alvorlig ulykke og senere rammes af blodp

  • Hvad tror du på? Med Louise Fribo

    08/12/2025 Duração: 01h03min

    Louise Fribo: En stemme mellem to trosverdener I denne trossamtale møder præst Rikke Weissfeld den internationalt anerkendte musical- og operasangerinde Louise Fribo, der siden barndommen har båret på en dyb længsel efter det åndelige. Louise voksede op i det nordlige Sjælland med en jomfru-Maria-lignende mor og en far, der var udtalt ateist. Som barn fik hun at vide, at efter døden bliver alt bare mørkt. Men i hendes sjæl brændte en intuition: “Det tror jeg ikke på.” Hun blev døbt i Otterup Kirke, men hendes fars modstand mod kristendommen prægede hendes tidlige tro. Alligevel oplevede hun en dragning mod det kristne uden helt at forstå hvorfor. Musikken blev den første vej ind i det åndelige. Allerede som 4-årig spillede hun violin, senere gik hun til ballet, og som teenager kom hun i Pigekoret, hvor en sanglærer åbnede døren: Du skal synge! Fra det øjeblik stod scenen og stemmen i centrum, og hendes talent gjorde hende til en såkaldt “triple threat”: sanger, skuespiller og danser. Hendes første job var i A

  • Hvad tror du på? Med Anders Stjernholm

    10/11/2025 Duração: 01h58s

    Ateisten, videnskaben og Folkekirkens særstatus - Trossamtale mellem præst Rikke Weissfeld og Anders Stjernholm.     I en af de mest ærlige og direkte trossamtaler i Kirken i Ørestad mødes præst Rikke Weissfeld og komiker og forperson for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm.    Hør Anders Stjernholm, uddannet bachelor i journalistik, forklare præcist, hvorfor han er ateist: "Jeg tror på viden og den kritiske tilgang til viden." For ham er ateismen ikke et valg imod noget, men et valg for det videnskabelige grundlag og en modstand mod dogmatik.     Hør også Anders forklare hvorfor hans yndlingsanalogi for ateisme er en fjernbetjening og hvad han mener, når han beskriver mennesket som en kødrobot i et økosystem.     Han deler også sin personlige historie om, hvorfor han, trods både dåb og konfirmation, valgte at melde sig ud af Folkekirken i sine 20’ere.     Samtalen berører også Folkekirkens rolle i samfundet. Stjernholm slår fast: "Skulle denne Skaber findes, bør den ikke have statshjælp." Endelig åbner han 

  • Hvad tror du på? Med Helle Hein

    04/10/2025 Duração: 01h01min

    I denne episode har vært Rikke Weissfeld inviteret Helle Hein – selvstændig forsker, foredragsholder, konsulent og forfatter – til en samtale om tro, livsvalg og det at følge sin indre drivkraft. Helle deler sine tanker om, hvorfor det kan være både nødvendigt og godt at være en primadonna – en, der drives af passion og kald snarere end pligt og belønning. Rikke og Helle taler også om, hvorfor Helle vælger at komme i kirken, selvom hun ikke er troende, og hvad fællesskabet og rummet giver hende. Samtalen bevæger sig fra Central Park i New York, hvor Helle forfulgte en skæbneidé, til erkendelsen af, at det i virkeligheden var en livsgåde, hun havde fået med sig. Helle fortæller også historien om, hvordan et uventet strømsvigt på hele Østerbro – og en modig cellist, der greb øjeblikket – bragte hende tættere på Gud.   En inspirerende episode om at finde sit eget ståsted i verden, følge sin passion – og om de rum og steder, der kan give mening, selv uden tro.

  • Hvad tror du på? Med Anders Samuelsen

    16/09/2025 Duração: 01h04min

    I denne episode af "Hvad tror du på ?" er tidligere formand for Liberal Alliance og minister, Anders Samuelsen, gæst. Samuelsen deler sine refleksioner over tro, værdier og livets store spørgsmål – set gennem hans politiske og personlige erfaringer.   Samtalen foregår live i Ørestad Kirke, og sognepræst Rikke Weissfeld styrer ordet i en åben og nysgerrig dialog om troens rolle i både privatliv og samfund.   Lyt med til en levende samtale om tro, refleksion og personlige erfaringer med Anders Samuelsen.

  • Hvad tror du på? Med Jeanette Bauer

    10/06/2025 Duração: 59min

    Opvæksten var ikke let, og det lå ikke i kortene, at Jeanette Bauer skulle begynde at læse teologi.   I denne udgave af "Hvad tror du på," fortæller hun om, hvad der har formet hendes tro. Hun kommer ind på sin opvækst, hvor hun flyttede ofte, og hvor der ikke var penge til at holde konfirmation - til i dag hvor hun er chef for Kirkens Korshær og snart også præst.   Podcastens vært er sognepræst i Kirken i Ørestad, Rikke Weissfeld.   Til sidst i programmet er der fællessang med "For hinanden," som blev skrevet i anledning af 100-års-jubilæet for Kirkens Korshær i Aalborg. Tekst: Benedicte Hammer Præstholm og musik: Willy Egmose.   Podcasten er produceret og redigeret af Thomas Bernsen.

  • Hvad tror du på? Med Rikke Weissfeld

    06/05/2025 Duração: 58min

    Man får ikke altid, hvad man planlægger i livet, men man kan være så heldig at få, hvad man har brug for. Det har tidligere skuespiller og nuværende sognepræst i Kirken i Ørestad (og podcastens sædvanlige vært) Rikke Weissfeld oplevet to gange. I denne udgave af "Hvad tror du på," fortæller hun om velsignelsen i det uventede, skiftet fra skuespiller til præst og hvad der har været med til at forme hendes tro.   Podcastens vært og interviewer er denne gang sognepræst i Kirken i Ørestad, Per Ramsdal.   Til sidst i programmet er der fællessang med "Tænk, at livet koster livet" (Jørgen Gustava Brandt, 1985).   Podcasten er produceret og redigeret af Thomas Bernsen.

  • Hvad tror du på? Med Claus Meyer

    04/04/2025 Duração: 57min

    Claus Meyer fortæller i denne udgave af "Hvad tror du på" sognepræst Rikke Weissfeld om, hvordan han fandt sit kald i Frankrig efter opvæksten i et "kulinarisk mørke" på Lolland, mødet med Gud på Amager Fælled og vigtigheden af taknemlighed.   Kok og iværksætter Claus Meyer tonede først frem på de danske tv-skærme i 90’ernes Meyers Køkken, siden har han arbejdet med mad og iværksætteri på tværs af flere kontinenter og været med til at grundlægge det nye nordiske køkken. Han har også lavet mad fra Biblen i programserien ”Guddommelig mad.”   Til sidst i programmet er der fællessang af Lyse Nætter af Alberte Winding og Aske Bentzon (nr. 321 i Højskolesangbogens 19. udgave).

  • Hvad tror du på? Med Gertrud Højlund

    10/03/2025 Duração: 01h02min

    Gertrud Thisted Højlund er journalist og tv-vært. Gertrud Højlund har i mange år været fast inventar som nyhedsvært på TV 2 og har blandt andet været med til at genoplive sin far Niels Højlunds format, ”Højlunds forsamlingshus”. Hun voksede op på Ry Højskole, hvor hendes far var forstander – og vendte siden tilbage som både elev og underviser. Højskoleånden går også igen i Gertrud Højlunds særlige forhold til Grundtvig. Det og meget mere kan du blive klogere på, når hun taler med præst Rikke Weissfeld.

  • Hvad tror du på? Med Jens Albinus

    10/02/2025 Duração: 01h01min

    Skuespiller Jens Albinus er med egne ord vokset op i en kirkesal. I dette afsnit af “Hvad tror du på?” fortæller han om at være præstesøn, hans første formative år i en lille by på Nordfyn og hvorfor skuespil for ham er et kald. Han fortæller også om først at forstå et citat fra en salme, som hans far skrev ned til hans konfirmation, mange år senere, og hvordan det blev titlen på hans essaysamling “Den kærlighed du har til mig”. Samtalen slutter med Grundtvigs “Menneskelivet er underligt”.

  • Hvad tror du på? Med Jakob Fauerby

    06/12/2024 Duração: 01h01min

    Skuespiller Jakob Fauerby er næstformand i Dansk Skuespillerforbund, får mange til at grine i satiretrioen Platt-Form og blev allemandseje i Danmark, da han sammen med Silas Holst i 2019 vandt Vild med dans.   Men han har også i hele sit liv haft et nært forhold til tro, som blandt andet har hjulpet ham igennem at miste både sin mor og flere faderskikkelser. I dette afsnit af ”Hvad tror du på?” fortæller han om sin tro, og hvordan det har påvirket ham både at miste til sygdom og selvmord. Og hvordan hans mor opdrog ham til at elske livet. Samtales sluttes med sangen ”Noget om kraft”.   I denne episode bliver der talt om selvmord. Hvis du lider af selvmordstanker eller har det svært i livet, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201. Du er selvfølgelig også velkommen til at række ud til en af vores præster i Kirken i Ørestad eller i en kirke tæt på dig.

  • Hvad tror du på? Med Andreas Gylling Æbelø

    08/11/2024 Duração: 01h02min

    Da forfatter og ledelsesrådgiver Andreas Gylling Æbelø gik i gymnasiet havde han en kvindelig kæreste, som han tænkte, at han skulle giftes med. Samtidig skrev han til brevkassen i den kristne avis Udfordringen, for han havde et problem: Han var tiltrukket af mænd. Brevkasseredaktøren svarede ham og forstod hans fortvivlelse. For i det midtjyske miljø Andreas voksede op i, eksisterede homoseksualitet ikke. Så han måtte bede det væk, og Gud havde også en hustru til ham. Dengang blev Andreas glad for svaret, men da han som voksen genlæste det, blev han vred.   I dag er han gift med en mand, har et barn og er landet godt i livet. Også med hjælp fra sin tro. Men han var i mange år været fyldt med skam og skyld.   Den historie kan du nu høre i et nyt afsnit af ”Hvad tror du på?”, hvor Andreas Gylling Æbelø taler om sit forhold til tro med vores sognepræst Rikke Weissfeld. Du kan også læse Andreas’ historie i bogen ”De fortabte sønner”, som han har skrevet med sin bror Sune.   Samtalen sluttes med sangen ”Jeg els

  • Hvad tror du på? Med Joachim B. Olsen

    04/10/2024 Duração: 01h02min

    Han har vundet både Vild Med Dans og en OL-sølvmedalje i kuglestød, han har i otte år siddet i Folketinget, og politik fylder stadig for ham, da han nu kommenterer det politiske liv, han i mange år var en del af. I “Hvad tror du på?” åbner Joachim B. Olsen nu også op for sit forhold til tro over for sognepræst Rikke Weissfeld. Han fortæller om at gå på en katolsk skole, have en stærk tro op til voksenlivet, miste den og for alvor finde den igen, da en af hans bedste venner bliver syg med kræft. Samtalen sluttes med salmen: “Se, nu stiger solen".

  • Hvad tror du på? Med Sherin Khankan

    10/09/2024 Duração: 59min

    I denne episode af podcasten Hvad tror du på inviterer sognepræst Per Ramsdal den markante danske imam og samfundsdebattør Sherin Khankan til en dybdegående samtale om tro, og livsfilosofi. Episoden er optaget live i Kirken i Ørestad, hvilket skaber en unik ramme om dialogen mellem kristendom og islam, hvor to stærke religiøse stemmer mødes. Sherin Khankan, som blev en af Danmarks første kvindelige imamer med stiftelsen af Mariam Moskeen i 2016, er kendt for sin aktivisme og indsats for en progressiv og kritisk tilgang til islam i Europa.  Hun deler sine erfaringer som muslim, imam og forkæmper for kvinders rettigheder inden for religionen. Hendes livsrejse fra at være født i Danmark med en syrisk far og finsk mor til at blive en central figur i dansk og europæisk islam kommer til udtryk i denne åbenhjertige samtale. Med en åben og nysgerrig tilgang får Per Ramsdal og Sherin Khankan skabt en dialog, der dækker emner som forholdet mellem islam og kristendom, interreligiøs dialog, og hvordan man kan forene m

  • Hvad tror du på? Med Bjarne Henriksen

    07/06/2024 Duração: 01h03min

    Hvad tror du på? Det er ikke første gang, at skuespiller Bjarne Henriksen er blevet stillet det spørgsmål, og da han fik det første gang fra en journalist for nogle år tilbage, satte det tankerne i gang.   Lyt til det sidste afsnit af ”Hvad tror du på?” inden sommerferien, hvor Bjarne Henriksen fortæller om at være kirkesanger i fem år, have en skæg konfirmandtid med natløb og at kalke kirke med sin far. Men også om ikke at være bange for at dø på trods af at have mistet, at bede Gud om styrke, og om hvordan hans deltagelse i underholdningsprogrammer – senest ”Forræder” på TV 2 – også har påvirket ham. Både i forhold til at pirre hans nysgerrighed og at håndtere sorg.   God lyttelyst!

  • Hvad tror du på? Med Naser Khader

    03/05/2024 Duração: 01h03min

    Tiden er inde til at tale om tro. Det er ikke længere pinligt at tro på noget. Det vi tror på gør noget ved den måde vi lever vores liv på. Det påvirker, hvordan vi er mennesker i verden. “Hvad tror du på?” er en del af et månedligt aftenarrangement, som kirken i Ørestad kalder ”3 i 1”; 3 i 1 - er gudstjeneste, derpå vin og tapas og til sidst samtale om tro mellem en offentlig person og sognepræst Rikke Weissfeld. Denne aftens gæst tidligere politiker Naser Khader. Producer: Thomas Bernsen

  • Hvad tror du på? Med Karen-Marie Lillelund

    08/04/2024 Duração: 56min

    Tiden er inde til at tale om tro. Det er ikke længere pinligt at tro på noget. Det vi tror på gør noget ved den måde vi lever vores liv på. Det påvirker, hvordan vi er mennesker i verden. “Hvad tror du på?” er en del af et månedligt aftenarrangement, som kirken i Ørestad kalder ”3 i 1”; 3 i 1 - er gudstjeneste, derpå vin og tapas og til sidst samtale om tro mellem en offentlig person og sognepræst Rikke Weissfeld. Denne aftens gæst overrabbiner Karen-Marie Lillelund. Producer: Thomas Bernsen

  • Hvad tror du på? Med Jair Melchior

    11/03/2024 Duração: 01h01min

    Tiden er inde til at tale om tro. Det er ikke længere pinligt at tro på noget. Det vi tror på gør noget ved den måde vi lever vores liv på. Det påvirker, hvordan vi er mennesker i verden. “Hvad tror du på?” er en del af et månedligt aftenarrangement, som kirken i Ørestad kalder ”3 i 1”; 3 i 1 - er gudstjeneste, derpå vin og tapas og til sidst samtale om tro mellem en offentlig person og sognepræst Rikke Weissfeld. Denne aftens gæst overrabbiner Jair Melchior  Producer: Thomas Bernsen

  • Hvad tror du på? Med Pia Allerslev

    05/02/2024 Duração: 01h52s

    Tiden er inde til at tale om tro. Det er ikke længere pinligt at tro på noget. Det vi tror på gør noget ved den måde vi lever vores liv på. Det påvirker, hvordan vi er mennesker i verden. “Hvad tror du på?” er en del af et månedligt aftenarrangement, som kirken i Ørestad kalder ”3 i 1”; 3 i 1 - er gudstjeneste, derpå vin og tapas og til sidst samtale om tro mellem en offentlig person og sognepræst Rikke Weissfeld. Denne aftens gæst er tidligere Børne- og Ungdomsborgmester I Københavns Kommune Pia Allerslev  Producer: Thomas Bernsen

página 1 de 2