Brøndbylyd

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 1052:34:37
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Den eneste podcast - kun om Brøndby. Podcasten er fanproduceret. Produceret og udviklet af Brøndby Supporters Trust og 3point.dk. Brøndby Stomp - komponist: Torben Aalykke, tekst: Alex Nyborg Madsen. Lydklip fra kampene: Al kredit til TV3 Sport.

Episódios

  • #793 BL Business: Brøndby IF som brand

    11/04/2024 Duração: 01h22min

    Sponsoreret af Glostrup Shoppingcenter ** Nu kan du lytte til andet afsnit af podcastserien BrøndbyLyd Business, hvor vi dykker ned i de temaer, der vedrører det uden for kridtstregerne. I denne episode er temaet 'Brøndby IF som brand'. Hvad betyder brandet for en fodboldklub, hvordan adskiller det sig fra andre typer virksomheder, hvad er Brøndbys brand og hvordan behandles det? Hvad betyder fans for klubbens brand? Det og meget mere... Panelet består af Peter Froulund, tidligere kommunikations- og marketingdirektør i Arbejdernes Landsbank gennem 25 år, Mikkel Davidsen, selvstændig og tidligere kommunikations- og pressechef i Brøndby IF, og Kenneth Cortsen, ekspert i økonomi, ledelse og branding inden for sport og fodbold. Vært er journalist Jimmy Langelund. Nanna Møller Karlsen har mixet. ** Hvis du kan lide podcasten, så giv gerne BrøndbyLyd en god anmeldelse i din foretrukne podcastapp :)

  • #792 Halvrummet: En lakmustest for Brøndby

    11/04/2024 Duração: 33min

    Sponsoreret af Energihuset Danmark, FORMAT Biograf og Pluto TV ** I denne uges udgave af Halvrummet zoomer analytiker Kasper Pedersbæk ind på 1-1-kampen mod Silkeborg IF og Brøndbys offensive udfordringer. Ikke problemer. For det er ting, som kan løses. Men som kan udvikle sig til problemer, hvis de ikke addresseres. Kasper kigger også nærmere på spillerpræstationerne og giver en vurdering af om Marko Divkovic har brug for et hvil. Nanna Møller Karlsen er vært og har mixet. ** Hvis du kan lide vores programmer, så giv os gerne en god anmeldelse i din foretrukne podcastapp :)

  • #791 Brøndby snublede, men troen er intakt

    09/04/2024 Duração: 01h14min

    Sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Boozt ** Brøndby IF snublede hjemme mod Silkeborg IF, men når man selv på en dårlig dag får et point, og man stadig ligger nummer ét, så må troen være intakt. I denne paneldebat analyserer vi deleren mod Silkeborg, Divkovic og Vallys' formdyk, den rette konstellation på midtbanen, bekymring for Daniel Wass' skade og meget mere. ** Meld dig ind i Boozt Fællesskabet her ** Hvis du kan lide BrøndbyLyd, så giv os gerne en god anmeldelse der hvor du lytter med :)

  • #790 BL Women: En integreret del af det at være Brøndby-fan

    09/04/2024 Duração: 43min

    Sponsoreret af Glostrup Shoppingcenter ** På lørdag venter der en vigtig kamp mod AGF for Brøndby IFs kvinder. Den kamp varmer vi op til i denne udsendelse. Og så har vi Brøndbys fanrepræsentant i bestyrelsen, Claus Bjørn Billehøj, med på en telefon. Han fortæller om one club mentality i Brøndby, hvordan man arbejder med fokus på kvindeholdet i bestyrelsen og meget mere. Nanna Møller Karlsen og Tobias Nielsen er værter. ** Hvis du kan lide BrøndbyLyd, så giv os meget gerne en god anmeldelse i iTunes eller Spotify :)

  • #789 Kickoff med Ulla Myrhøj: Brøndby IF - Silkeborg IF

    04/04/2024 Duração: 36min

    Sponsoreret af Birgitte Greve og Take Care ** Brøndby IF startede Mesterskabsspillet med en derbysejr og Silkeborg IF kom på tavlen. Hvad skal vi forvente af holdenes andet indbyrdes møde på Brøndby Stadion inden for få uger? Silkeborg-fan siden 1967(!!!) og nuværende Silkeborg IF-fotograf Ulla Myrhøj er med på en telefon og giver status fra Søhøjlandet. Nanna Møller Karlsen udlægger ugens tekst fra et Brøndby-perspektiv. Vært Simon Kratholm Ankjærgaard styrer løjerne. ** Tjek vores partnere ud her. Og støt dem, der støtter os. Så kan vi også lave Kickoff i den kommende sæson. Birgitte Greve Take Care ** Hvis du kan lide BrøndbyLyd, så giv os gerne en god anmeldelse i din foretrukne podcast app :)

  • #788 Halvrummet: Sørensens super-subs

    03/04/2024 Duração: 43min

    Sponsoreret af FORMAT Biograf, Energihuset Danmark og Pluto TV ** I denne uges Halvrummet analyserer vi på Brøndbys derbysejr i Parken. Hvad var godt, hvad var skidt og var det tyveri? Nej, på ingen måde. Analytiker Kasper Pedersbæk dykker også ned i stats omkring Brøndbys præstationer generelt. Hvor peger det hen for Jesper Sørensens tropper i Mesterskabsspillet? Slutteligt ser vi også frem mod mandagens kamp mod Silkeborg. ** Hvis du kan lide BrøndbyLyd, så giv gerne podcasten en god anmeldelse i iTunes eller Spotify :)

  • #787 DERBYSEJR

    02/04/2024 Duração: 01h24min

    Sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Pluto TV ** På dramatisk vis vandt Brøndby IF 2-1 i Parken og fik kickstartet Mesterskabsspillet på fremragende vis efter fantastiske scoringer af Mathias Kvistgaarden og Sean Klaiber.  Panelet gennemgår et jævnbyrdigt derby, hvor Brøndby IF investerede til sidst og trak det længste strå. Hvor efterlader det de blå/gule? Denne uges panel består af Peter Froulund, Mads Lohse og Morten Svan. Nanna Møller Karlsen er vært og har mixet. ** Hvis du kan lide vores podcast, så giv os gerne en god anmeldelse i din foretrukne podcastapp :)

  • #786 BL Women: Hashemi to the rescue!

    02/04/2024 Duração: 26min

    Sponsoreret af Glostrup Shoppingcenter ** Dajan Hashemi blev den store helt for Brøndby IF, som snuppede en dramatisk overtidssejr mod FC Nordsjælland i topstriden. De blå/gule fik dermed slået et lille hul i toppen, inden den nu står på landskampspause. Panelet taler kampen igennem og status på toppen af Gjensidige Kvindeliga. Panelet består af Tobias Nielsen, Jacqueline Berry og Ulrich Schmidt. Nanna Møller Karlsen er vært og har mixet. ** Hvis du kan lide BrøndbyLyd, så giv os gerne en god anmeldelse der hvor du lytter :)

  • #785 Halvrummet: Hvordan står Brøndby rustet til Mesterskabsspillet?

    28/03/2024 Duração: 27min

    Sponsoreret af FORMAT Biograf, Energihuset Danmark og Pluto TV ** Med et afsæt på de sidste fem kampe i grundspillet ser analytiker Kasper Pedersbæk nærmere på, hvordan Brøndby IF står rustet til det kommende Mesterskabsspil. Han gennemgår også truppen kæde for kæde og ser nærmere på præstationerne indtil videre i sæsonen. Nanna Møller Karlsen er vært og har mixet. ** BrøndbyLyd ønsker alle en rigtig god påske.

  • #784 Kickoff med Caspar Eric: FC København - Brøndby IF

    28/03/2024 Duração: 43min

    Sponsoreret af Birgitte Greve og Take Care ** Mesterskabsspillet står for døren, og det bliver minsandten sparket i gang med et derby i Parken. Derfor får du her optakt til mandagens store kamp mellem de to evige rivaler. Simon Kratholm Ankjærgaard er vært og har Nanna Møller Karlsen med i studiet. Ugens gæst er digteren Caspar Eric, der også er stor fan af FC København. ** Hvis du kan lide BrøndbyLyd, så stik os gerne en god anmeldelse i din foretrukne podcast app :))) God påske!

  • #783 Spillestil og udvikling med Birk: Et lille twist med stor effekt

    27/03/2024 Duração: 01h04min

    Sponsoreret af Arbejdernes Landsbank ** Som afrunding på grundspillet satte vi assistenttræner og chefanalytiker Frederik Birk stævne i Vilfort Lounge på Brøndby Stadion til endnu en snak om spillestil og udviklingen i Brøndby-holdet. Hør blandt andet om twisten i systemet, som har haft en stor effekt på flere måder, Suzukis opblomstring, Ohis rolle, fleksibilitet og flydende positioner og meget mere. ** Hvis du kan lide BrøndbyLyd, så giv os meget gerne en god anmeldelse, der hvor du lytter med :)

  • #782 BL Women: Dilfer løb med overskrifterne efter blodfattig nullert

    27/03/2024 Duração: 27min

    Sponsoreret af Glostrup Shoppingcenter ** Brøndby IF spillede i weekenden 0-0 hjemme mod Fortuna Hjørring. En skuffende indsats rent offensivt, hvor det var målvogter Ann-Kathrin Dilfer, der løb med overskrifterne. Panelet gennemgår nulløsningen mod nordjyderne og ser frem mod den kommende topkamp mod FC Nordsjælland. Jacqueline Berry, Tobias Nielsen og Ulrich Schmidt udgør panelet. Nanna Møller Karlsen er vært og har mixet. ** Hvis du kan lide BL Women, så giv gerne BrøndbyLyd en god anmeldelse i din foretrukne podcast app :)

  • #781 Mesterskabsspillet venter: The winner takes it all

    25/03/2024 Duração: 53min

    Sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Boozt ** Det hele skal ikke handle om landshold. Så her får du dit ugentlige Brøndby-fix. Panelet varmer op til det kommende Mesterskabsspil, hvor det ikke kommer til at batte meget at spille uafgjort. Men sejre kommer til at rykke. Er det godt eller skidt at Brøndby IF skal starte med et derby i Parken? Hvad skal klikke for de blå/gule, hvis de skal gå hele vejen? Det og meget mere i denne paneldebat. Panelet i denne uge består af Ulrik 'von Liechtenstein', Lasse Kossek og Adam Mossin. Nanna Møller Karlsen er vært og har mixet. ** Hvis du kan lide BrøndbyLyd, så giv os meget gerne en god anmeldelse, der hvor du lytter med :)

  • #780 BL Women: Mesterskabskapløbet er givet frit

    18/03/2024 Duração: 26min

    Sponsoreret af Glostrup Shoppingcenter ** Så blev der endelig trykket 'play' på Gjensidige Kvindeliga og mesterskabskapløbet er givet frit. Hvis vi skal bruge en term fra cykelverdenen, så er Brøndby IF Tête de la Course, og ligger i spidsen af ligaen efter en 2-0-sejr i Kolding i weekenden. Vi taler om kampen og ser frem mod årets første hjemmekamp, når Fortuna Hjørring på søndag gæster Estadio Communale. Denne uges BL Women-panel består af Tobias Nielsen, Jaqueline Berry og Ulrich Schmidt. Nanna Møller Karlsen er vært og har mixet. ** Hvis du kan lide podcasten, så udbred kendskabet om BrøndbyLyd. Fortæl om os til en blå/gul ven :)

  • #779 The Suzuki Show

    18/03/2024 Duração: 01h27min

    Sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Pluto TV ** Yuito Suzuki scorede hattrick med familien på lægterne og Brøndby IF sluttede grundspillet med en 4-1-sejr over Silkeborg IF. Vi analyserer kampen og præstationerne, ser med spænding (og lidt ondt i maven) frem mod et hæsblæsende Mesterskabsspil og taler om Martin Retovs nye udfordringer. Denne uges panel består af Ulrik Hansen (von Liechtenstein!), Jonathan Lorenzen og Mads Lohse. Nanna Møller Karlsen er vært og har mixet. ** Kan du lide podcasten, så giv os gerne en god anmeldelse, der hvor du lytter med :)

  • #778 Kickoff med Jens Martin Gammelby: Brøndby IF - Silkeborg IF

    15/03/2024 Duração: 35min

    Sponsoreret af Birgitte Greve - birgittegreve.dk ** Grundspillets sidste kamp venter på søndag. Brøndby IF tager imod Silkeborg IF, som bestemt ikke har tur i den for tiden. Det har de blå/gule til gengæld. Så hvad bliver det for en kamp? Vi har i denne uge den tidligere Brøndby-spiller og nuværende Silkeborg-spiller Jens Martin Gammelby med på en telefon. Hør hans syn på søndagens kamp og en glimrende anekdote fra Horsens i 2013. Simon Kratholm Ankjærgaard er vært og har Nanna Møller Karlsen med sig i studiet.  ** Hvis du kan lide vores optakter, så giv os meget gerne en god anmeldelse, der hvor du lytter :)

  • #777 Halvrummet: Kvistgaardens udvikling - fra talent til stort salgsobjekt

    13/03/2024 Duração: 28min

    Sponsoreret af Energihuset Danmark, FORMAT Biograf & Pluto TV ** I denne uges udgave af Halvrummet dissekerer vi Viborg-kampen og præstationerne i den. Hvorfor spillede Vallys i stedet for Wass på midtbanen?  Vi ser også nærmere på Mathias Kvistgaardens imponerende udvikling, som har gjort ham til et potentielt rigtig stort salg for Brøndby IF. Og slutteligt varmer vi op til Silkeborg-kampen, hvor cheftræner Jesper Sørensen bliver nødt til at "kill your darlings". Kasper Pedersbæk står for analyserne og Nanna Møller Karlsen stiller spørgsmålene. ** Hvis du kan lide Halvrummet, så giv os gerne en god anmeldelse der hvor du lytter med :)

  • #776 BL Women: Semifinaleklar efter premieresejr

    11/03/2024 Duração: 30min

    Sponsoreret af Glostrup Shoppingcenter ** Brøndbys kvinder spillede lørdag forårets første betydende kamp, da det gjaldt pokalkvartfinalen på udebane mod Kolding. De blå/gule vandt en sikker sejr på 2-0 og kan nu se frem mod forårspremiere i Gjensidige Kvindeliga mod... Kolding! Du får ned- og optakt til Kolding-kampene lige her. Panelet består i denne uge af Tobias Nielsen og Jaqueline Berry. Nanna Møller Karlsen er vært og har mixet. ** Hvis du kan lide vores podcast, så giv os gerne en god anmeldelse, der hvor du lytter med :)

  • #775 Fra helvede til himmel på 3 minutter

    11/03/2024 Duração: 01h33min

    Sponsoreret af Arbejdernes Landsbank & Boozt ** Det lignede et sent pointtab i Viborg, men Brøndby-holdet viste igen stærk mentalitet og ville det anderledes. På en spillemæssig svær dag på kontoret, kunne de blå/gule tage tre point med hjem fra domkirkebyen. Panelet tager os igennem kampen, præstationen og meget, meget mere. Denne uges panel består af Peter Froulund, tidligere branding- og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank og fast fodbolddebattør, Mads Lohse, fast debattør i BrøndbyLyd og målmand på serieniveau, og Anders Norquist, ungdomsudviklingstræner i HIK og tidligere børneudviklingstræner i Brøndby IF, samt fast debattør i BrøndbyLyd. Nanna Møller Karlsen er vært og har mixet. ** Hvis du kan lide BrøndbyLyd, så giv os meget gerne en god anmeldelse, der hvor du lytter med :)

  • #774 Kickoff med Oliver Bundgaard: Viborg FF - Brøndby IF

    08/03/2024 Duração: 31min

    Sponsoreret af Birgitte Greve - birgittegreve.dk ** Det er blevet tid til næstsidste runde i grundspillet, og for Brøndby IF gælder det en tur til domkirkebyen Viborg.  Der er mange spørgsmålstegn i forhold til Brøndbys startopstilling. Dem vender vi. Hør også om Filip Bundgaard har haft en Brøndby-trøje som barn, og hvordan det er at spille mod sin bror i Superligaen. Det er nemlig Brøndby-spilleren Filip Bundgaards bror, Oliver Bundgaard, der er ugens Kickoff-gæst. Ud over at være bror til Filip spiller Oliver på søndagens modstanderhold Viborg. Simon Kratholm Ankjærgaard er vært og har Nanna Møller Karlsen med sig i studiet. ** Hvis du kan lide BrøndbyLyd, så giv os meget gerne en god anmeldelse, der hvor du lytter med :)

página 24 de 63